Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

2. januar 2013

Ikke noget glansbillede!

Filed under: Blandet — Tags: , , , — Henny Stewart @ 16:39

I forlængelse af mit seneste indlæg kommer dette, der absolut ikke er overskudsagtigt eller poleret. Vi er syge her i huset. Det er nok den skide influenza oven i alt det andet. Vi har som et rigtigt par mimrepensionister måttet benytte apotekets budservice. Det er vel nok godt, de har den, ellers ved jeg da snart ikke, hvad vi skulle stille op.

Hvad har jeg ellers fået dagen til at gå med? Jo, det er lykkedes mig at sove lidt. Jeg sov slet ikke hele natten, fordi jeg hostede som en gal.

Så er det jo også min første hverdag som arbejdsløs sygedagpengemodtager. I den anledning har jeg været inde og kigge på mit CV på Jobnet og rettet det lidt til. Jeg har også haft kontakt med det selskab, hvor jeg har min supplerende ledighedsforsikring. Jeg har fundet ud af, at jeg vil kunne få udbetaling fra denne forsikring, mens jeg er sygemeldt. Det er noget af en lettelse, for jeg går jo fra sygedagpenge svarende til min udmærkede løn til den kommunale sygedagpengetakst. Der er ganske stor forskel på de to beløb. Ledighedsforsikringen giver et plaster på såret i op til et år. Så må vi jo se, hvad der ellers sker.

Dette var et absolut ærligt indlæg, men det er ikke ret spændende.

12 Comments »

  1. Du skal lige være opmærksom på den hoste, du har fået. Hvis det er en tør hoste, kan det godt være kold- eller almindelig lungebetændelse. Vent ikke for længe med at gå til lægen. Kan tænke mig, at du er lidt sårbar efter din operation.

    Hvor var det godt, at du havde tegnet en ledighedsforsikring, som giver det ekstra plaster på såret.

    Rigtig god bedring.

    Comment by Lone — 2. januar 2013 @ 17:01

  2. Lone, det er nemlig rigtigt. De “kom til” at fjerne min milt under operationen, så jeg er blevet vaccineret mod lungebetændelse, og jeg har en recept på antibiotika, som jeg altid skal have på mig. Men jeg ser lige tiden an til i morgen, for jeg har nemlig ikke feber.

    Comment by Henny Stewart — 2. januar 2013 @ 17:05

  3. Æv!

    Comment by Eric — 2. januar 2013 @ 17:06

  4. Men godt med forsikringen …

    Comment by Eric — 2. januar 2013 @ 17:06

  5. @Eric: Godt med forsikringen ja, men jeg havde forsømt at sætte den i vejret i takt med, at min løn steg. Nogle lærepenge skal man jo betale!

    Comment by Henny Stewart — 2. januar 2013 @ 18:13

  6. Du har da bare ikke brug for at blive ramt af influenza lige nu!
    Som Lone sagde: vent ikke for længe med af gøre noget – og så ellers rigtig god bedring. Igen …

    Comment by Ellen — 2. januar 2013 @ 20:55

  7. Lone har sagt det hele så fint! Rigtig god bedring, og det er dejligt, at du har din ledighedsforsikring!

    Comment by Madame — 2. januar 2013 @ 20:58

  8. Øv… Det har I da ikke brug for. Rigtig god bedring.

    Comment by Inge — 3. januar 2013 @ 7:41

  9. God bedring til jer og kom nu til læge 😉

    Comment by Lene — 3. januar 2013 @ 9:19

  10. Ellen, Gitte, Inge og Lene: Nej, det havde vi ikke brug for lige nu. Det går lidt bedre, men jeg vil nu alligevel have en tid hos lægen i morgen, hvis det er muligt. Det er det som regel! 🙂

    Comment by Henny Stewart — 3. januar 2013 @ 15:21

  11. Sikke noget. Som om du ikke har haft nok …
    Rigtig god bedring. Godt med ledighedsforsikring.

    Comment by betty — 4. januar 2013 @ 17:43

  12. @Betty: Ja, det var træls, men nu går det meget bedre. Jeg har endda gået en tur i dag, så det er ligefør, jeg føler mig en anelse prægtig. Det handlede netop om noget papirarbejde, der skulle sendes til forsikringsselskabet, så turen var nyttig på flere planer …

    Comment by Henny Stewart — 4. januar 2013 @ 18:45

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment