Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

12. marts 2013

Svært …

Filed under: Min kræftsygdom — Tags: , , — Henny Stewart @ 14:08

… var det at sidde overfor en ellers flink og venlig læge og gøre rede for, hvordan man mener, at hele tre ting i hans journalnotat fra forrige kontrolbesøg er “kontrafaktiske”. Men jeg gjorde det, for det er vigtigt, og meget afhænger af, at vi er på samme side og har fat i den lange ende. Lægen syntes bestemt ikke om mine rettelser til journalen, men han accepterer, at det er sådan, jeg opfatter situationen og modtog mit rettelsesblad til journalen. Sjovt nok hænger denne plakat i ventearealet:
Opfordring
Det er jo en decideret opfordring til at give lyd, hvis man mener, noget ikke er, som det skal være. Nu brugte jeg ikke en anonymiseret henvendelse via en hjemmeside, men jeg medbragte en journaludskrift med mine rettelser i rødt. Man er vel ikke lærer for ingenting!

Resultatet bliver, at jeg skal have en række undersøgelser af det “nye”, snart halvgamle system. Disse undersøgelser er ikke at sammenligne med en skovtur i godt vejr, men det er godt, at jeg skal have dem. Jeg har jo flere gange været bange for, at der var noget alvorligt galt derinde. Det kan jeg så få af- eller bekræftet nu.

10 Comments »

  1. Man vælger jo desværre ikke sine egen læge, når man er på sygehuset, som vi kan med den praktiserende læge.
    Jeg synes, det er flot, at du kom med dine rettelser til journalen, og nu håber jeg bare, at du kan få afkræftet, at der er noget galt ‘derinde’.

    Comment by Madame — 12. marts 2013 @ 14:59

  2. @Gitte: Jeg var nødt til det. Der var ret graverende forskelle mellem de faktiske tilstande, og det han havde skrevet i journalen. Men det var ikke behageligt.

    Comment by Henny Stewart — 12. marts 2013 @ 15:15

  3. Jeg ville slet ikke kunne forstå det, hvis ikke han havde villet rette journalen til. Godt han lod fornuften råde.

    Comment by Inge — 12. marts 2013 @ 16:17

  4. @Inge: Jeg tror sådan set ikke, han retter i journalen. Men det vigtige er også, at der nu bliver handlet på det, jeg har fortalt.

    Comment by Henny Stewart — 12. marts 2013 @ 16:22

  5. Det er dejligt, at du bliver hørt og bliver undersøgt igen. Så har dine påpegninger af de faktiske forhold jo haft effekt.

    Jeg synes i øvrigt, at det er utrolig positivt, at han den der plakat hængende på sin væg! For det er jo rigtigt, at der patienterne, der er de nærmeste til at opdage fejlene. Det er dem der kan mærke behandlingens effekt eller sideeffekt.

    Comment by Stegemüller — 12. marts 2013 @ 18:06

  6. @Stegemüller: Selvom hospitalet har den plakat hængende, er det jo ingen garanti for, at den enkelte læge tager vel mod en klage. Faktisk kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvad folk med færre ressourcer end jeg selv ville have gjort i situationen. Jeg er skrap nok til at insistere, selv om det er utroligt angstpræget for mig.

    Comment by Henny Stewart — 12. marts 2013 @ 18:28

  7. Det sidste man skal være, når det gælder læger, er autoritetstro! De fleste er selvfølgelig gode nok, men at få påpeget, at der muligvis er begået en fejl, kan give alle læger tics og indrømme det er stort set umuligt.
    Stærkt gået, at du er så vedholdende – det kan jeg kun have respekt for.

    Comment by Ellen — 12. marts 2013 @ 19:05

  8. @Ellen: Jeg var som sagt nødt til at insistere. Det dur jo ikke, at de skriver, at jeg nærmest er rask, når det på ingen måde er tilfældet. Ved ikke om de får en bonus, hvis patienterne går gennem forløbene uden eftervéer.

    Comment by Henny Stewart — 12. marts 2013 @ 19:13

  9. Respekt! Det kræver sit at stå fast, når man er i systemets mølle. Ikke mindst når man er patient og ikke bobler af overskud,

    Comment by Eric — 12. marts 2013 @ 19:17

  10. @Eric: Jo, men jeg kan jo ikke bruge dem til noget, hvis de agerer på falske forudsætninger, så det var jeg pinedød nødt til at gøre opmærksom på.

    Comment by Henny Stewart — 12. marts 2013 @ 19:37

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment