Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

10. december 2012

Blegt lys og brokkeri

Filed under: Min kræftsygdom — Tags: , , , , , , , — Henny Stewart @ 12:02

Der viste sig noget gulligt eller lyserødt gennem gardinet her for et par timer siden, så jeg tog lige verdens hurtigste, og korteste, havevandring med kamera:
Vinter
Det blege lys er endnu blegere på billederne, end det var i virkeligheden, eller også så er det fordi øjnene kompenserer. Man kan simpelthen ikke arbejde med så lidt lys. Men solen er altså tilstede, omend meget langt væk. Som man kan se, er de fleste af vores planter dækket med eller druknet i sne. Vores bil, det lille blå lyn, var også godt dækket ned. Hvis du spørger, hvorfor den ikke var i sin dertil indrettede garage, så må jeg svare, dels at det ikke er mit bord, dels at garagen nok ikke er dertil indrettet i øjeblikket. Vi er opbevaringspladsudfordrede, og det går nogle gange ud over bilen, eller rettere garagen.

Videre til det i overskriften lovede brokkeri: Herunder vil der være to punkter. Ad 1. Nu har nyhederne igen et emne om, at “lykkepiller” er vanedannende. Og hvad så? Tror de damer og herrer journalister måske, at det er uden omkostninger at lide af depressioner? Det kan jeg af personlig erfaring fortælle, at det ikke er. Depressioner angriber såvel ens fysiske velbefindende som ens forstand. Nogle af os har så haft så mange depressioner, at vi nu er i livslang behandling med selektive serotonin (reuptake) inhibitorer mv., og derfor er vi flintrende ligeglade med, om vi er blevet afhængige eller ej! Ordet “lykkepiller” er i den grad misvisende. Det, ssri’erne kan, er at tilnærme patienten til en eller anden form for normaltilstand. Så stop da f** f***** den elendige kampagne. Andre gange har man hørt, at ssri-præparater får folk til at begå selvmord. Jamen altså: Uha, da, da, da! Når folk er dybt deprimerede, har de ikke for 2 øre initiativ, ej heller til at tage livet af sig. Hvis de så begynder på en behandling, der virker, ja, så får de måske noget initiativ og noget energi, og for nogle betyder det så, at de tager livet af sig. Der kunne være to løsninger på det problem: Man kunne holde godt øje med folk, der er ved at komme ud af en dyb depression. Man kunne også acceptere, at nogle mennesker har så ondt i livet, at selvmordet er den bedste udvej for dem. Den sidste er vældigt hård, jeg ved det godt.

Ad nr. 2. brok: Jeg skal til opfølgning og kontrol på min operation på Sygehuset i morgen. Og også på torsdag. Sagen er den, at jeg er blevet opereret af et team bestående af gastro-kirurger og hjertelunge-kirurger. Mens de altså nok kan finde ud af at samarbejde om det umiddelbart før og efter og også, selvfølgelig, under selve operationen, så kan de altså ikke finde ud af at følge op på det sammen. Så selv om jeg “kun” er én patient, der “kun” har fået lavet én ting, så skal jeg altså til dobbelt kontrol. Det ville så måske heller ikke være så skrækkeligt endda, hvis det havde været på en anden årstid, men med det føre, vi har i øjeblikket, har man altså ikke lyst til at ligge og flænge mellem Hjørring og Aalborg flere gange end absolut nødvendigt.

6 Comments »

  1. Godt, at jeg er langt væk fra al den sne – det ville skabe et akut behov for lykkepiller hos mig, tror jeg.

    Nej, spøg til side – men jeg synes faktisk, at det ER en vigtig diskussion. Uden overhovedet at have forstand på medicinen eller personer med reel depression, så mener jeg dog, at nogle læger langer dem over disken som bolcher – uden, at det er nødvendigt. Og så skaber man en afhængighed, som kunne være undgået.

    Da min far døde, og vi skulle forlade hospitalet ved midnatstid efter at han var blevet bragt ned i kælderen, var vi selvfølgelig lidt rystede. Sygeplejeskerne gav os noget at sove på … og lykkepiller.

    Jeg tog en sovepille (som i øvrigt intet hjalp alligevel i den situation) – men min mor fik lykkepiller vedvarende. Nu mener jeg jo, at sorg er markant forskellig fra dyb depression – og en naturlig forfærdelig tilstand, som gerne (og som regel) forandrer sig når chokket har lagt sig. Men det tog os faktisk en del år at få hende til at droppe de piller. “For hvordan ville hun mon så have det?”

    Da jeg selv havde et burn-out i 2002 – to år efter min fars død koblet sammen med flytning til nyt land, nyt job og et forlist parforhold i samme periode – gav min læge mig et valg: Lykkepiller eller psykolog sammen med en sygemelding i nogle uger, da jeg var lige så fysisk nedkørt.

    Jeg havde heller ikke en kronisk depression – så havde det været klogt at tage piller? Måske for at komme hurtigt ovenpå – men det havde blot camoufleret de dybereliggende årsager, som jeg havde behov for at få ud af mit system.

    Det er selvfølgelig noget andet, hvis diagnosen er stillet af andre end en praktiserende læge – men så mener jeg ikke, at de bør have lov at udskrive recepter uden en fagmands dom.

    PS! Undskyld den lange kommentar …

    Comment by Nille — 10. december 2012 @ 13:12

  2. Vores haver er smukke med sne, og vi kan jo glæde os over ikke at skulle slå græs. Diskussionen om lykkepiller dukker op med jævne mellemrum i medierne, og jeg ved i hvert fald, at min farbrors depression og selvmord kunne have været undgået, hvis han var kommet i behandling.
    Jeg håber, du klarer turene mellem Hjørring og Aalborg, selv om det er irriterende at skulle til kontrol oftere, end man synes, det er nødvendigt.

    Comment by Madame — 10. december 2012 @ 13:41

  3. Du skal ikke undskylde, nogle gange kan man bare ikke få tingene sagt på to linjer, velsagtens fordi problemstillingerne er mere komplicerede.

    Selv blev jeg diagnosticeret med depression længe før “lykkepillernes” indtog. Den medicin, man kunne få den gang, havde for mig kun bivirkninger, ingen positive effekter.

    Senere havde jeg det held at blive visiteret til psykologhjælp, jeg gik en gang om ugen i 3 år, og det hjalp mig meget. Man kan sige, at jeg lærte en hel del om mig selv i den periode, men det fik ikke skovlen under de stadigt opdukkende anfald af depression.

    Men alt det ændrede sig med SSRIerne. Når jeg er deprimeret, er det altså noget kemi, der går galt oppe på første sal, og ikke engang nok så meget af den allerbedste kognitive terapi er nær så godt som medicinsk behandling til mig. Derfor bliver jeg så træt af at høre på disse evindelige kampagner mod lykkepiller.

    Når det er sagt, så kan jeg da slet ikke forstå, at nogen læge kan finde på at udskrive dem til personer, der er i akut sorg. Sorg skal man da mærke og arbejde sig igennem.

    Hvis man er helt ude af sig selv, kunne jeg forestille mig, at man kunne have glæde af noget beroligende i ganske få dage, men sandelig da ikke af SSRI’er, der i øvrigt normalt ikke er beroligende.

    Comment by Henny Stewart — 10. december 2012 @ 13:45

  4. @Gitte: Ja, min have er pænere under sne, men det gav jeg gerne afkald på for nogle mere spiselige temperaturer og noget bedre vejgreb.

    Jeg tror også, at langt de fleste selvmord kan forhindres, hvis folk får noget hjælp.

    Som jeg allerede har sagt: Ubehandlede depressioner er sandelig ikke uden omkostninger!

    Comment by Henny Stewart — 10. december 2012 @ 13:48

  5. Lidt pudsigt … da jeg skrev mit indlæg, havde jeg ikke set dit … og nu er jeg egentlig lidt underlig tilpas over det jeg skrev – selv om jeg mener hvert et ord. Det virker bare lidt malplaceret i forbindelse med det, du skriver.
    Beklager – det var jo i sagens natur ikke personligt ment, og i øvrigt tror jeg du har meget ret i det, du siger.
    Er som Nille noget forbavset over, at man kan finde på at give lykkepiller til mennesker i sorg – det har da (forhåbentlig) intet med en reel depression at gøre.

    Comment by Ellen — 10. december 2012 @ 18:19

  6. Du kommer jo til emnet fra en anden vinkel, og jeg er ikke uenig med dig.

    De såkaldte eksperter er nogle gange lidt halvprostituerede, og andre gange har de slet ikke udtalt sig. Det er rent opspind fra formiddagspressens side.

    De egentlige eksperter sidder ikke og fyrer den slags floskler af. Det politiske i det, er, at man gerne vil have sat ssri-midlerne i miskredit. På den måde vil det efter et stykke tid virke rimeligt at fjerne tilskuddet til den slags medicin. Men så skal vi få posedamer og herrer at se i rå mængder!

    Comment by Henny Stewart — 10. december 2012 @ 18:37

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment