Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

30. november 2012

Fast føde

Filed under: Min kræftsygdom — Tags: , , , , , — Henny Stewart @ 21:20

Siden i går har jeg haft lov at spise såkaldt fast føde igen. Først var der jo et par uger, hvor man ikke fik andet mad end den slags, der kan pumpes ind i en sonde. Så fulgte søbemadsæraen, og nu er man så nogenlunde sikre på, at den indre ommøblering kan holde til mere normal kost, hvilket jeg så er begyndt på.

Det havde jeg glædet mig enormt til, men utaknemmeligt skarn som jeg er, har det faktisk vist sig at være noget af en skuffelse. Fast føde er noget opreklameret stads. Det smager simpelthen af for meget. For salt, for krydret, for meget. Også for fedt, for tungt og for meget. Igen. Med andre ord har der indfundet sig en gang madlede. Jeg har ladet mig fortælle, at det er ganske normalt, men at jeg er nødt til at spise mig igennem det, idet jeg stadig helst ikke skal tabe mig. Det vil jeg ellers gerne, men det skal ikke være nu. Der skal bruges energi til at blive rask, til at tingene kan hele for alvor.

Dertil kommer, at min mavesæk efter operationen er blevet meget lille. Ja, en “bivirkning” ved min operation er faktisk en fedmeoperation. Sådan en ville jeg aldrig have indladt mig på ellers. Ikke noget med at kaste sig under kniven her, med mindre det er strengt nødvendigt. Men denne “bivirkning” betyder, at jeg faktisk skal spise 6-8 små måltider om dagen, hvis det skal gå rigtigt til. Og sådan bliver det formodentlig også i fremtiden.

Nå, det blev igen et kedeligt indlæg om sygdom osv. Men sådan er det her. Udsigten fra cellen er ikke specielt udfordrende for tankevirksomheden.

Nu siger de, at om alt går vel, kan jeg komme hjem mandag. I mellemtiden har jeg så fået lagt drop i foden. Man kan ikke blive ved med at finde steder at stikke i på armene.

Udenfor falder lidt sne i perioder. Heldigvis bliver det ikke liggende så længe.

8 Comments »

  1. For pokker da Henny, du skulle jo være på vej hjem nu..
    Håber du langsomt vænner dig til lidt fast føde igen.

    Comment by Inge — 30. november 2012 @ 21:43

  2. Nu har jeg jo kun været på bronkitissupper i nogle dage, men forsøgte mig med en Boeuf Stroganoff her til aften. Skam hjemmelavet og dejlig – men ned ville det ikke rigtigt. Det må være den ultimative hemmelighed bag slankekure – hvis man altså lige kan komme over søbemadsstadiet og få madlede.

    Forhåbentlig er det dog forbigående og måske gælder det bare om at finde lige det mad, man kan lide bedst – og så i små mængder.

    Bare så du får kræfter til at komme hjem hurtigst muligt!

    Comment by Nille — 30. november 2012 @ 21:52

  3. Henny, det er da godt nok noget af en omgang du er ude i. Jeg ønsker dig al mulig bedring og så håber jeg at lysten til mad snart dukker op 🙂

    Comment by Lene — 30. november 2012 @ 22:15

  4. @Inge: Ja, det skulle jeg. Men planer er åbenbart til for at ændres.

    @Nille: Det kan godt være, at du er inde på noget af det rigtige der. Jeg tvivler nu også stærkt på, at min madlede holder. Det er et fænomen, jeg ikke har været ude for før. 🙂

    @Lene: Tak skal du have.

    Comment by Henny Stewart — 30. november 2012 @ 22:20

  5. Åh, sikke noget, Henny, men jeg håber, du hurtigt vænner dig til smagen af god mad igen. Hvis det kan trøste lidt, så spiser jeg også mange gange om dagen, og det er ganske frivilligt – jeg synes, man har det bedre på den måde. Rigtig god bedring!

    Comment by Madame — 1. december 2012 @ 9:37

  6. Det er godt at høre Gitte. For mit vedkommende handler det nok også om at acceptere, at jeg ikke mere er den samme, og at jeg skal leve på en anden måde end før. Det er sikkert mest positivt i sidste ende, tror jeg. 🙂

    Comment by Henny Stewart — 1. december 2012 @ 10:13

  7. Så man får madlede ved at undvære fast føde i længere tid? Eller er det noget andet, der forårsager leden?
    Bortset fra det lyder det heldigvis, som om du er på den rigtige vej nu.
    Det er da ikke så dårligt med en bivirkning, der betyder, at man taber sig 🙂

    Comment by Ellen — 1. december 2012 @ 18:06

  8. Jeg ved ikke rigtig, hvordan det hænger sammen med madleden. Men jeg tror, det har noget at gøre med, at smagsindtrykkene bliver meget stærke. Eller også er det, fordi kokken ryger cigaretter! Der er også det i det, at jeg ikke kan spise ret meget ad gangen. Hvis der ryger for meget indenbords, får jeg koldsved, hjertebanken og ondt i maven. Når man ved det, bliver mad også mindre interessant.

    Comment by Henny Stewart — 1. december 2012 @ 19:32

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment