Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

21. december 2012

Vi er her endnu (indtil videre)

Filed under: Blandet — Tags: , , , — Henny Stewart @ 23:50

Ifølge nogle menneskers misforståede tolkning af en eller anden gammel sydamerikansk kalender, så skulle jorden være gået under i dag. Men vi er her endnu. Der er så godt nok 10 minutter tilbage af dagen her, men andre steder på jorden er det allerede blevet den 22.
Ukrudt
Så det forholder sig nok som i den gamle talemåde: Ukrudt forgår ikke så let!

Det ville da også være ærgerligt, om folk nu havde stået der og bagt tonsvis af pebernødder til ingen verdens nytte. Jeg har ikke selv gjort det, men det plejer jeg nu heller ikke.

10 Comments »

  1. Her på Sjælland forgår ukrudt heller ikke så let.. Her er ingen undergang og ingen pebernødder.. 🙂

    Comment by Inge — 22. december 2012 @ 6:59

  2. Og når man ser, hvor meget pressedækning det vanvid har fået, siger det ikke så lidt om pressen. Mange har sikkert sagt med mig: “Vorherre bevares,” og nu vil galningene sikkert sige, at det er derfor, vi er her endnu.

    Comment by Eric — 22. december 2012 @ 7:32

  3. Det er heldigt, at vi er her endnu 🙂 Jeg læste på Facebook, at mayaerne slet ikke har forudsagt jordens undergang, men har forudset afslutningen på en cyklus og begyndelsen på en ny – efter deres egen kalender.

    Comment by Madame — 22. december 2012 @ 8:26

  4. Jeg synes altså, meget af det har været morsomt, den måde pressen har gjort grin med det på – vi sad og hyggede os med DR2 i aftes.

    Ved det specielt udvalgte bjerg i Frankrig gik folk hjem, da det blev dårligt vejr … så meget for den undergang 😀
    Det var festligt at høre på DRs udsendte; han kunne ikke lade være med selv at grine af al komikken.

    Comment by Ellen — 22. december 2012 @ 11:15

  5. @Inge: Jamen, så er alt jo i vinkel!

    @Eric: Det kan da godt være, de vil. Jeg ved heller ikke, hvorfor netop denne “dommedagsprofeti” har fået så megen opmærksomhed. Der er jo jævnligt nogle, hvad-skal-vi-kalde-dem, der forudsiger jordens undergang.

    @Madame: Netop. Det er deres store kalender, der kom til sin slutning. Og hvad så, jamen så begynder man da bare på en ny!

    @Ellen: Jeg gik glip af det, men det lyder da ret underholdende. Men generelt synes jeg nok, at det var lidt upassende at gøre så meget ud af det, koncert og det hele. Der skal jo nok være dem, der har troet på det, selv om det var en misforståelse fra ende til anden.

    Comment by Henny Stewart — 22. december 2012 @ 12:21

  6. Ja, for søren, det ville være ærgerligt ud over alle grænser, hvis verden gik under og kagedåserne bugnede ☺.
    Jeg så i nyhederne et par dage før den 21, at en herre havde købt sig en undervandsbåd af ældre model og havde installeret den i haven (jo, han havde en stor have ☺). Gennem de seneste år havde han indrettet tingesten så han og andre ligesindede kunne overleve en rum tid (han havde endda 16 ledige pladser). Sjovt nok, så har der ikke rigtig været nogen opfølgning på den historie efter den 21.

    Mis ved, hvor der er godt at være! Jeg tænkte på, om det måske var en ide, at købe en morgenkåbe til mere til mis eller vil det være at gå for vidt? ☺ ☺ ☺.

    Comment by Annette ud i Holland — 22. december 2012 @ 19:44

  7. Selvfølgelig er der nogen, der har troet på det … der er jo også nogen der tror på Gud, Allah, Buddha, Thor, Odin og hvad de ellers hedder alle sammen. Jeg tror ikke på noget af det, og jeg synes, at når der bliver ironiseret over det på en sober måde, er det i orden for mit vedkommende og ikke upassende.
    Og kan det få bare nogle få til at forstå, at verden ikke hænger sammen af religion eller af flere tusind år gamle kalendere, men af ganske andre ting, er der vel opnået bare lidt?

    Comment by Ellen — 22. december 2012 @ 23:04

  8. @Anette: Om ham med undervandsbåden: Det har altid undret mig, at der findes bunkere til de fine, hvis der nu skulle blive kastet en atombombe, som udsletter resten af os og verden som vi kender den og det meste af det, der er i den. Hvad pokker vil man stille op med at være blevet reddet fra sådan en situation? Ikke helt gennemtænkt, mener jeg

    @Ellen: Nu så jeg ikke programmerne, men jeg tror dig gerne, når du siger, at det blev gjort på en sober måde. Jeg tænker bare, at jordens undergang indtil flere gange har været inden for nær rækkevidde i min livstid, og her tænker jeg ikke på Jehovas Vidner og deres forudsigelser. F.eks. i 1963 i forbindelse med de russiske raketter på Cuba. Jeg var kun 9 år gammel, men alle de voksne, jeg kendte var helt klart bange for, at det ville ende i en atomkrig, og jeg husker stadig, hvor bange jeg var. I min bog ikke noget at lave sjov med.

    Comment by Henny Stewart — 22. december 2012 @ 23:52

  9. På den anden side: Måske lever vi bare alle sammen videre i en drømmeverden!!! I så fald håber jeg, at der findes et vækkeur…..

    Glædelig jul, og så har jeg et godt råd på min blog!

    Comment by Rimkogeren — 23. december 2012 @ 17:39

  10. Ja, Rimkoger, jeg har jo hørt om parallelle universer, det kan jo godt være, at der er et vækkeur engang, men indtil da kan vi da sove godt! Jeg skal forresten ikke have noget af at vende sildene på hovedet.

    Comment by Henny Stewart — 23. december 2012 @ 18:20

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment