Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

28. februar 2013

Snyd – eller mere vil have mere

Filed under: Blandet — Tags: , — Henny Stewart @ 22:09

Æbleblomst i utide
Jeg ved godt, at dagene er blevet betydeligt længere og at temperaturerne sniger sig op omkring en 4-5 plusgrader i dagtimerne. Ikke destomindre kan jeg næsten ikke vente på, at det bliver rigtigt forår, sådan med æbleblomster og det hele.

Efter en noget rå uge med tilbagefald til smertehelvede og søn synes jeg i hvert fald, at jeg har fortjent en lille smule forår. Og når de rigtige æbleblomster kommer, vil jeg vel ikke sidde inde og kigge på billeder af dem? Ergo er den rigtige tid til at bringe æbleblomstbilleder sådan cirkus lige nu!

8 Comments »

  1. Uha, rigtig god bedring, Henny – jeg håber, dine smerter kan lindres eller helst bare forsvinder.
    Ja, vi skal bestemt snyde og kigge på forårsbilleder og nyde forventningens glæde.

    Comment by Madame — 1. marts 2013 @ 7:54

  2. @Gitte: Det kunne de, delvis. Jeg håber, det er ovre for denne gang. Glad for, at du synes det er OK at snyde lidt med forårsbillederne.

    Comment by Henny Stewart — 1. marts 2013 @ 8:49

  3. Æbleblomster ser jeg ikke mange af herinde i byen – forår eller ej! Men jeg er helt enig – det må meget gerne blive forår snart. Håber, at det går fremad med smerterne!

    Comment by Nille — 1. marts 2013 @ 8:56

  4. @Nille: Nej, æbleblomster er nok snarere et forstadsfænomen. Det går bedre nu, men ind imellem føles det som 2 skridt frem og 3 tilbage.

    Comment by Henny Stewart — 1. marts 2013 @ 9:06

  5. Smerterne er da bare så øv – god bedring til dig!

    Jeg forstår helt, hvad du mener med rigtigt forår. Tænk på den første dag hvor man kan nyde en kop kaffe udenfor, hvis man har et tæppe omkring sig. For mig er det rigtigt forår, når jeg har taget den første tur på mine rulleskøjter eller på min super-racercykel.

    Comment by Stegemüller — 1. marts 2013 @ 12:36

  6. @Stegemüller: Eller den første dag, hvor man går udenfor uden at være totalt byltet ind fra top til tå og frivilligt bliver derude mere end 5 minutter.

    Comment by Henny Stewart — 1. marts 2013 @ 13:21

  7. Hmmm. Kan godt huske dengang det var forår, bare man var forelsket. Så var det egentlig ligemeget hvornår på året det var.
    Men det var dengang for længe siden … foråret er dog stærkt på vej, er jeg sikker på 🙂

    Comment by Ellen — 1. marts 2013 @ 22:47

  8. @Ellen: Jeg kan også svagt huske noget lignende, eller var det måske influenza-symptomer? Jo, det forår _er_ på vej, hvad enten det vil eller ej.

    Comment by Henny Stewart — 1. marts 2013 @ 22:51

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment