Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

25. januar 2013

Det kan blive småt, eller stort, for enhver!

Filed under: Blandet — Tags: , , , , — Henny Stewart @ 11:55

En af de ting, der hører med til kattehold, er at være klar over, at de er rovdyr med rovdyrs instinkter. De fleste af os kattetosser fortrænger denne kendsgerning 99% af tiden. Kun når midderne kommer ind med halv- eller heldøde dyr, er vi nødt til at indrømme, at det forholder sig sådan med de små, “søde” misser. Men temperaturforholdene er åbenbart ikke gode for hverken mus eller mosegrise, og fuglene er for kloge til at lade sig narre. Nu kan de jo også nemt se kattene, og alle vores, undtagen Stoffer, er vant til at være vel camouflerede, når de er ude. De er sikkert såre forbløffede over, at det skal være så svært at fange de flyvende rotter nu for tiden.

Så hvad skal en stakkels kat gøre, når han gerne vil give sine slaver en gave? Ja, han hugger da bare et tøjdyr:
tøjdyr
Det var både vådt og snasket, dyret, så det er hængt op på en snor udenfor.

7 Comments »

  1. Vores katte leger også med tøjdyr og især på denne årstid. Miss Mis kaster sin tøjmus højt op i luften for at fange den igen 🙂

    Comment by Madame — 25. januar 2013 @ 18:09

  2. Gitte, det gør vores katte også. Men det var lidt sjovt med det her tøjdyr, for det er næsten lige så stort som katten selv, og han var meget stolt af sin “fangst”.

    Comment by Henny Stewart — 25. januar 2013 @ 18:25

  3. Hvor sødt!
    Det er spændende, om du kan komme til Montebello på genoptræning. Det vil sikkert gøre dig godt. Har du ikke noget slidgigt eller noget, der kommer ind under bevægeapparatet? Ikke fordi jeg ønsker dig mere at slås med. Men kan din læge ikke motivere sin henvisning, så du kommer til at høre ind under målgruppen?
    Forsat god træning på fortovene omkring dig 😉

    Comment by betty — 25. januar 2013 @ 20:58

  4. Nu får vi se, Betty. På den ene eller den anden måde kommer jeg igennem, for det vil jeg!

    Comment by Henny Stewart — 25. januar 2013 @ 21:02

  5. Hvor er det altså sødt af Stoffer at komme hjem med en anderledes gave til sine slaver. Skidt pyt med, at man har hugget det hos naboen 🙂

    Jeg håber, han nyder hans trofæ er hængt op, så alle kan se fangsten.

    Comment by Lone — 26. januar 2013 @ 8:22

  6. Flot gave.. 🙂

    Comment by Inge — 26. januar 2013 @ 9:07

  7. @Lone: Ja, det er nogle gode misser, vi har. Jeg _tror_ da ikke han kunne finde på at stjæle noget ud af en barnevogn, men …

    @Inge: Ja, ikke? Nu har den set bedre dage, men den er faktisk noget mere original end diverse teddybamser i rædderlige farver.

    Comment by Henny Stewart — 26. januar 2013 @ 11:47

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment