Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

4. februar 2013

Her multitaskes videre

Filed under: Blandet — Tags: , , , , — Henny Stewart @ 18:17

Vores klimaflygtning har i den grad kastet sin kærlighed på undertegnede, så det er ved at være for meget. Det er ikke fri, at han er en kende påtrængende. Når han vil sidde på skødet, vil han sidde på skødet, og han regner ikke “nej” for et svar. Så er det ligemeget, om jeg hellere vil strikke. Så jeg har fundet ud af at strikke samtidig med, at jeg har en 5 kilos kat under armen.
Vi multitasker
Han har åbenbart været vant til noget andet på menuen, end det vi giver ham. Hver gang, man går i køkkenet kæler han helt overdrevet med både køleskabet og fryseren. Men vi serverer altså hverken våd kattemad eller frikadeller for de firbenede her i huset. De får tørfoder af god kvalitet, for det er bedst for dem. OK. De får også lidt fars, lidt rejer, og en sjælden gang noget tun i vand, men ellers er vi meget strikse med affodringen.

Nu, hvor det ikke længere er så koldt, kommer klimaflygtningen ud mange gange om dagen, men han bliver ved med at komme tilbage, så der er nok ikke andet for end at konstatere, at han er flyttet ind her.

Og nu vil han saftsuseme også være med, når der computes. Det er da utroligt!
I tell no lies

Fat cats

Filed under: Blandet — Tags: , , — Henny Stewart @ 10:29

Her hentyder overskriften for en gangs skyld ikke til nogen af de firbenede her i huset, selv om nogle af dem har mere på sidebenene end godt er. Nej, det er den sensationelle oplysning, som Dansk Arbejdsgiverforening kom ud med i går: Der er for lille afstand mellem overførselsoverkomsterne og lønningerne i Danmark. Overførselsindkomsterne skal sættes ned for at “motivere” disse, underforstået amoralske nasserøve, modtagere af overførselsindkomst.

Så er det her, at jeg godt vil byde ind med lidt personlig erfaring. Pr. 1. januar er jeg gået over til den kommunale sats for sygedagpenge. Og jeg skal da godt nok love for, at det har givet et underskud på betalingsbalancen! Jeg får udbetalt en lille smule over en tredjedel af den løn, jeg kunne oppebære på mit arbejde. Jeg skal ikke fornærme nogen ved at bruge ordet “tjene”, selv om jeg nok selv synes, at det faktisk var det jeg gjorde. Både tjente og fortjente.

Jeg skriver ikke dette for at folk skal have ondt af mig eller starte indsamlinger til fordel for mig. Heldigvis har jeg lagt lidt til side i årenes løb, som jeg kan tære på. På et tidspunkt, enten når perioden med selvrisiko er overstået, efter 3 måneder, eller når jeg raskmeldes og igen er til rådighed for et arbejdsmarked, der sikkert hverken vil eje eller have mig, vil jeg kunne få udbetalt noget fra arbejdsløshedsforsikringen. Det vil så bringe mig op på knap halvdelen af den løn, jeg tjente som lærer. Endelig er det muligt, at jeg med de nuværende indtægter kan slippe lidt billigere i skat, så alt i alt skal det nok gå.
Fat Cat
Men at en eller anden direktørsnude kan sidde og sige at overførselsindkomsterne skal sættes ned, for ellers kan det ikke betale sig at arbejde i Danmark, det får mit pis i kog. Han overser jo flere fakta: Det er de færreste, der har arbejdet til 110 kr. i timen og dermed kan få 80% af lønnen i dagpenge. Der er ikke job nok derude. Han kunne lige så godt have sagt, at vi skal sætte overførselsindkomsterne ned, så vi kan reducere antallet af nasserøve ved sultedød.

Et andet argument, der indføres i diskussionen er, at de stillinger, der på grund af “fyrstelige” overførselsindkomster, ikke besættes af danskere, er attraktive for polakker, svenskere, litauere, baltere og jeg skal komme efter dig. Var det ikke også jer fat cats, der var helt syge for at vi skulle med i EU (EF den gang)? Dette er en af konsekvenserne. Hvad med at være stolt af, at vi i Danmark har en høj standard i stedet for at arbejde for en standard som i Østeuropa? Man kunne jo også bruge EU som løftestang for de andre lande, hvis ellers EU duede til noget. Det kan man have sine tvivl om i disse tider!