Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

17. november 2012

Det skulle forbydes!

Filed under: Blandet — Tags: , , , , — Henny Stewart @ 9:37

Kære venner, er I egentlig klar over, hvad der foregår nede hos Fætter BR og Toys’R’us? Jeg faldt lige ind i en reklame for et par produkter, som det ene eller det andet eller måske begge firmaer kolporterer. Det ene var et plastictæppe, som børnene kunne tegne på med afvaskelige tusser. Det er ikke det værste, det værste er, at der fulgte en serie skabeloner med, som børnene kunne tegne efter. Det andet produkt var en slags projector, hvor man kunne projicere nogle tegninger over på papir og derefter farvelægge dem med de medfølgende tusser.

Jeg kan godt se, at det måske i princippet ikke er så meget værre end gammeldags malebøger, men dem har jeg altså også store problemer med.

Sagen er nemlig den, at alle børn kan tegne. Alle børn er kreative. Det kan de, og det er de, lige indtil nogle voksne begynder at fortælle dem, at de skal farve inden for linjerne, at deres huse er skæve og at skyer ikke er blå. Så begynder børnene at bruge de skabeloner, som de voksne beredvilligt stiller til rådighed. Men det er ødelæggende for deres kreativitet og i nogle tilfælde deres selvværd.

Vi har ikke råd til at miste kreativitet. Vi har ikke råd til at ødelægge børns følelse af stolthed over at kunne noget. Det er også derfor, at idéen med det afvaskelige tæppe er dum. Børns tegninger skal op på køleskabet, gives til farmor, sættes i album. Jeg ved godt, at børn er mest procesorienterede, men det betyder ikke, at resultaterne er ligegyldige.

Sagde hun så, den barnløse formningslærer, der stort set aldrig har fået lov til at undervise i formning.

PS: Om mindre end to timer er jeg på vej ud her fra! (Smiler fra øre til øre!) Så sættes næsen mod hjemmet efter ca. 25 begivenhedsrige dage på Sygehus Syd.

19 Comments »

  1. Kære Henny
    HVOR HAR DU RET …. jeg er selv en der tegner meget, har altid tegnet, og “strengt” har opdraget mit eget afkom til at tegne frihånds. Hun fik sine første farveblyanter og papir til sin 1. års fødselsdag, og fra den dag af har farver stort set ikke været uden for hendes rækkevidde. Hun skal i det nye år i praktik hos en kendt illustrator og læser på 4. år til Illustrator ….. Tusch burde forbydes ved lov. I mit virke som pædagog arbejder jeg meget med tegning – men jeg forbyder tusser. Jeg er ond, vil nogen mener, men børn får aldrig en ordentlig fornemmelse for at tegne og farvelægge vha tusser-det er for nemt for dem. Så sent som i går havde jeg den fornøjelse at se, hvordan børn, som hidtil nærmest nægtede at ha farver (fedtfarver) i hænderne, FORDYBEDE sig i processen, da de så at de kunne …. det var en FED oplevelse. Jeg bruger ALDRIG fortrykte materialer – hader det selv, da det er så åndsforladt og kedeligt. Velkommen hjem forresten og fortsat god bedring. Kh Lissi

    Comment by Lissi — 17. november 2012 @ 11:41

  2. God pointe.. Tak for reminder Emil slipper for den slags her i huset og får lov at boltre sig udi i frihåndstegning.
    God tur hjem.

    Comment by Inge — 17. november 2012 @ 12:14

  3. @Lissi: Du har ret i, at tusserne i sig selv er et problem. Det er med materialer som med mad, man bør have adgang til forskellige typer. – Nu er jeg hjemme, og det er skønt!

    @Inge: Frihåndstegning er og bliver det bedste. Børnene lærer, mens de tegner. Og hvordan skal de lære, hvis det er Disneykoncepter, de bliver tvunget til at beskæftige sig med?

    Comment by Henny Stewart — 17. november 2012 @ 13:03

  4. I det hele taget er mange børneværelser fyldt op med en masse grimt plasticlegetøj.

    Dejligt at komme hjem og fortsat god bedring.

    Comment by Anna Marie — 17. november 2012 @ 17:12

  5. Anna Marie, jeg er sikker på, at du har ret. De må jo sælge det til nogen. Jeg ved det ikke i praksis, for det er meget lidt kontakt, jeg har med børn nu om dage.

    Du har fuldstændig ret i, at det er dejligt at være hjemme igen. 🙂

    Comment by Henny Stewart — 17. november 2012 @ 18:40

  6. Velkommen hjem 😀
    Du har så ret. Jeg ved det godt, og jeg har måttet lægge bånd på mig selv for ikke at gribe ind i børnenes kreativitet. Jeg er måske produktiv, men har aldrig været særlig kreativ, hvilket ikke giver mig nogen undskyldning for at forhindre andres udfoldelser.
    Det er jo noget af det mest livsbekræftende at se, hvordan børns bedste legetøj er noget, de finder i naturen og drager med ind i den leg, de nu lige har gang i. Hjernedødt købelegetøj, der ikke appellerer til deres fantasi, bliver hurtigt smidt hen i et hjørne.

    Tænk, er du formningslærer? Det var nyt for mig.

    Comment by Ellen — 17. november 2012 @ 19:01

  7. Tak Ellen.

    Da jeg gik på seminarium – ikke “University College”, som de kalder det nu om dage – var ordningen sådan, at man skulle have 2 linjefag. Jeg startede med engelsk og tysk, men det blev for tørt for mig. Dengang tegnede og malede jeg meget i min fritid, så det lå lige til højrebenet at vælge formning, eller billedkunst, som det hedder nu. Også selvom det også dengang var “brødløst” omend ikke så meget som nu. Jeg har ikke fortrudt det. Det var dejligt at prøve alle mulige teknikker af, og når jeg slipper af med min arbejdsbetingede stress, skulle det såmænd slet ikke undre mig, om jeg greb til penslen igen. Jeg har faktisk alle remedierne i huset, for hvis nu ånden skulle komme over mig! 😉

    Comment by Henny Stewart — 17. november 2012 @ 19:23

  8. Hvad ved jeg om stimulering af børns kreativitet, men tillykke med løsladelsen!

    Comment by Eric — 17. november 2012 @ 21:11

  9. Tak skal du have! 🙂

    Comment by Henny Stewart — 17. november 2012 @ 21:38

  10. Når jeg tænker tilbage, er det sandt at ens kreativitet egentlig stoppede, da man lærte, hvordan røgen fra skorstenen og flaget skulle vende i samme vindretning mv. Man blev hæmmet fremover.

    Hvor er det dejligt at høre, at du er kommet hjem igen. Er du sluppet for alle sonder?

    Comment by Lone — 17. november 2012 @ 21:50

  11. Lige præcis! Voksnes realitetskrav kan være meget bremsende for børns kreativitet. Man skal jo også huske på, at kreativitet ikke er begrænset til billedkunst. Hvis man er kreativ, kan man være det i alle fag og på mange forskellige måder. F.eks. har jeg hørt om “kreativ bogføring”, men det er måske ikke så godt?

    Næh, jeg har stadig en sonde i maven. Men jeg vil ikke bruge den, for sondemaden giver mig så tynd mave. Jeg vil i stedet sørge for at spise mange, små måltider på normal vis og håbe på, at det kan gøre det. Jeg har et lager af sondemad, men jeg bryds mig ikke om det. Jeg håber meget, at de vil tage sonden ud, når jeg skal have stenten fjernet om godt en uges tid. Jeg kan ikke lide at have flere huller i kroppen, end jeg er født med. 😉

    Comment by Henny Stewart — 17. november 2012 @ 21:56

  12. Tankevækkende – jeg giver dig fuldstændig ret! Har selv en tyk mappe fuld af børnetegninger, som jeg selv, min søn og Bella har kreeret. Hvor er et dejligt at du er hjemme nu. Rigtig god bedring.

    Comment by Madame — 18. november 2012 @ 18:10

  13. Tak skal du have, Gitte. Sådan en mappe med gamle børnetegninger er fantastisk at have. Desværre har jeg ikke så mange selv. Men på et tidspunkt fandt jeg en tegning, som en af mine daværende “papsønner” havde lavet i børnehaveklassen. Han havde tegnet sin mor og sin far og Henny. Da fik jeg godt nok en klump i halsen, og jeg gemmer tegningen godt.

    Comment by Henny Stewart — 18. november 2012 @ 18:15

  14. Nej, alle børn kan ikke tegne, men alle børn kan slå nogle skæve streger på et stykke papir. Jeg var ikke ret gammel, før jeg selv kunne se, at det næppe var indenfor det kreative felt, mine talenter lå! Jeg blev bestemt ikke hæmmet i mine udfoldelser, men det blev jeg jo ikke bedre til at tegne af. Så jeg holdt meget af malebøgerne, som jo trænede min finmotorik lige så godt som nogen frihåndstegning, og hvor jeg selv kunne være tilfreds med resultaterne…

    Comment by Fr. Møller — 20. november 2012 @ 13:42

  15. Jeg kan jo ikke tage din oplevelse af tingene fra dig. Jeg tvivler bare på, at jeg ville have set det samme, hvis jeg havde iagttaget dig den gang. For det første slår man en sk** og trækker en streg, og i kunstens og børnetegningernes verden er streger, som de skal være. Der er ikke noget, der hedder “skæv”. Det er rigtigt, at man kan øve finmotorik ved at farvelægge, men det kan man også ved at selv at knappe sin skjorte, lægge puslespil osv.

    Comment by Henny Stewart — 20. november 2012 @ 13:46

  16. Jo, men som de fleste andre børn tegnede jeg skam med stor fornøjelse, men jeg var som sagt ikke særlig gammel, før jeg havde udviklet tilstrækkeligt med selvkritik til at kunne se, at det sgu var noget værre makværk! Jeg gik i skole i halvfjerdserne, hvor alle børn skulle være åh-så kreative, og jeg hadede faktisk formningstimerne – hadede at lave grimme ting – og kunne bare ikke gøre det bedre.

    Comment by Fr. Møller — 20. november 2012 @ 15:23

  17. Der er din oplevelse nok ikke så forskellig fra mange andres. Mit spørgsmål: Hvor kommer selvkritikken fra? Hvem siger, det er makværk? Nu er der jo også stor forskel på, hvordan en 5-årig, en 10-årig eller en 15-årig opfatter verden. Og en sidste pointe: Kreativitet er jo ikke nødvendigvis noget, man får beskidte fingre af. Kreativitet er nødvendig i alle sammenhænge. F.eks. hvordan får man pengene til at slå til? Hvordan indretter man sin hverdag mest hensigtsmæssigt? Sådan noget er også tæt forbundet med kreativitet, evnen til at tænke ud af boksen.

    Comment by Henny Stewart — 20. november 2012 @ 15:30

  18. Selvkritikken kom fra – mig selv. Jeg kunne jo selv se, at mine tegninger var elendige, at det, jeg fik ud af en klump ler, lignede noget, der var løgn – og så videre. Når jeg sommetider zapper forbi diverse talentshows på TV, ser jeg kandidater, der burde have været bibragt en sund selvkritik i tide. Ikke alle kan alt, og det er bestemt ikke alle, der kan blive rockstjerner, bare fordi de midt i al tonedøvheden blev skamrost af familie og velmenende pædagoger. Og det er heller ikke alle børn, der kan tegne 🙂

    Comment by Fr. Møller — 20. november 2012 @ 15:38

  19. Vi er altså ikke særligt uenige, Fr. Møller. Specielt da ikke om de stakkels villedte teenagere, der står og lyder som en syg kat, og hvis omgivelser altid har rost dem mod bedre vidende. Men jeg fastholder, i udgangspunktet, at alle børn kan tegne, selvom de ikke alle bliver kunstnere eller bliver ved at udtrykke sig på den måde. 2-3 årige tegner normalt med stor fryd, og faktisk er det en del af deres sproglige udvikling, men det er så en endnu længere historie.

    Comment by Henny Stewart — 20. november 2012 @ 15:45

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment