Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

30. december 2012

2012, et anderledes år

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , , — Henny Stewart @ 23:50

Der er vel ikke tale om en overdrivelse, når jeg omtaler år 2012 på den måde. Kort sagt var det året, hvor jeg fik en kræftdiagnose og blev fyret. For nu at tage det sidste først, så har jeg i lighed med mange andre fundet en stor del af min identitet i mit arbejde. Men i løbet af det sidste par år er dette forhold eroderet. Jeg har været vant til at tænke på mig selv som en person, der var kompetent til sit arbejde. Jeg begyndte imidlertid at modtage klager, som jeg for det første ikke rigtigt syntes var retfærdige, og for det andet ikke mente, at jeg fik særlig gode muligheder for at rette op på. Årsagerne kan man gruble længe over, og det har jeg også gjort. Resultatet, jeg kom frem til, er nok ikke interessant for ret mange andre end mig selv, eftersom min arbejdsplads blev nedlagt, fordi opgaven gik i udbud, og der var nogle, der mente, de kunne gøre det billigere end det firma, jeg stadig er ansat i nogle få minutter endnu. Desuden blev spørgsmålet om min arbejdsidentitet mindre interessant, da jeg fik min kræftdiagnose. Immervæk er det mere vigtigt at være i live end at have et job, vil jeg tillade mig at mene.
Arbejde
Det at have helbredsproblemer var ikke noget nyt for mig. Før var det “bare” nogle psykiske problemer og “noget med maven”. De anførselstegn skal tillæges den størst mulige betydning! Jeg havde også i årevis haft problemer med maven. Jeg vidste også godt, at der er større risiko for at få kræft i spiserør og mavesæk, når man har “Barrett’s Øsofagus”, men som den evige optimist, har jeg vel tænkt, at det ikke nødvendigvis skulle betyde, at jeg skulle få kræft. Hvis man nu skulle være lidt perfid, gik jeg altså fra at have et par diagnoser, der af uvidende medmennesker meget vel kunne regnes for ingenting eller det rene hypokondri, til at have noget, som man absolut kan være så uheldig at dø af. Jeg synes, jeg har mærket betydelig forskel i “folks” reaktion på mine sygdomme, før og efter, så at sige. Det har undret mig ikke så lidt. Måske troede jeg, at vi var ved at have fået bugt med uvidenheden, når det gælder psykiske sygdomme. Nok temmelig naivt af mig, kunne det se ud til.
Syg
Nu er jeg så heldig, at lægerne har fået bugt med canceren, og det har jeg opført en sejrsdans- og sang for. Men det betyder ikke, at jeg er så god som ny eller bedre. I hvert fald ikke endnu. Det er faktisk en meget stor operation, jeg har fået, og den har efterladt mig med ar, både synlige og usynlige. Den dikterer mig også en livsførelse, som jeg ikke finder det helt let at indordne mig under. Somme tider bliver jeg hundesyg og må lægge mig et par dage. Af og til ved jeg, at det er, fordi jeg har spist for meget eller forkert eller for lidt, andre gange ved jeg ikke, hvorfor jeg bliver så dårlig.

Det er såmænd ikke, fordi jeg synes, folk skal have voldsom medlidenhed med mig. I de første uger efter operationen var jeg ret overbevist om, at hvis jeg havde forstået, hvad den indebar, så ville jeg ikke have haft den. Der ville jo også have været den mulighed, at man tog mod de smertestillende midler, der blev tilbudt, og på et tidspunkt, når de ikke virkede mere, kunne man være hoppet i den nærmeste havn. Stort set er jeg kommet ud over det stadium, hvor jeg tænker sådan, men når jeg pludselig får det skidt helt uden grund, så kan den tanke godt vende tilbage. Sår hedder “trauma” på græsk. En stor operation kan godt være psykisk traumatiserende også, skulle jeg hilse og sige. Og de der “psykiske problemer” fra før, dem har jeg jo altså stadig. Mig bekendt findes der ingen operationer, der fjerner depressioner og angstanfald.

På det personlige plan er mine ønsker for 2013, at jeg får noget mere styr på tingene. At jeg får det fysisk bedre, for det vil give mig bedre muligheder for at arbejde med de andre ting. Hvis jeg bliver i stand til det, vil jeg nok også gerne have et job, men det har ikke førsteprioritet. Jeg hører ikke til dem, der mener, at alle problemers løsning findes på arbejdsmarkedet.

Måtte du få et godt nytår med muligheder for at gøre de ting, der er vigtige for dig!

29. december 2012

De forsømte bøger

Filed under: Blandet — Tags: , , , — Henny Stewart @ 16:50

Noget af det, jeg helst bruger tid på, er at læse. I mange år var jeg medlem af den engelske bogklub, Piccadilly, men jeg meldte mig ud et stykke tid efter, at den var blevet overtaget af Gyldendal. Det var noget med, at jeg tit glemte at afbestille bøger, som jeg var ret sikker på, at jeg ikke gad at læse. Desuden gik klubbens bogpakker fra at være på 3 bøger til at være på kun 2. Det er muligt, at jeg tager fejl, men jeg syntes, at prisen forblev den samme, mere eller mindre. I mellemtiden havde jeg også fundet ud af at købe brugte bøger til næsten ingen penge gennem Amazon.co.uk.
Bøger
Jeg har også en gevaldig stak bøger, jeg ikke har læst endnu, så der er ikke på den måde grund til at øge samlingen hver eller hveranden måned.

I år har jeg ikke læst så meget, som jeg plejer. Da jeg lå på sygehuset, læste jeg næsten ikke. Hvorfor det? Tjah, noget af den medicin, jeg fik, havde en negativ indvirkning på mit syn, men – jeg er næsten sikker på, at den vigtigste grund var, at jeg havde tv på stuen. Jeg skal da lige love for, at jeg fik set noget fjernsyn i løbet af de 4-5 uger.

Billedet ovenfor repræsenterer ikke alle de bøger, jeg læste i 2012, jeg skulle jo have dem til at passe i en firkant, ikke sandt? 🙂

27. december 2012

Plads til folk og fæ?

Filed under: Min kræftsygdom — Tags: , , — Henny Stewart @ 20:20

Det viste sig at være en af de der mindre smarte dage, hvor mutter måtte gå på langs, medicinere sig og ellers tage en slapper. Der er visse egenskaber ved den slags dage, som jeg ikke skal komme nærmere ind på her, men lad os bare sige, at det er et vink med en vognstang om, at jeg ikke er færdig med at være syg endnu. Men i den situation synes de ældste af mine “børn” nu ikke, at jeg skal være helt Palle alene i verden:
Venner
De gør mig selskab, i en grad så der knap nok er plads til mig selv. Det er godt, at det kun er en minitablet, jeg har. Ellers var der ikke blevet plads til at blogge!

Ældre indlæg »