Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

6. februar 2013

Bye, bye Sox (Klimaflygtningen er repatrieret)

Filed under: Blandet — Tags: , , , — Henny Stewart @ 13:52

Ikke Sox, men Buddy
For lidt siden ringede det på døren. Det var vores tidligere nabo, som flyttede for et par år siden. Hun manglede en kat. Jeg bad hende beskrive dyret for mig, og der gik ikke lang tid, før jeg var helt på det rene med, at det var vores klimaflygtning, der var tale om. Så hun fik ham med sig.

Det er en lidt ambivalent følelse. Selv om han var lidt anmassende, og selvom vores katte ikke rigtig kunne lide ham og vice versa, så var man jo alligevel kommet til at holde af ham. Det helt mærkelige er, at de er flyttet flere kilometer væk, og alligevel har han fundet frem til sit gamle kvarter. Katte-GPS?

Hans “mor” mener, der er stor chance for, at han kommer tilbage, for i de 10 år, de har haft ham, har han haft for vane at flygte flere gange, hver gang, de var flyttet. Men nu ved vi så, hvor han hører til.

Forresten hedder klimaflygtningen slet ikke Sox, men Buddy. Der kan man bare se!

Ikke helt apropos, jeg ved det!

6 Comments »

  1. Katte er jo berømte for at kunne gå meget langt for at komme “hjem”. Jeg har også haft katte (ganske vist i min barndom), der pludselig tog vældig lange strejfture, men de kom dog heldigvis altid hjem igen.

    Comment by Stegemüller — 6. februar 2013 @ 20:36

  2. @Stegemüller: Kattemennesker mener nu om dage, at det er lidt af en myte. De fleste katte holder sig faktisk tæt ved det sted, de opfatter som “hjemme”. Det kan blive problematisk, hvis de f.eks. bliver jagtet af en hund, så kan de ikke finde hjem igen. Men der er åbenbart nogle katte, der går længere end som så.

    Comment by Henny Stewart — 6. februar 2013 @ 20:44

  3. Han lyder som noget af en flugtkonge, det kan være du ser ham igen lige om lidt.. 🙂

    Comment by Inge — 6. februar 2013 @ 21:54

  4. Jeg kan da godt forstå, det er lidt vemodigt at sende ham afsted, når han nu holdt sig så meget til dig.
    De andre katte nyder nok at have hjemmet for sig selv.
    Men det er nok kun for en tid? Så finder han dig igen 😉

    Comment by betty — 6. februar 2013 @ 22:20

  5. @Inge: Ja, det mente hans “mor” også 😉

    @Betty: Det er rigtigt, at de andre katte nyder det. Selv om det kun kom til slagsmål enkelte gange indendøre, var der en konstant spænding mellem dem. Knurren, tilbagelagte ører og alle de andre stressende ting i katteverdenen. Vores 4 elsker ikke ligefrem hinanden, men de har tilpasset sig.

    Comment by Henny Stewart — 6. februar 2013 @ 22:37

  6. Hvordan i al verden kunne eksnaboen lige vide, at Buddy var at finde hos dig efter to år?
    Det er lidt trist at tænke på, at den snart søger ud på landevejen igen for at finde hjem i dine arme. Der kan ske så meget undervejs. Hvis han kommer igen, skal du ikke aflevere ham. Så har han valgt dig.
    Men alligevel godt, at der er faldet ro over de andre katte. Det er så stressende, når de ikke kan lide hinanden.

    Hihi – ja katte er ikke sådan at slippe af med, som Cisco Houston synger 🙂

    Comment by Lone — 7. februar 2013 @ 22:23

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment