Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

2. december 2012

Strid, og gul og blå

Filed under: Min kræftsygdom — Tags: , , , , , — Henny Stewart @ 21:33

Det er hvad, jeg er. Det har altid været vanskeligt at tage blodprøver på mig. Ja, der er dem, der siger, at jeg hverken er til at hugge eller stikke i. I disse to perioder, hvor jeg har været indlagt, har man forsøgt at tage blodprøver på mig hver dag. Nogle gange er det kun lykkedes efter flere forsøg. Desuden har jeg skullet have de såkaldte “Venflons” monteret, fordi jeg har fået medicin i drop. I dag kom der ikke nogen blodprøve efter 7-8 forsøg. Bioanalytikeren ville så forståeligt nok gerne ringe til en ven, men inden denne var ankommet, havde jeg fået en aftale med sygeplejersken og lægen om, at vi giver fanden i de prøver i dag.

Her til aften løb det meste af antibiotikaen ved siden af den Venflon, jeg har haft siddende i anklen det sidste par dage. Så blev der sendt en ekspert til at sætte en ny Venflon i til de to sidste portioner antibiotika. Så var det lige som, at mor her slog bak, og det endte med, at den stakkels mand måtte gå ind på vagtstuen og foreslå, at vi også giver fanden i de sidste to portioner iv-antibiotika. Så sådan bliver det. De kan vel give mig nogle hestepiller i stedet, hvis det er nødvendigt.
Nåleskræk
Man vil forstå, at jeg har udviklet en voldsom antipati mod nåle, og nej: Jeg skal sgu ikke have nogle tatoveringer! Det eneste, der står mellem mig og løsladelse, er, at der skal tages endnu et røntgenbillede af mine lunger. Hvis jeg er heldig, kommer jeg ned og får det taget i aften, og så kan jeg vende hjem i løbet af i morgen formiddag. Med mindre selvfølgelig, at jeg bliver lilla i hovedet i løbet af natten. Eller noget.

Billedet har jeg lavet ved hjælp af Photofunia.

5 Comments »

  1. Kanongod fotoleg! Aj, hvor er det godt lavet!Både John og jeg var temmelig imponerede, så vi skal lige se lidt nærmere på det der Photofunia.
    Jeg er jo uddannet hospitalslaborant (som det hed dengang), og jeg kan desværre alt for godt huske sådanne ‘umulige’ mennesker som dig – det var alles mareridt … og den der havde det værst, var naturligvis patienten selv. Jeg har stukket mange både i hånd og i fod, og det gjorde næsten lige så ondt på mig som på dem, det gik ud over.

    Comment by Ellen — 2. december 2012 @ 22:11

  2. Av av av.. Din humoristiske sans har de heldigvis ikke stukket hul på. 🙂

    Comment by Inge — 2. december 2012 @ 22:41

  3. @Ellen: Den der Photofunia er nemlig sjov. Der kommer også nye effekter jævnligt, og det er jo nemt som fod i hose at bruge det. Jeg tror gerne, at det gør (næsten) lige så ondt på laboranterne, men det er nu altså først i dag, jeg har virkelig protesteret. Lige pludselig så _magtede_ jeg ikke mere stikkeri.

    @Inge: Nej, men hvis man ikke har sin humor intakt, så er det meste jo tabt på gulvet.

    Comment by Henny Stewart — 2. december 2012 @ 23:30

  4. Jeg håber, du er kommet hjem nu, for det må være nemmere at blive rask i sine vante omgivelser. Det er en flot tatovering, du har givet dig selv 🙂

    Comment by Madame — 3. december 2012 @ 14:08

  5. Ja, nu er jeg kommet hjem. Det er et par timer siden. Bare den ro, der er her, gør mig godt. At man så vender hjem til en “invitation” til en sygefraværssamtale på jobcentret i nær fremtid, virker lidt stressende. Men jeg håber, den første af disse kan klares pr. telefon. Jeg mener, jeg bliver kolossalt forpustet, bare jeg skal en tur ud på toilettet!

    Comment by Henny Stewart — 3. december 2012 @ 14:13

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment