Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

24. november 2012

Bleg sol og fast arbejde

Filed under: Min kræftsygdom — Tags: , , , , , , , — Henny Stewart @ 14:21

Nok er det november, men solen kan da finde på at titte frem. Det gør den f.eks. lige nu. Man behøver ikke nøjes med mit ord, næh, jeg har skam været ude på Bagterp Prærie for at skaffe dokumentation. Prærien, AKA haven, er dette langstrakte areal med græs og diverse buskagtige vækster ude bagved huset.
Bleg sol
Selvom solen ikke har meget magt, var den alligevel i stand til at lave en “lens flare” af dimensioner, og det område af himmelen, hvor solen faktisk er, er totalt brændt ud. Nå, det er nok fotografens skyld. Da jeg snuppede vores spejlreflekskamera, sad primelinsen i, og selvom jeg ikke er særlig gode venner med den, gad jeg ikke skifte den ud. Jeg må jo også se at få lært, hvad det egentlig er, den er god til. At tage billeder i modlys lader ikke til at være en af dem! Hvis jeg bliver lidt bedre venner med den linse, kan det jo være, at den får fast arbejde her hos mig.

Jeg er ret begejstret for vores spejlreflekskamera, men det bliver brugt alt for lidt. Hvorfor nu det? Det er jo, ud fra mange betragtninger, det bedste kamera, jeg har adgang til. Men den vigtigste betragtning er alligevel: Det bedste kamera er det, du har med. Jeg har aldrig spejlreflekskameraet med, for nu hvis … Jeg har derimod altid min telefon med kamera med mig. Jeg har som oftest mit lille Casio lommekamera med, netop fordi det er – hallo – et lommekamera. Det ligger ikke i vejen, og det er der, hvis man nu skulle falde over et godt motiv. Hvis der en dag kommer et spejlreflekskamera i lommeformat, så vil jeg nok begynde at spare sammen til det. Jeg overvejer faktisk også et af de såkaldte “systemkameraer”. Som jeg har forstået det, er det små kameraer, der præsterer en kvalitet, der sagtens kan stå mål med spejlrefleks. Nu er jeg også så nærsynet, at jeg næsten altid bruger autofokus, så spejlrefleks er vel nærmest spildt på mig, eller hvad?

Olga kan godt lide at kravle op på raftehegnet og bruge det til sine gymnastiske øvelser og negleslibning bl.a.
Strækøvelser
Det er gået op for mig, at hvis jeg var sådan en, der lavede juledekorationer, kunne jeg finde en del materialer ude på prærien, i form af divers tjørneprodukter. Nogle år har de haft festlige røde bær. Det har de, så vidt jeg kan se, ikke i år. Men de er da meget pæne alligevel. Især dem med de hvide kanter.
Planter fra prærien
Men nu er jeg ikke sådan en, der laver juledekorationer, så jeg lader tjørnene sidde, hvor de sidder. Ude på prærien.

En sidste ting til fast arbejde. Det er en travl tilværelse at være syg. I et stykke tid har jeg vidst, at jeg skal møde på sygehuset mandag morgen kl. 8 for at få min stent fjernet. I dag modtog jeg så en indkaldelse til tirsdag morgen kl. 8, hvor der skal være “journaloptagelse” og undersøgelser med henblik på ambulant indlæggelse onsdag kl. 7.15 til yderligere undersøgelser. Jeg har fået at vide, at jeg skal regne med 24 timers indlæggelse til proceduren mandag, så nu tænker jeg: Mon jeg når det hele? Hvis der altså ikke er tale om en fejl, er jeg optaget både mandag, tirsdag og onsdag i næste uge. Men nu har jeg jo også haft “fri” i en uges tid. Bortset fra, at man jo ikke holder fri fra smerter, åndenød og efterhånden lede ved søbemad. Nå, det var vist fr Selvmedlidenhed, der stak sin grimme næse frem der.

Kloge hoveder mener jo, at man ikke skal dvæle ved det negative, men derimod være taknemmelig, fordi det gør en stærkere. Det synspunkt kan jeg ikke helt forlige mig med. Man må da have lov at give udtryk for det, hvis der er noget, der kommer på tværs eller bliver rent ud sagt utåleligt. At man så på lidt længere sigt har bedst af ikke at blive hængende i mudderet er en helt anden sag. Så kan man jo prøve at gøre som et solur:
Tæl kun de lyse timer
Det tæller jo kun de lyse timer. Der bliver så ikke meget at tælle lige på den her årstid. Så meget desto mere er der grund til at lægge mærke til det, når bliver talt!

12 Comments »

  1. Det er et dejligt billede af Olga!
    Og du kan i hvert fald glæde dig over at have haft sol i dag – her er det som om, det aldrig blev lyst.
    Jeg giver dig helt ret i, at det bedste kamera er det, man har med. Og det er jo som regel et af de mere handy.
    Sikke noget rod, at du nu er indkaldt til hospitalet tirsdag og onsdag, når du havde fået at vide, det var mandag.

    Comment by Madame — 24. november 2012 @ 17:27

  2. Jeg tror egentlig ikke, der er tale om rod. Det er blot to forskellige afdelinger, der har indkaldt mig. Jeg regner skam med, at jeg skal være der både mandag, tirsdag og onsdag. Men det kan godt komme til at knibe tirsdag morgen!

    Comment by Henny Stewart — 24. november 2012 @ 18:13

  3. Det er ikke noget nyt begreb, at man skal have et godt helbred for at være syg!

    I har haft noget bedre vejr nord for Limfjorden, end man kunne præstere her på øen i går – jeg så en skøn solnedgang ovre hos Lene fra Vildmosen.

    Comment by Ellen — 24. november 2012 @ 19:15

  4. Næh, det er ikke noget nyt. Men nu måtte det godt snart få en ende. Det får det vel også. 😉

    Comment by Henny Stewart — 24. november 2012 @ 19:53

  5. Det må være rart at kunne tage ud på prærien og de åbne vidder efter opholdet på eneværelset. 🙂

    Comment by Eric — 24. november 2012 @ 21:45

  6. Jamen det sætter jeg skam også stor pris på! 🙂

    Comment by Henny Stewart — 24. november 2012 @ 22:23

  7. Du hører i hvert fald til de heldige i dag – heromkring så vi aldrig solen!

    I øvrigt tror jeg, at du vil nyde dette debatindlæg, som var i Politiken sidste lørdag. Overskrift: Jeg gider fandeme ikke smile, når livet krakelerer.

    Comment by Bente — 24. november 2012 @ 23:26

  8. Mht. solen, så lader det til, at goderne er ulige fordelt i dette tilfælde, som i så mange andre!

    Jeg læste faktisk indlægget i Politiken, og jeg må sige, at jeg synes, det var befriende. Selvfølgelig nytter det heller ikke at lade sig suge permanent ned i sorte huller af negativitet, men det er altså naivt og ikke så lidt uforskammet at forlange, at man skal møde alle livets tilskikkelser som en anden Leif Lalleglad.

    Comment by Henny Stewart — 24. november 2012 @ 23:35

  9. Dette indlæg samt kommentarerne viser, hvorfor folk, der kun læser indlægget og ikke kommentarer, ikke altid forstår min fascination af blogverdenen. For dit indlæg sætter tanker i gang, andre kommenterer, du svarer og tilsammen giver det en langt større indsigt og tankeindspark end dit gode indlæg alene.
    Netop i dag har jeg et indlæg, som kunne tolkes som det modsatte af dit, men faktisk synes jeg de supplerer hinanden. For vi skal netop ikke være lalleglade, vi skal ha lov til at råbe højt, når livet er hårdt og går os i mod, men vi skal heller ikke blive hængende der. Vi skal også prøve på at fokusere på de gode ting i livet- Og dit indlæg rummer det hele, så tak for det Henny 🙂

    Comment by Lene — 25. november 2012 @ 12:08

  10. Jeg er helt enig. Vores indlæg supplerer hinanden. Et eller andet sted, sikkert i blogverdenen, så jeg et citat, som lød nogenlunde sådan: Du kan ikke forhindre de sorte fugle i at flyve over dit hoved, men du behøver ikke lade dem bygge rede i dit hår!

    Og er der en positiv side ved en vanskelig situation, er det sandelig om at få øje på den. Livet kan som bekendt være svært nok endda.

    Comment by Henny Stewart — 25. november 2012 @ 12:19

  11. Morrn.

    Speilrefleks är med autofocus helt perfekt för dem som ikke har perfekt syn.
    Testa i en fotobutikk.

    Ha de bra.

    Hasse A Norge

    Comment by Hasse A Norge — 29. november 2012 @ 16:30

  12. Jo, jo. Jeg er også ganske godt tilfreds med resultaterne fra mit spejlreflekskamera, når jeg bruger autofokus. Men min pointe er, at kameraet er så stort, at jeg ikke har det til at ligge i tasken til hverdag. Der kommer lommekameraet jo rigtig til sin ret. 🙂

    Comment by Henny Stewart — 29. november 2012 @ 16:37

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment