Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

14. februar 2013

Begyndelsen/ grafikprogrammer

Filed under: Blandet — Tags: , , , — Henny Stewart @ 22:29

Jeg er blevet spurgt flere gange i den senere tid, hvilke grafikprogrammer til computeren, jeg bruger. Det har sat en del tanker i gang, for der har været en meget lang periode, hvor jeg næsten ikke brugte grafikprogrammer eller lavede noget, der morede mig i det hele taget, hvis sandheden skal frem. Det skal den jo muligvis, af og til.

Da jeg begyndte at interessere mig for computere og selv fik en, var jeg ikke på internettet. Når jeg skulle have noget nyt software, købte jeg ofte et computerblad, hvor der var en CD – eller, før det, en diskette – på med forskelligt shareware. Shareware er programmer, man typisk kan bruge et stykke tid, og så kan man beslutte sig til at købe dem. Eller man kan bruge dem ubegrænset, men der kommer et eller andet mærke på ens produkter, der fortæller, at man ikke har købt programmet.

Lige fra starten stod det mig klart, at jeg skulle have et billedbehandlingsprogram, for jeg har “altid” tegnet. Med gevaldige pauser mellem de sidste 20-30 år. MS Paint, som computere er født med, var ikke nok. Jeg købte en scanner (hånd-) til min allerførste computer. Til den anden computer købte jeg en flatbedscanner til farver. Den vejede som et ondt år, optog næsten et helt værelse, men den kunne scanne farvebilleder. Så skulle den godt nok køre tre gange, men et farvebillede blev det.

Hvad skulle jeg bruge det til? Ja, almindelig kreativ udfoldelse er vel altid en god ting. Men somme tider fik man jo problemer med sin computer. Efter, at jeg kom på nettet, det har vel været i 95 eller 96, opdagede jeg Microsofts peer-to-peer grupper. Der kunne man præsentere sit problem og så bare sidde og vente på, at en række personer kom med et bud på en løsning eller spurgte mere ind til problemet. Genialt. Blandt grupperne var der indtil flere for mailprogrammet “Outlook Express”. En af disse handlede om “stationery”, altså brevpapir. Microsoft sendte lidt billeder med programmet, så man kunne lave e-mails i html med farver, forskellige skrifttyper mv. Men Outlook Express havde også nogle egenskaber, som ikke var tilsigtede fra Microsofts side. Disse egenskaber blev udnyttet bl.a. til at lave e-mails med lyd, e-mails med java-applets osv. osv. Da jeg var væltet ind denne gruppe, havde jeg det som om jeg havde fundet Ali Babas hule!

Det grafikprogram, som de fleste af bidragyderne brugte, var Paint Shop Pro (herefter PSP). PSP kendte jeg allerede, idet det var shareware, og jeg havde faktisk købt det. Jeg blev også ved med at opgradere det til og med version 7, som jeg stadig har. Så blev det nemlig solgt til Corel, og de lavede en masse om på det, som jeg ikke gad/gider sætte mig ind i. I “stationery” gruppen kunne man også få forklaret de forskellig finesser inden for PSP, idet der var en ekspert, Joe Cilencion, som svarede på alle mulige spørgsmål om grafik. Grafikken var så kun den ene side. Den anden side var den kode, man skulle skrive for at få e-mails til at sige lyde osv. Der var også eksperter, bl.a. to franskmænd, Gerard Ferrandez (AKA Tarsinge l’homme Zan, Tarzan, G1doot osv. osv.) og Michel Piétri. Franskmændene havde også deres egen gruppe, som var meget spændende, også lidt for spændende ind imellem, for hvis man kunne sende en midi-fil eller en anden lydfil indbygget i en e-mail, så kunne man også sende vira, hvilket jeg opdagede til stor ærgrelse. Tarzan, for nemheds skyld, er aktiv endnu: Dhteumeuleu.

Outlook Express døde med Windows XP, og de fleste sikkerhedshuller var lukket i den allerede der, så den blev mindre interessant at lege med. Derfor eksisterer de gode grupper heller ikke mere. Hverken hos Microsoft eller på den franske server. Rygtet vil vide, at der findes en privat gruppe på en privat server, hvor man betaler for at være med, og hvor alle passer morderligt godt på deres ældgamle computere, så deres leg kan fortsætte …

Men det var altså også en god leg, så længe det varede. F.eks. havde man week-end tema. En bidragyder ville lægge et billede op, som man så skulle prøve at lave en original mail ud af. Senere blev konceptet udvidet, og der kunne være tale om en idé, et stykke musik osv. Noget, af det, der nok gav anledning til den største kreativitet, var den week-end, hvor en eller anden postede et billede af en lille, sort, prik. Det var noget med, at den person, der var udpeget til at være week-end vært, havde mistet sin forbindelse, så en anden trådte til. Og sendte et punktum. Jeg har selv været “vært” for flere af disse temaer. Egentlig var det ikke ulig de blog-lege, der med stor succes har “hærget” blogland. Er der nogle gode i gang pt.? Jeg savner lidt vores ABC i ord og billeder …
Manden fra Hope i LønstrupPå et tidspunkt stillede jeg et spørgsmål om animerede gif’er i gruppen. Det var før, der var en gif-animator sammen med PSP, og en person, der underskrev sig “Hope” svarede. Det førte til videre korrespondance, og jeg fandt ud af, at der ikke var tale om en kvinde, der hed Hope, men derimod en mand, der boede udenfor Hope, British Columbia. Lang historie kort: Det er ham jeg i dag er gift med.

Nå, men det var tegneprogrammerne, vi kom fra. Jeg er i høj grad på udkik efter en afløser for PSP, eller i det mindste et supplement, for der er nogle ting, der ikke virker som de skal mere. heller ikke, hvis man kører det i kompatibilitetstilstand … Samtidig er jeg blevet, om muligt, endnu mere fornæret, end jeg plejer at være. Derfor har jeg kastet mig over Open Source software. Gratis, uden garanti. Her interesserer jeg mig især for “The Gimp”, som kan en hel masse. Der er noget af en “learning curve”, og den gør ikke tingene på samme måde som PSP, men man har godt af at udfordre de små grå lidt en gang imellem. Med det in mente har jeg også hentet og installeret “Inkscape“, som også ser lovende ud. Det vil være de færreste, der har brug for alle de funktioner, som de to programmer har. Hvis ens behov er i retning af at lave ny størrelse, rette skæve billeder op, beskære og måske sætte en pæn ramme på, så er “Photoscape” ideelt og meget let at arbejde med. Det samme kan man sige om Gooogles Picasa, men det har en irriterende måde at forholde sig til computerens filstruktur på.

Hvad ellers? Jo, jeg måtte jo også prøve at lave flashfiler på et tidspunkt. Her har jeg også klaret mig med shareware, Swish2, hedder det. Jeg har prøvet Macromedia Flash, men ligesom Photoshop har mange flere funktioner, end jeg nogensinde vil få brug for og er alt for dyrt, så kan jeg sige det samme om Macromedias produkt. Det er overkill for en glad amatør.

Jeg har ikke lagt link til de forskellige programmer. Googl på navnene, hvis du er interesseret. Jeg vil ikke beskyldes for at have lokket folk i uføre.

11 Comments »

  1. Du ligger inde med megen viden om tegne- og animationsprogrammer. Det må være sjot at kunne bruge dem, hvis man havde lidt fantasi.

    Jeg blev helt rørt, da jeg læste, at du blev gift med Hope og håber, du en dag vil skrive et indlæg om, hvordan det hele gik til.

    Det er et smukt “maleri” af Hope ved havet 🙂

    Comment by Lone — 15. februar 2013 @ 6:36

  2. Jeg hæftede mig (også) mest ved din parantetiske bemærkning om Hope – det er da en anderledes Love Story – jeg er lige så nysgerrig som Lone efter at høre mere 🙂

    Comment by Ellen — 15. februar 2013 @ 7:47

  3. Meget spændende at læse, Henny! Jeg blev lige som Lone helt rørt, da jeg læste, at du blev gift med Hope.
    Her i huset begyndte vi også med en håndscanner. I de sidste 15 år, mindst, har vi brugt billedbehandlingsprogrammet Photoshop.

    Comment by Madame — 15. februar 2013 @ 8:27

  4. Åh, hvor er du bare dygtig, Henny. Jeg fatter ikke en brøkdel af det du skriver ;-), det interesserer mig så heller ikke. Men det er min mands felt, i ville ku bruge timer på at snakke “programmer” osv. Og hvor er historien om Hope god, jeg vil også rigtig gerne høre mere 🙂

    Comment by LIssi Kristiansen — 15. februar 2013 @ 8:53

  5. @Lone, Ellen, Gitte og Lissi: Hvad angår “Hope”, som altså var fra Hope, så er det jo netop bare begyndelsen på historien. Vi mailede sammen et stykke tid. Så fik jeg sommerferie, og vi aftalte, at jeg skulle besøge ham i min sommerferie. Men så skiftede han mening, og ville hellere besøge mig! Det gjorde han, og han har været her siden, stort set. Ikke noget mærkværdigt ved det.

    Comment by Henny Stewart — 15. februar 2013 @ 12:42

  6. Jeg klarer mig med PhotoStudio, et ganske enkelt program. Historien om ‘Hope’ fra British Colombia er jo begyndelsen til en roman. Du med din flydende pen kunne hurtigt udvikle et godt plot. Jeg savner også ABC i ord og billeder til at give mig et tiltrængt spark engang imellem .

    Comment by Anna Marie — 15. februar 2013 @ 14:12

  7. @Anna Marie: Desværre kan jeg ikke dreje et plot. Måske fordi der ikke er så meget handling i mit liv pt., måske fordi jeg ikke har studeret aktantmodellen ordentligt.

    Måske skulle man udvikle en ny blogleg? Det var da en mulighed.

    Comment by Henny Stewart — 15. februar 2013 @ 15:02

  8. Sjovt at du mødte din mand på nettet før netdating sites blev allemandseje.. 🙂

    Comment by Inge — 16. februar 2013 @ 8:37

  9. @Inge: Ja, det er sjovt. Når folk nu om dage spørger os, hvordan vi mødtes, og vi svarer: “På nettet”, er der ingen der løfter et øjenbryn over det.

    Comment by Henny Stewart — 16. februar 2013 @ 11:51

  10. Tak fordi, der kom lidt mere på historien om byen Hope, hvis navn din mand underskrev sig med i jeres blog-gruppe.

    Jeg har næsten selv været i British Columbia, idet jeg i midt 70’erne var i Alberta i 14 dage sammen med min daværende kæreste og hans badmintonhold.

    British Columbia ligger jo lige på den anden side af Rocky Mountains.

    Ærgerligt, du ikke fortsatte din historie om folkene i det hvide hus. Det var en spændende indledning, og du er rigtig god til personbeskrivelser. Jeg havde lige lært Russell at kende, da historien sluttede 🙂

    Er år 2000 det den eneste gang, du har været på besøg i Hope?

    Comment by Lone — 27. februar 2013 @ 6:07

  11. @Lone: Problemet er nok, at jeg ikke ved, hvad jeg egentlig ville med historien. Beskrivelser alene gør det jo ikke.

    Ja, jeg har kun været der den ene gang. Det er dyrt at rejse. Dengang i 2000 fik vi næsten gratis flybilletter, men sådan en gave får man nok ikke mere end en gang.

    Comment by Henny Stewart — 27. februar 2013 @ 9:45

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment