Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

21. februar 2013

Hensynsbetændelse

Filed under: Blandet — Tags: , , — Henny Stewart @ 21:34

Felin varmedunk
På Fjæsbogen og i visse andre fora kører der i øjeblikket en diskussion om, hvad man skal kalde folk, der syge, men ikke fysisk. Der er en del modstand mod at betegne sådanne personer som psykisk syge, idet man siger mennesket først og diagnosen bagefter. Godt så, det kan jeg egentlig godt identificere mig med. F.eks. mener jeg ikke, at jeg er psykisk syg, men jeg har tilbagevendende/kronisk depression og periodisk angst. Det er bl.a. derfor, jeg nu går i psykoterapi. Jeg ville også have en skarp mening om det, hvis nogen skulle finde på at kalde mig “kolbøttefabrikkandidat”, “tosset” eller “sindssyg”.

Men den er altså ved at bevæge sig over i den modsatte grøft. Mange velformulerende talsmænd og kvinder vil have, at vi skal sige: Personer med psykisk sårbarhed. Det var vist Poul Uld-i-mund Nyrup, der introducerede begrebet. Jeg anerkender, at der kan findes folk med psykisk sårbarhed. De græder f.eks. til bryllupper. Men at det skulle have noget med psykiatriske diagnoser at gøre, vil jeg egentlig gerne have mig frabedt.

En af kombattanterne på FB skrev noget i retning af, at han foretrækker ordet “spade” frem for “haveredskab til at grave med, med særlig fokus på at kunne stikke ned i jorden”. Det gør jeg også. Derfor kan man jo godt holde en ordentlig tone, og skal man endelig snakke om, hvad der trykker den enkelte, så mener jeg, at det er godt at være så konkret som muligt. Sige hvad det er, i stedet for at stikke det ind under et mere eller mindre stigmatiserende paraplybegreb. På den måde kan man også medvirke til at nedbryde fordomme.

Man kan have en forkølelse, et brækket ben, cancer eller en depression. Ingen af delene bør give anledning til undvigemanøvrer eller hensynsbetændelse.

Billedet på dette indlæg er til dem, der tror, at dette er en katteblog og derfor kun kigger på billederne!

Ikke så glad …

Filed under: Blandet — Tags: , — Henny Stewart @ 17:20

Men vi havde nok luret, at der kunne være noget i den retning på horisonten. For nogle uger siden ringede min læge for at fortælle, at han ikke mente jeg havde skyggen af en chance for at få sådan et rekreationsophold i Spanien. Det er første gang, han har ringet hjem til os i alle de år, vi har været patienter hos ham, og jeg tænkte allerede den gang, at det dog egentlig var mærkeligt. Så for to uger siden modtog min mand og jeg begge et nyt sygesikringsbevis uden lægenavn på, men med det samme telefonnummer. Så i dag modtog vi igen nye sygesikringsbeviser, og denne gang var der et nyt lægenavn på.
Sundhedskort
Vi har været meget glade for vores gamle læge, men han er jo midt i tresserne, og han skal vel også have lov at holde fri på et tidspunkt. Den nye læge er en kvinde, og det er da i hvert fald noget nyt. Nu får vi håbe, at vi ikke skal til at genfortælle vores sygehistorier tilbage til Adam og Eva i paradisets have for at kunne fortsætte de behandlinger, vi hver især er i. Men skal vi, så skal vi. Det er der vel ikke noget at gøre ved.

Når man som jeg er ude i et behandlingsforløb med rigtig mange aktører, er det virkelig vigtigt, at man har en fornemmelse af, at der er en person ud over en selv, der kender til alle faser og handlinger i forløbet. Den person var min gamle læge. Men det hele er jo skrevet ind i den elektroniske patientjournal, så det vil vel være muligt for en anden person at sætte sig ind i det også. Ellers må jeg jo være min egen tovholder. Det er nok det, man i realiteten er under alle omstændigheder.

Så vil jeg ellers ønske vores gamle læge et godt otium!