Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

29. november 2012

Permanent adresseforandring?

Filed under: Min kræftsygdom — Tags: , , , , — Henny Stewart @ 11:23

Nej, det håber jeg ved den søde grød ikke. Men jeg er altså tilbage på Sygehus Syd igen. Jeg kom jo ind i mandags for at få min stent fjernet, men da jeg vågnede op efter indgrebet, havde jeg dobbeltsidig lungebetændelse. Sådan kan det gå, når man har for meget mavesyre. Skidtet løb åbenbart over i lungerne efter indgrebet, så nu er jeg på intravenøst antibiotika. I dag har de fortalt mig, at jeg har det bedre, og jeg er faktisk begyndt at tro lidt på, at de har ret.
Mig
Nå, men hvis I synes, at det her er ved at være trivielt, kan jeg betro jer, at det synes jeg også. Hvis nu ikke noget andet træls støder til, skulle jeg kunne komme hjem fredag aften eller lørdag morgen. Det sætter jeg en knap på, og så håber jeg, at jeg efterhånden kan begynde at vende min opmærksomhed mod noget andet og dermed også blogge om noget andet, når jeg ellers blogger.

Noget af det, jeg er blevet bevidst om i dette forløb er, hvor kort afstand, der egentlig er mellem at føle sig helt “down in the dumps” – eller nærmest halvdød og så at være på vej til at få det bedre. Vi er ude i de absolutte marginaler, og det er egentlig ret skræmmende i sig selv.

Samtidig er jeg meget glad og taknemmelig for at være i gode hænder og få den bedste behandling på hylden. Det har også ført mig ud i nogle tanker om et menneskes liv og dets værdi, eller hvordan det værdiansættes i forskellige dele af verden og i forskellige situationer. Man bliver pinligt bevidst om, hvor priviligeret man egentlig er som en godt og vel midaldrende dansker, der trods alt nok ikke vil være det helt store aktiv for arbejdsmarkedet, i hvert fald ikke særlig længe, især i sammenligning med andre lande, hvor mennesker bliver købt og solgt, og hvor man ikke tager det så nøje, hvis nogle ryger af i svinget.

12 Comments »

  1. Det er bestemt bedre at være syg i Danmark end andre steder i verden – selvom det ikke lyder rart, at man kan vågne op mere syg end man var inden.

    Desværre skal man ikke langt væk fra lille Danmark før det er ens egen pengepung (eller forsikring), der afgør om man kan blive behandlet eller ej! Selvfølgelig er det endnu værre i lande, hvor man end ikke overvejer at søge læge – fordi man intuitivt ved, at ens liv ikke tæller meget i det store puslespil.

    Men selv her i Belgien er der jo mennesker, der afstår fra behandling på grund af manglende ressourcer. Da krisen kradsede grundigt for nogle år siden, sagde min læge, at hun kunne mærke en nedgang i ‘omsætning’! Med egenbetaling af læge til 25 EUR per konsultation valgte mange at blive hjemme – og kom først, når det var rigtigt galt. Og hvis man overfører det fra en praktiserende læge til hospitalsvæsenet, så har det jo katastrofale følger.

    Så det er sundt at værdsætte det danske system, tror jeg! Mange har alt for travlt med at brokke sig over det – men glemmer alternativet.

    Håber, at du kommer hjem igen til weekenden!

    Comment by Nille — 29. november 2012 @ 11:41

  2. Ja, du har fuldstændig ret. Man bør ikke brokke sig over det danske sundhedsvæsen – eller jeg har i hvert fald ikke noget at brokke mig over.

    Jeg synes som du, at det er forfærdeligt, at nogle mennesker ikke søger nødvendig lægehjælp, fordi de ikke har råd. Så er det jo også sådan, at i mange tilfælde er chancerne for helbredelse meget bedre, hvis man ikke venter, til det er helt galt.

    Især hvis det handler om børn, synes jeg ikke, det er til at holde ud at tænke på.

    Comment by Henny Stewart — 29. november 2012 @ 11:53

  3. Mon ikke snart du har opbrugt din sygehuskvote.. 🙂
    Håber der kommer bugt med betændelsen, så du kan komme hjem til weekenden.

    Comment by Inge — 29. november 2012 @ 13:06

  4. Jo, kvoten må bestemt være ved at være opbrugt. Hold da op, hvor skal jeg passe godt på helbredet i tiden fremover!

    Foreløbig har jeg fået lov til at spise normal mad, og jeg har nydt et par halve rugbrødsmadder. De første i ca. 5 uger. Tror godt, jeg kan undvære suppe og kartoffelmos en rum tid fremover …

    Comment by Henny Stewart — 29. november 2012 @ 13:45

  5. Du har heldigvis din humor i behold, og det er godt at læse, at de fortalt, at du har det bedre!
    Rigtig god bedring! Og hurra fordi du nu kan spise almindelig mad som rugbrødsmadder igen.

    Comment by Madame — 29. november 2012 @ 14:39

  6. Blev ledt herover af din sympatiske kommentar på Anne O’Mannes seneste blogpost. Sikke en skøn blog, du har! Mine første indtryk herinde er humor & livsglæde, endda på trods af uventet sygdom og forlænget indlæggelse (jeg har selv haft “fornøjelsen” af Riget to gange og hader patientrollen – beundrer dit overskud!).

    Bloggen ryger fluks på readeren – if I may! 🙂

    Comment by Juliette — 29. november 2012 @ 14:59

  7. @Madamw: Ja, man kan jo enten le eller græde, og så længe man kan, tror jeg, at det første er det sundeste. Hurra for rugbrødsmadder, det siger jeg også. Livet er ikke det samme uden. 😉

    @Juliette: Selvfølgelig er du meget velkommen her! Patientrollen er ikke den rareste, det har du ret i. Man kommer let til at føle sig hjælpeløs og komplet afhængig af andre, hvilket man jo også er. Men det bliver bare meget tydeligt, når man ryger ind her. Heldigvis er de jo også flinke til at fortælle en, hvordan man selv kan arbejde med til at få det bedre. F.eks. har sygeplejersken været herinde og sige, at jeg skal ud og gå nu, ellers vil hun konfiskere min computer. Det skal jeg ikke have noget af, så jeg må hellere daffe af! 🙂

    Comment by Henny Stewart — 29. november 2012 @ 15:09

  8. Lad os håbe, at du har opbrugt din sygehusration for de næste mange år fremover … jeg forstår sandelig godt, at du er ved at være en anelse træt af det hele, men samtidig er det altså meget fint, at du bevarer optimismen og – endnu bedre – ikke er en af dem, der fluks skal brokke sig over hele systemet, fordi der måske ikke lige var dit yndlingspålæg på den savnede rugbrødsmad.
    Vi har faktisk et godt og velfungerende system i lille DK … jeg har endnu til gode at opleve systemet svigte, når behovet har været der.
    Man vil altid kunne finde dårlige eller uheldige eksempler i selv det bedste system – dem behøver vi ikke at fokusere på her – du er heldigvis ikke en af disse få ramte.

    Håber du havde en god gåtur – det er bare med at lytte til autoriteterne 😉

    Comment by Ellen — 29. november 2012 @ 15:23

  9. Ja, det er bare med at lytte til dem, der bestemmer. Selv om det betyder, at man stæser op og ned ad en hospitalsgang iført smart, smart hospitalstøj og slæbende på et stativ med en meget sexet ilttank. Jeg kunne selvfølgelig have taget mit eget tøj på, men det ville have været meere anstrengende end selve gåturen, så jeg lod folk glo. Når man møder en anden patient derude i samme eller lignende tilstand, er der ikke andet end forståelse at spore, men nogle af de besøgende, der sidder i lænestolene på gangen (hvilket de egentlig burde lade være med ifald en anden en skulle blive træt) er ikke blot meget velklædte, de har også nogle ret skarpe blikke.

    Comment by Henny Stewart — 29. november 2012 @ 16:23

  10. Med humør og gåpåmod i behold kan det ikke gå helt galt. Varme tanker her fra det midtjyske.

    Comment by Anna Marie — 29. november 2012 @ 17:51

  11. Det meste er allerede sagt, så herfra blot et pøj-pøj og beundring for, at du kan finde overskud til at blogge, selvom stuen snart må føles som en stamcelle.

    Comment by Eric — 29. november 2012 @ 19:41

  12. @Anna Marie: Nu må vi så håbe, at det holder. Min udskrivelse er nu udsat, foreløbig til mandag. Men det er jo heller ikke rart at komme hjem og sidde og hive efter vejret.

    @Eric: Stamcelle, ja, nu har de jo flyttet mig til en anden celle, men den ligner den første til forveksling. Det er rart for mig, når jeg synes jeg kan blogge, så har man da ikke 1½ ben i graven.

    Comment by Henny Stewart — 30. november 2012 @ 11:29

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment