Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

7. januar 2013

Vægtige argumenter (her må gerne grines)

Filed under: Min kræftsygdom — Tags: , , , , — Henny Stewart @ 15:49

Det er vist sluppet ud, at titlen på denne blog er lidt ved siden af. F.E.D. har jeg nok været et godt stykke tid. I forbindelse med min operation fik jeg at vide, at der var stor “risiko” for, at jeg ville tabe mig, men at dette var uønsket, idet det sandsynligvis er muskelvæv, der tabes, mens man er syg. Dette er uhensigtsmæssigt, hjertet er jo også en muskel, f.eks. Derfor skal selv F.E.D.E. mennesker helst holde vægten, mens de kommer sig.

Men jeg har altså tabt mig, so shoot me! Men det første par måneder tabte jeg mig nu ikke ret meget, højst en fem-seks kg. Dvs. der er lidt uenighed om, hvad min startvægt egentlig var. Selv husker jeg, at jeg vejede 118 kg i juli måned. Det var et stykke tid siden, jeg havde vejet mig, og det var noget af et chok. Derfor tog jeg mig til en vis grad sammen og tabte mig lidt, sådan at jeg efter mine egne notater vejede 114 kg på indlæggelsesdagen. Bare for at gøre forvirringen total, så blev jeg vejet i sengen, mens jeg lå på intensiv. Her har de senge, der kan alt muligt og koster spidsen af en jetjager. På det tidspunkt var jeg så fuld af både det ene og det andet, at jeg vejede 124 kg. Men det tal vil jeg simpelthen ikke kendes ved! Her til morgen vejede jeg godt 100 kg. Det er ikke med vilje, jeg har lige haft influenza, for Pete’s sake (det var et “aside” til den tsk-tsk’ende diætist, jeg har siddende på højre skulder).
Før og efter
Det, man kan iagttage på ovenstående billede er, at en halv dobbelthage må veje 14-15 kg. Ikke nok med det. Man får dobbelthagen byttet til kalkunpludder. Det er åbenbart sandt, at smør er det bedste rynkemiddel, men det er kun til indvortes brug. Man kan bedømme, hvor glad jeg er for pludderet ved at se, hvordan jeg snerrer på billedet til højre.

Men efterhånden må det vel også være ok at vende tilbage til de normale kostråd igen. Det er helt grotesk, men i denne periode, hvor jeg har fået besked på at “berige” min mad med smør og piskefløde og at lade være med at fylde maven med salat og andre “energifattige” ting, i denne periode har jeg ikke kunnet udholde fede spiser. Diverse tilskud, som f.eks. et proteinpulver, man kan tilsætte forskellige former for søbemad, har fået min mave til at opføre sig som en centrifugerende vaskemaskine.

En ting er sikker: Uanset hvor mange rynker, pliséer eller folder mit nuværende og kommende vægttab efterlader mig med, så skal jeg ikke under kniven for at have dem ordnet. Bliver det helt grotesk, kan man vel bruge nogle elastikker eller nogle tøjklemmer eller noget …

PS: Hvis nogen mener, der er anvendt glansbilleder her, så er det på tide med et besøg hos optometristen.

11 Comments »

  1. Der er intet nyt under soleN. Hvis man gerne vil eller ligefrem skal tabe sig, er det nærmest umuligt. Hvis nogen siger til os, at vi ikke må tabe os, rasler kiloene åbenbart af.
    Kan du ikke lige sige til mig, at jeg absolut ikke må tabe så meget som et gram?
    Sorry; dette skal selvfølgelig tages med den humor, du selv lægger for dagen.
    Jeg må i øvrigt sige, at du se væsentligt bedre ud, når du snerrer, end når du ligger med slanger i næsen – og det er ikke slangen, der gør forskellen 😉

    Comment by Ellen — 7. januar 2013 @ 16:36

  2. Ellen, kan du så se at køre den flødekage ind! Du må ikke tabe så meget som et milligram! Ja, jeg kan også selv bedre lide den snerrende variant. Så er galden nemlig, hvor den skal være! 😆

    Comment by Henny Stewart — 7. januar 2013 @ 16:44

  3. Din humor fejler i hvert fald ikke noget – håber det går fremad med at kunne spise igen, og så er det dejligt at se dig i noget andet end hospitalstøj og med bøger i stedet for slanger i baggrunden.

    Comment by Madame — 7. januar 2013 @ 17:42

  4. Og det vigtigste er vel at du har det bedre, og det lyder det til på trods af influenza 🙂 God bedring

    Comment by Lene — 7. januar 2013 @ 17:53

  5. Du ser hammergodt ud på det “snerrende” billed. Og ja, det med vægten, det er jo et evigt problem for os af hunkøn ….. livet er én lang kur for nogen. Jeg er ikke på kur, har aldrig været det og skal heller ikke. I vores alder er det sundest at være lidt overvægtig siger de kloge. Det er nu også pænest, synes jeg. De der tynde stængler, som rynker alle steder ….. nej tak. Men alt med måde selvfølgelig ….. har lige spist en god gang stegt flæsk med persillesovs og hele dynen …. og det smagte. Fortsat god bedring og lad nu være med at tabe dig for meget. Knus

    Comment by Lissi — 7. januar 2013 @ 19:02

  6. @Gitte: Ja, jeg kan også bedre lide bøger end slanger, og hospitalstøj gider vi slet ikke snakke om, vel?

    @Lene: Jo, det må vel være en helhedsbetragtning, der skal gælde. Jeg skal til kontrol igen til marts, så bare jeg ikke er svundet ind til det rene ingenting inden da, så er der ingen ko på isen.

    @Lissi: Hammergodt? Du bør vist gå til Louis Nielsen 😆
    Men du har ret i, at folk i vores alder tit er noget plisserede, hvis de ikke har lidt på sidebenene. Jeg ville være glad, hvis jeg igen kunne købe mit tøj i Føtex f.eks. Det kan man som regel ikke, hvis man er større end en str. 46, og det er jeg altså stadig. En hel del endda.

    Comment by Henny Stewart — 7. januar 2013 @ 19:35

  7. Henny, start en slanke-blog og tjen kassen på reklamer: “Piskeflødekuren” og den slags.

    Men gør det nu på et sub-domæne eller lignende, så vi mynder kan navigere udenom. 😉

    Comment by Eric — 7. januar 2013 @ 20:36

  8. Hvor er det rigtigt, smør er det bedste antirynke-middel. Hvis det bliver indtaget i rigelige mængder.
    Men det vigtigste er at man har det godt. Og du ser godt ud på det snerrende billede. 😉

    Comment by betty — 7. januar 2013 @ 21:08

  9. @Eric: Ouverturen til “piskeflødekuren” vil jeg bestemt ikke anbefale nogen, så jeg tror, jeg siger pas til den idé.

    @Betty: Du har ganske ret, det vigtigste er, at man har det godt. 🙂

    Comment by Henny Stewart — 7. januar 2013 @ 21:25

  10. Fru Dorte var en såre overvægtig dame.
    For slankepillen Kilo Pist Væk så en reklame.
    Hun besluttede sig for at købe,
    men desværre må jeg røbe,
    at da pillerne kom,
    åd hun til æsken den var tom
    Man må sige, at reklamen ikke løj,
    for tilbage på gulvet lå damens tøj.
    Og tænk: Den stakkels Fru Dorte
    var helt blevet borte.

    Comment by Rimkogeren — 8. januar 2013 @ 12:02

  11. Rimkogeren driver gæk,
    man kan ikke blive helt væk,
    noget må ha’ været tilbage,
    f.eks. en dobbelthage!

    Comment by Henny Stewart — 8. januar 2013 @ 12:27

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment