Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

21. februar 2013

Hensynsbetændelse

Filed under: Blandet — Tags: , , — Henny Stewart @ 21:34

Felin varmedunk
På Fjæsbogen og i visse andre fora kører der i øjeblikket en diskussion om, hvad man skal kalde folk, der syge, men ikke fysisk. Der er en del modstand mod at betegne sådanne personer som psykisk syge, idet man siger mennesket først og diagnosen bagefter. Godt så, det kan jeg egentlig godt identificere mig med. F.eks. mener jeg ikke, at jeg er psykisk syg, men jeg har tilbagevendende/kronisk depression og periodisk angst. Det er bl.a. derfor, jeg nu går i psykoterapi. Jeg ville også have en skarp mening om det, hvis nogen skulle finde på at kalde mig “kolbøttefabrikkandidat”, “tosset” eller “sindssyg”.

Men den er altså ved at bevæge sig over i den modsatte grøft. Mange velformulerende talsmænd og kvinder vil have, at vi skal sige: Personer med psykisk sårbarhed. Det var vist Poul Uld-i-mund Nyrup, der introducerede begrebet. Jeg anerkender, at der kan findes folk med psykisk sårbarhed. De græder f.eks. til bryllupper. Men at det skulle have noget med psykiatriske diagnoser at gøre, vil jeg egentlig gerne have mig frabedt.

En af kombattanterne på FB skrev noget i retning af, at han foretrækker ordet “spade” frem for “haveredskab til at grave med, med særlig fokus på at kunne stikke ned i jorden”. Det gør jeg også. Derfor kan man jo godt holde en ordentlig tone, og skal man endelig snakke om, hvad der trykker den enkelte, så mener jeg, at det er godt at være så konkret som muligt. Sige hvad det er, i stedet for at stikke det ind under et mere eller mindre stigmatiserende paraplybegreb. På den måde kan man også medvirke til at nedbryde fordomme.

Man kan have en forkølelse, et brækket ben, cancer eller en depression. Ingen af delene bør give anledning til undvigemanøvrer eller hensynsbetændelse.

Billedet på dette indlæg er til dem, der tror, at dette er en katteblog og derfor kun kigger på billederne!

9 Comments »

  1. Ligesom man kan være syg i kroppen, kan man også være syg i sindet. Det er jo ikke det samme som at være en tosse, men noget der kan ske for alle og enhver. Jeg undrer mig over, hvorfor man ikke længere kan bruge betegnelsen sindssyg – lige ud af landevejen. Men det er jo desværre ligesom så mange andre gode danske ord blevet så belastet.
    God weekend og held og lykke med den nye læge.

    Comment by Anna Marie — 21. februar 2013 @ 22:14

  2. @Anna Marie: Du har jo ret mht. ordet “sindssyg”. Det er nok blevet for slidt i forhold til, hvad det egentlig betyder. Sådan et ord som “skør” kan man heller ikke bruge i denne forbindelse, selv om det egentlig betyder “skrøbelig” eller “sårbar”. Men det ord har fået positive konnotationer – f.eks. har jeg intet imod at blive kaldt “skøre kælling”, men det har ikke så meget med mine psykiske problemer at gøre. Men det er spændende at tænke over, hvordan sproget udvikler sig, og det er bestemt heller ikke ligegyldigt.

    Og tak i lige måde!

    Comment by Henny Stewart — 21. februar 2013 @ 22:20

  3. Der er jo tradition for, at belastede ord erstattes af andre – fx blev neger til sort. Sproget udvikler sig hele tiden, og det må vi nok bare acceptere.

    Comment by Madame — 22. februar 2013 @ 7:47

  4. Jeg kan ikke være mere enig.
    Når nu psykisk syge mest af alt ønsker, at deres lidelser skal kunne accepteres på lige fod med fysiske sygdomme, nytter det ikke noget at kalde det for noget andet, end det er.
    Selvfølgelig udvikler sproget sig, men ‘skør’ og ‘sindssyg’ har ændret mening over lang tid, så på kort tid at forsøge at gennemtrumfe alternative ord for noget kendt er ikke udvikling, men en form for skyklapper.
    Begrebet manio-depressiv er et godt eksempel: alle ved, hvad det er, så hvorfor pludselig omdøbe det til ‘bipolær lidelse’? Det ændrer i bund og grund ikke på forståelsen, og ‘manio-depressiv’ havde mig bekendt ikke vist tendenser til at blive et skældsord eller en hån, således at det skulle kunne retfærdiggøre navneforandringen.
    Jeg er også ‘psykisk sårbar’ indimellem; du har selv et godt eksempel på det, men jeg har ikke en psykisk lidelse af den grund. Jeg har heller ikke kronisk bronkitis, fordi jeg redder mig en forkølelse.
    Men fint skal det jo være. Kan du huske, da det ikke længere måtte hedde ‘rengøringsassistent’, selv om det var den mest præcise betegnelse for jobbet?

    Comment by Ellen — 22. februar 2013 @ 8:07

  5. @Gitte: Det er jo rigtigt, men folk, der ytrer sig offentligt, er jo, om nogen med til at præge den udvikling. Derfor synes jeg godt, man kan sige til, når sproget tager en drejning, man ikke synes om.

    @Ellen: Ja, dette, at man skal finde andre udtryk for psykiske lidelser, er i sig selv stigmatiserende.

    Hvad angår manio-depressiv ct. bipolær, så tror jeg for det første, at det er noget, vi har overtaget fra USA-engelsk. Det er derovre, der publiceres mest om den slags. For det andet er bi-polær faktisk et bedre udtryk, idet man sagtens kan være bi-polær uden f.eks. at præsentere mani. Bi-polær fortæller ikke noget om, hvor polerne befinder sig.

    Vejen fra rengøringskone til serviceassistent har været lang og broget, måske stof til et andet indlæg?

    Comment by Henny Stewart — 22. februar 2013 @ 10:51

  6. Jeg har en bipolar lidelse og min depression vil være evig, mens manierne kun kigger frem en gang imellem. Jeg har intet i mod at bruge betegnelsen ‘maniodepressiv’ for det synes jeg forklarer min lidelse allerbedst, man skal jo nærmest være læge eller psykiater for at få bipolar til at give mening.

    Jeg kan faktisk godt lide udtrykke ‘psykisk sårbar’ for det er jo netop det jeg er. Jeg kan ikke klare hvad som helst og er derfor sårbar, og det er en sårbarhed, jeg må håndtere. Jeg er måske nok syg i sindet, men jeg vil gerne have mig frabedt at blive kaldt sindssyg.

    Comment by Stegemüller — 22. februar 2013 @ 16:50

  7. @Stegemüller: Det er så en pointe, som jeg nok ikke har gjort klar nok: Hvert enkelt menneske må selv definere, hvordan dets specifikke situation skal beskrives. Hvis du er tilpas med “manio-depressiv” og “psykisk sårbar”, så er det vel sådan det er. For mig er det sådan, at ingen mennesker kan klare hvad som helst, og at alle mennesker på den måde er sårbare.

    Men jeg bryder mig ikke om, at få udtrykket “psykisk sårbar” hæftet på mig og synes ikke, det beskriver min situation.

    Comment by Henny Stewart — 22. februar 2013 @ 17:18

  8. Og da nettet er et flygtigt medie, er der sikkert nogen, som kun ser billedet :-).

    I øvrigt er jeg helt enig. Lad os holde en ordentlig tone, men samtidig kalde ting hvad de er. Også selv om de ikke er rare eller behagelige, I sidste ende tror jeg, at det også vil være lettere for de syge, hvis hensynsbetændelsen bliver mindre!

    Comment by Bente — 22. februar 2013 @ 23:25

  9. @Bente: Jeg synes tendensen er klar: Jo mere åbenhed, jo mere forståelse. Og jeg foretrækker helt klart forståelse, ikke medlidenhed eller misfortåede hensyn.

    Comment by Henny Stewart — 23. februar 2013 @ 0:23

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment