Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

20. december 2012

Sans for kvalitet!

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , — Henny Stewart @ 20:20

Da jeg var på sygehus for nogen tid siden, havde jeg medbragt en ny badekåbe, som jeg ikke havde prøvet, og som viste sig at være for lille. 🙁 Den situation ville jeg ikke sættes i igen, så jeg bestilte pronto en ny badekåbe på nettet. Det er så over en måned siden, og hvorfor nogle af disse netsites skal have så lang leveringstid fatter jeg egentlig ikke. Det er, som om de skal have sendt bud til en fabrik i Kina og sende bestilling dertil først. Nå, men i dag ankom den så. Og jeg må nok sige, at jeg synes den er lækker. 100 % bomuld, lækker grå farve og så stor, så jeg kan være i den to gange. Lige, hvad jeg havde ønsket mig. Da jeg var færdig med at prøve, lagde jeg den hen over en stol, og så viste det sig, at der var andre, der også satte pris på nyanskaffelsen:
Badekåbe
Punktum (von Prut) har åbenbart også sans for kvali! Han borede hovedet ind i badekåben, først fra den ene side, så fra den anden, og så rullede han rundt, lige indtil han havde en tilpas mængde badekåbe, både over og under sig! Med tanke på hans personlighed (duft), så kan det godt være, at jeg skal vaske morgenkåbe meget snart og så prøve at huske at hænge den op herefterdags. Han ser meget lækker og hygiejnisk ud, den lille smældfede laban, men lugten er stadig den samme, desværre. Men det kan da være, at han siger det samme om os. Det skal jeg ikke kunne sige. Jeg taler ikke kat.

7 Comments »

  1. Glæd dig, mens det varer, for som sangen lyder: “Grøn er vårens hæk, kåben kastes væk…”

    Misser elsker den slags bløde ting – det er et kvalitetsstempel 🙂

    Comment by Eric — 20. december 2012 @ 20:45

  2. Lugter han mon af hankat? Vores Sofus lugter ikke, men han blev også steriliseret tidligt, og han ville nyde at få lov til at ligge på en blød badekåbe.

    Comment by Madame — 20. december 2012 @ 20:49

  3. @Eric: Der skal noget til, før denne kåbe kan kastes væk. Den ville kunne bruges som presenning i nødsfald. Jeg tager det også som et kvalitetsstempel, at han kan lide den.

    @Gitte: Ingen af de andre hankatte lugter sådan, og han blev kastreret som meget lille. Jeg tror snarere, det er fordi han spiser alt muligt. Mærkeligt, at han ikke holder op med det, nu hvor han har adgang til rigeligt ordentligt foder, men nej!

    Comment by Henny Stewart — 20. december 2012 @ 21:09

  4. De klæder hinanden, den sorte mis og badekåben. 😉

    Comment by betty — 20. december 2012 @ 23:09

  5. @Betty: Ja, det gør de faktisk. Det synes Punktum nok også, for han ligger der stadig. 🙂

    Comment by Henny Stewart — 21. december 2012 @ 0:00

  6. Punktum ser dejlig ud i din badekåbe.. 🙂 Kan I ikke delses lidt om den..??

    Comment by Inge — 21. december 2012 @ 9:44

  7. @Inge: Jo, det kommer vi da i hvert fald til, så længe jeg ikke anbringer den et sted, hvor han ikke kan komme til.

    Comment by Henny Stewart — 21. december 2012 @ 13:21

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment