Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

21. november 2012

Hjemme igen: Dokumentation

Filed under: Min kræftsygdom — Tags: , , , , , , , , — Henny Stewart @ 12:28

Mens jeg var på sygehuset, spurgte jeg på et tidspunkt en sygeplejerske, hvad jeg selv kunne gøre for at få det bedre. Hun var ikke spor lang i spyttet, da hun svarede: Du kan gå noget mere.

Hvis man har midlertidig nedsat lungefunktion, er vejen frem altså motion. Dette fremmedord, som jeg hidtil ikke rigtig har haft noget forhold til. Nå, men ude på afdelingen var det jo nemt nok. Man kunne gå op og ned ad gangen, og blev man forpustet, kunne man stoppe op og studere en af de mange plancher, der hang der. Herhjemme har vi ikke nogle lange gange, men man kan komme ud! Og min vej er meget lang. Det kommer til at vare et godt stykke tid, før jeg uden at blive forpustet (eller komme ihjel, som nogen siger) kan gå op og ned ad den. Jeg er sikker på, at naboerne mener, de har set en ufo, men det var altså bare mig. Se her:
Fødder og mål
Det er mine fødder i mine støvler, og den røde pil på det andet billede repræsenterer målet. Det er altså den korte ende, af vejen, jeg ville ned til i dag. Bagefter gik jeg over på det andet fortov og gik tilbage igen. Her kan man rigtig se, hvor lang vejen er:
Meget lang vej tilbage
Jeg klarede det, i rystende langsomt tempo, men nu har jeg jo så heller ikke lige frem været nogen Roadrunner før operationen, så det er vel rimeligt nok. Til sidst lige et par billeder fra min forhave. Min have er sådan en, der ser bedst ud under et snetæppe eller i nærbilleder. Helheden har vi ikke rigtig fået til at kunne fungere. Det er nok, fordi vi i virkeligheden ikke er specielt interesserede i havearbejde, nogen af os.
Spraglet og rød
Jeg synes selv, at den spraglede plante er flot. Den røde skærmplante ved jeg intet om. Har aldrig lagt mærke til den før, men den er da også meget pæn, ikke? Ellers kan man se, at det nok er typisk novembervejr: Lidt gråt, ingen sol, men hverken frost, sne eller is, hvilket jeg er mere end godt tilfreds med.

6 Comments »

  1. Det er irriterende, at autoriteterne – atter en gang – skulle få ret i, at motion er godt, men vi må nok se i øjnene, at det er det, uanset om vi har lyst til at motionere eller ej.
    Se på den lyse side: når nu udgangspunktet er så ringe som her, må du meget hurtigt kunne mærke en forskel; at du næsten for hver dag kan klare en lille smule mere end i går.
    Jeg mener bare … hvad er dog det næste mål, hvis man har løbet en maraton?

    Skærmplanten: hvis den blomstrer nu, kunne det måske være en Skt.Hansurt (tosset navn til en sentblomstrende plante)- prøv at google det navn og se om den ligner. Jeg kan ikke se dens blade på billedet, så jeg er meget i tvivl.

    Comment by Ellen — 21. november 2012 @ 12:56

  2. Pøj pøj med motionen, Henny – jeg tror fuldt og fast på, at traveture er godt for os og hiver Monsieur op af lænestolen hver dag for, at vi kan gå tur.
    Jeg gætter også på, det en Skt.Hansurt, I har.

    Comment by Madame — 21. november 2012 @ 15:17

  3. Is og sne kan ikke komme for sent, og især da når man skal spadsere eller cykle. God travelyst! Som Ellen er inde på, må fremgangen være mærkbar med dit udgangspunkt.

    Comment by Eric — 21. november 2012 @ 18:05

  4. @Ellen: Ja, det er irriterende. Også irriterende, at alt det der snak om endorfiner faktisk er rigtigt. Det har jeg aldrig troet på før. Du har ret: Her i starten må jeg kunne forbedre mig flere hundrede procent om dagen. Andre mener også, at der er tale om en Skt.Hansurt, så det være hermed vedtaget!

    @Madame: Ja, jeg har lagt mærke til, at du går tur hver dag. Jeg skal også se, om ikke jeg kan hive gemalen med på et tidspunkt. Han kan såmænd også have godt af noget motion. Men det plejer at være sådan, at hvis vi tager bilen et andet sted hen, så vil han godt være med til at gå en lille tur der. Vores vej er jo heller ikke den visuelt mest stimulerende! 🙂

    @Eric: Enig om det med is og sne. Ja, jeg skal nok få travet noget. Især, når jeg i næste uge har den sidste, lille operation, overstået, så er det bare ud over stepperne. I har ganske ret: Med mit udgangspunkt kan det i den grad mærkes, at det virker!

    Comment by Henny Stewart — 21. november 2012 @ 19:25

  5. Det er nok svært at komme i gang ovenpå så lang indlæggelse. Håber du holder ud, det bliver nemmere.. 🙂

    Comment by Inge — 21. november 2012 @ 22:04

  6. Jo, men jeg er altså ikke kommet så langt for at give op, så selvfølgelig holder jeg ud! Jeg vil jo det her, og jeg er glad for mit liv.

    Comment by Henny Stewart — 21. november 2012 @ 23:48

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment