Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

30. december 2012

2012, et anderledes år

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , , — Henny Stewart @ 23:50

Der er vel ikke tale om en overdrivelse, når jeg omtaler år 2012 på den måde. Kort sagt var det året, hvor jeg fik en kræftdiagnose og blev fyret. For nu at tage det sidste først, så har jeg i lighed med mange andre fundet en stor del af min identitet i mit arbejde. Men i løbet af det sidste par år er dette forhold eroderet. Jeg har været vant til at tænke på mig selv som en person, der var kompetent til sit arbejde. Jeg begyndte imidlertid at modtage klager, som jeg for det første ikke rigtigt syntes var retfærdige, og for det andet ikke mente, at jeg fik særlig gode muligheder for at rette op på. Årsagerne kan man gruble længe over, og det har jeg også gjort. Resultatet, jeg kom frem til, er nok ikke interessant for ret mange andre end mig selv, eftersom min arbejdsplads blev nedlagt, fordi opgaven gik i udbud, og der var nogle, der mente, de kunne gøre det billigere end det firma, jeg stadig er ansat i nogle få minutter endnu. Desuden blev spørgsmålet om min arbejdsidentitet mindre interessant, da jeg fik min kræftdiagnose. Immervæk er det mere vigtigt at være i live end at have et job, vil jeg tillade mig at mene.
Arbejde
Det at have helbredsproblemer var ikke noget nyt for mig. Før var det “bare” nogle psykiske problemer og “noget med maven”. De anførselstegn skal tillæges den størst mulige betydning! Jeg havde også i årevis haft problemer med maven. Jeg vidste også godt, at der er større risiko for at få kræft i spiserør og mavesæk, når man har “Barrett’s Øsofagus”, men som den evige optimist, har jeg vel tænkt, at det ikke nødvendigvis skulle betyde, at jeg skulle få kræft. Hvis man nu skulle være lidt perfid, gik jeg altså fra at have et par diagnoser, der af uvidende medmennesker meget vel kunne regnes for ingenting eller det rene hypokondri, til at have noget, som man absolut kan være så uheldig at dø af. Jeg synes, jeg har mærket betydelig forskel i “folks” reaktion på mine sygdomme, før og efter, så at sige. Det har undret mig ikke så lidt. Måske troede jeg, at vi var ved at have fået bugt med uvidenheden, når det gælder psykiske sygdomme. Nok temmelig naivt af mig, kunne det se ud til.
Syg
Nu er jeg så heldig, at lægerne har fået bugt med canceren, og det har jeg opført en sejrsdans- og sang for. Men det betyder ikke, at jeg er så god som ny eller bedre. I hvert fald ikke endnu. Det er faktisk en meget stor operation, jeg har fået, og den har efterladt mig med ar, både synlige og usynlige. Den dikterer mig også en livsførelse, som jeg ikke finder det helt let at indordne mig under. Somme tider bliver jeg hundesyg og må lægge mig et par dage. Af og til ved jeg, at det er, fordi jeg har spist for meget eller forkert eller for lidt, andre gange ved jeg ikke, hvorfor jeg bliver så dårlig.

Det er såmænd ikke, fordi jeg synes, folk skal have voldsom medlidenhed med mig. I de første uger efter operationen var jeg ret overbevist om, at hvis jeg havde forstået, hvad den indebar, så ville jeg ikke have haft den. Der ville jo også have været den mulighed, at man tog mod de smertestillende midler, der blev tilbudt, og på et tidspunkt, når de ikke virkede mere, kunne man være hoppet i den nærmeste havn. Stort set er jeg kommet ud over det stadium, hvor jeg tænker sådan, men når jeg pludselig får det skidt helt uden grund, så kan den tanke godt vende tilbage. Sår hedder “trauma” på græsk. En stor operation kan godt være psykisk traumatiserende også, skulle jeg hilse og sige. Og de der “psykiske problemer” fra før, dem har jeg jo altså stadig. Mig bekendt findes der ingen operationer, der fjerner depressioner og angstanfald.

På det personlige plan er mine ønsker for 2013, at jeg får noget mere styr på tingene. At jeg får det fysisk bedre, for det vil give mig bedre muligheder for at arbejde med de andre ting. Hvis jeg bliver i stand til det, vil jeg nok også gerne have et job, men det har ikke førsteprioritet. Jeg hører ikke til dem, der mener, at alle problemers løsning findes på arbejdsmarkedet.

Måtte du få et godt nytår med muligheder for at gøre de ting, der er vigtige for dig!

9 Comments »

  1. Pyha – det er da en årsstatus, ingen af os kan være misundelige over!
    Jeg har sagt det før, men det tåler sagtens en gentagelse: du har taget det hele i langt mere stiv arm, end jeg og mange andre ville kunne have gjort.
    Selvfølgelig udøver man selvcensur på egen blog, men jeg synes du har virket meget ægte og ærlig hele vejen igennem.
    Jeg ønsker dig et godt og helsebringende 2013 og håber, at ‘noget med maven’ for evigt vil være historie, inden der er gået ret lang tid af det.

    Comment by Ellen — 31. december 2012 @ 15:30

  2. Det må have været en frygtelig barsk tid for dig med så store forandringer på forholdsvis kort tid. Jeg håber, du snart får det godt og vil kunne leve et mere normalt liv igen.
    Rigtig godt nytår, Henny, og jeg beundrer dig for at ‘lukke damp ud’ her på din blog. Bliv endelig ved med det!

    Comment by Madame — 31. december 2012 @ 20:54

  3. @Ellen: Altså, den rene skovtur har det jo ikke været. Bloggeriet har jeg holdt fast i og endda optrappet af flere grunde. Først så tænkte jeg, at hvis jeg kunne blogge, så var jeg nok ikke på vej til at krepere, siden var der som sædvanlig ting, jeg trængte til at ventilere, og gennemgående kan jeg jo godt lide at udtrykke mig på skrift, slet og ret. Tak for de gode ønsker, og rigtig godt nytår til dig!

    @Gitte: Ja, der var indlagt overraskelser undervejs, må man sige. Mht. til at lukke damp ud, så gad jeg godt se den person, der ville prøve at forhindre det! 😉 Så der skal nok komme damp ind mellem alt det andet, som man sådan går og lægger mærke til. Rigtig godt nytår til dig, Gitte!

    Comment by Henny Stewart — 1. januar 2013 @ 1:59

  4. De bedste ønsker om et godt nytår 2013 til dig.

    Comment by Lone — 1. januar 2013 @ 3:11

  5. Tak i lige måde, Lone!

    Comment by Henny Stewart — 1. januar 2013 @ 14:19

  6. Det er noget af et år du har været igennem.. Håber 2013 bliver et godt år for dig.

    Comment by Inge — 1. januar 2013 @ 20:02

  7. @Inge: Det håber jeg også, det bliver. Godt nytår til dig og dine også!

    Comment by Henny Stewart — 1. januar 2013 @ 20:55

  8. Jeg sidder og læser dine gamle poster for at lære dig bedre at kende! Du er sej og stærk og det er en fatastisk måde, du har kæmpet dig gennem din kræftsygdom på. Bloggen kan virkelig bruges til at ventilere andre livsmåder.

    Comment by Stegemüller — 15. februar 2013 @ 19:27

  9. @Stegemüller: Tak skal du have. Med den elendige kræft var der ikke så mange valgmuligheder. Kun en vej: Fremad. Selvom det ikke var just morsomt.

    Det med at ventilere er nok en af bloggens vigtigste funktioner for mig. Jeg tror, andre er ret ligeglade med, hvad jeg får til aftensmad, for det er jeg selv, og derfor kan jeg ikke blogge om den slags.

    Comment by Henny Stewart — 15. februar 2013 @ 19:32

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment