Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

13. marts 2013

Elefanten i værelset

Filed under: Min kræftsygdom — Tags: , — Henny Stewart @ 10:19

The elephant in the room – et amerikansk-engelsk udtryk, der henviser til diskussioner, hvor et bestemt, helt åbenlyst faktum, slet ikke får lov til at indgå i diskussionen. Det startede vist blandt racister, man kunne lave et eksempel, hvor man f.eks. diskuterer om Barack Obama kunne blive en god præsident. De diskuterende vil så opfinde alle mulige argumenter for, at han ikke egner sig, men det, de i virkeligheden mener, er, at de ikke vil have en farvet præsident.

Jeg tillader mig at anvende udtrykket om min egen situation. I går, da jeg var til kontrol på sygehuset, fik jeg som ventet på hattepulden, fordi jeg har tabt mig for meget. Jeg fik så – igen igen – opskrifter med hjem. Opskrifter på drikke med ekstra piskefløde. Opskrifter, der siger, at jeg skal komme ekstra olie eller smør i min mad. Det, at jeg slet ikke kan få sådan noget vammelt stads ned, tæller åbenbart ikke.

Elefanten i værelset er ikke mig, men den kendsgerning, at folk, der stadig er sygeligt overvægtige (og det er jeg stadig, selv om jeg har tabt over 20 kg), sgu ikke under nogen omstændigheder skal drikke ekstra piskefløde eller spise ekstra smør. Jeg forstår udmærket, at man skal have rigeligt protein for at blive rask, men rigeligt fedt? Nej, da! Men det er selvfølgelig også for meget at bede om, at der bliver taget så meget hensyn til individet, at man hjælper mig med at sammensætte en kostplan med meget protein og ikke ret meget fedt. Nej, man skal bare á lá salamimetode holde kæft og bunde sin piskefløde. I går gjorde jeg faktisk et forsøg på at gøre, som der blev sagt. Som jeg burde have kunnet forudse, resulterede det i diverse eksplosive udslip.

Jeg skal altså selv lave en kostplan, der opfylder mine behov, og ikke nødvendigvis de behov, som forfatterne af piskeflødekuren lader til at have.

16 Comments »

  1. Det er sørme ikke let at være patient. Du ved sikkert, hvad der kræves: at bruge den engelske udtale og forståelse af ordet patient.
    Nej pjat.
    Du er oppe mod et ældgammelt system, selv om jeg tror, de unge i hospitalsvæsenet gør noget for at forny det.
    Men at ændre i journalen, det får man aldrig lov til. Så er det jo fint, du kan lægge en kopi ind med rettelser.
    God bedring – og mod på det hele på din vej gennem ‘væsenet’

    Comment by betty — 13. marts 2013 @ 10:46

  2. Forleden dag da jeg var i Netto og gik og småmumlede for mig selv om, hvor mon avocadoerne lå, kom en venlig mand og viste mig hylden og belærte mig samtidig om, at avocadoer indeholder noget af det sundeste og bedste fedtstof. Jeg har ikke undersøgt sagen, men tilpas modne avocadoer smager faktisk godt, og kan bruges både til gua comole og til tomatsalat.
    Kh

    Comment by Anna Marie — 13. marts 2013 @ 11:00

  3. @Betty: Tak skal du have. Jeg har en snigende fornemmelse af, at den meget tiltrængte fornyelse forsinkes af, at vi på disse kanter har mange sundhedsansatte, som er bange for at miste deres job, samtidig med, at de kommer fra kulturer, hvor læger er omgærdet med en autoritetstro, så man skulle tro, det var løgn.

    Comment by Henny Stewart — 13. marts 2013 @ 11:01

  4. @Anna Marie: Og en rigtig god avocado kan man såmænd smøre på rugbrød i stedet for smør. Jeg er opmærksom på avocadoens fortræffelighed, og jeg spiser dem gerne og ofte!

    Comment by Henny Stewart — 13. marts 2013 @ 11:03

  5. Du må have fat i nogle gode kogebøger, der kan fortælle om retter med meget protein og ikke ret meget fedt. Desværre kan jeg ikke lige komme på ingredienser, der har de rette sammensætning men det findes helt sikkert. Bortset fra det: Kunne afdelingens diætist ikke hjælpe dig med en liste over gode ingredienser. Det du’r jo ikke, at du bliver sat til at spise noget, du ikke kan lide.

    Comment by Stegemüller — 13. marts 2013 @ 17:39

  6. @Stegemüller: Diætisten arbejder på den præmis, at man skal holde sin vægt. Den præmis køber jeg ikke, når man nu vejer næsten dobbelt så meget, som man burde. 🙁

    Comment by Henny Stewart — 13. marts 2013 @ 18:24

  7. Uha – jeg kan sagtens forstå dig, og du må prøve en diæt, hvor du får masser af protein i stedet for fedt. Jeg holder meget af surmælksproduktet skyr, som indeholder 12 % protein – måske er det noget for dig med mysli og mandler ovenpå?

    Comment by Madame — 13. marts 2013 @ 20:48

  8. @Gitte: Surmælksprodukter af en hver beskrivelse er fine, men müsli og mandler er ikke. Jeg skal undgå alt, hvad der minder om hele kerner. Men jeg tror simpelthen, at jeg skal følge det, som amerikanerne kalder “bariatric diet”. Det er den madplan, man giver til folk, der har fået en fedmeoperation. Sværere er det nok ikke. Det er bare irriterende, at sundhedspersonale kan finde på at stå og sige til en meget overvægtig person, at hun skal drikke piskefløde og spise smør. Det er meningsløst.

    Comment by Henny Stewart — 13. marts 2013 @ 20:56

  9. Jeg har godt nok også svært ved at se logikken i dette her, så jeg forstår til fulde dine frustrationer.
    Man putter folk i en bås og glemmer helt at se på de andre omstændigheder, der gør sig gældende for det enkelte individ. Åbenbart.

    Comment by Ellen — 14. marts 2013 @ 14:56

  10. @Ellen: Ja, den dér pakketænkning med samme besked til både x og y, hvadenten de nu vejer 60 kg eller det dobbelte, den køber jeg ikke mere. Hvis jeg overhovedet kan få noget positivt ud af den her redelighed, så kunne det være fornuftige spisevaner og en noget rimeligere vægt!

    Comment by Henny Stewart — 14. marts 2013 @ 15:21

  11. Hos os har vi også som udgangspunkt at folk ikke skal tabe sig mens de er indlagt, bla fordi det man taber når man er syg ofte er muskelmasse og ike fedt.Men som vores diætist siger, alle overvægtige vil tabe sig, fordi deres kostvaner ændrer sig under indlæggelse. Og protein er byggestenene, men fedt skal der også til, helst det sunde fedt. Kan du spise eks. marcipan eller kransekage, her er det mest vegetabilsk fedt. Det kunne være tilbehøret til kaffen/teen måske sammen med noget chokolade 🙂

    Comment by Lene — 14. marts 2013 @ 19:46

  12. @Lene: Marcipan i små portioner er fint. Ikke for meget ad gangen, så får jeg “dumping”-symptomer.

    Nu er jeg jo heller ikke indlagt længere, om ikke så længe er det seks måneder, siden jeg blev opereret. Hvis jeg nu ikke havde haft kræft, men havde fået en fedmeoperation, hvilket jeg ville have været berettiget til efter de gamle regler, så ville man jo heller ikke have bedt mig om at drikke piskefløde, formoder jeg?

    Comment by Henny Stewart — 14. marts 2013 @ 20:32

  13. Henny, nej man ville ikke bede dig om at drikke piskefløde ved sådan en operation, for her er målet jo vægttab. Men i forhold til en kræftoperation så mener jeg, at kroppen reagerer på kræften med stress, dvs. der er et øget behov for både kalorier og proteiner. Jeg har hørt nogle sammenligne eks. rehabilitering efter apopleksi med at løbe en halvmaraton hver dag, det giver næsten sig selv, at der skal kalorier til. Når det er sagt, så mener jeg, at det aldrig må blive standardsvar men altid en individuel rådgivning, og det synes jeg ikke , man har givet dig.

    Comment by Lene — 15. marts 2013 @ 15:04

  14. @Lene: Det kan såmænd godt være, at jeg har fået individuel rådgivning. Om jeg har modtaget den, er en anden sag. Jeg ved positivt, at jeg har dage og timer, hvor jeg er aldeles uden for pædagogisk rækkevidde. Sådan var det ikke mindst i starten efter operationen. Jeg blev jo opereret ganske kort tid efter, at kræften blev konstateret, hvilket selvfølgelig er som det skal være, men psyken har nok ikke nået at følge med hele vejen endnu. Ind imellem tænker jeg, at jeg sgu da osse bare er en kværulantisk møgkælling, men det er så også noget, jeg har at slås med! 😉

    Comment by Henny Stewart — 15. marts 2013 @ 15:18

  15. Henny, det er ikke din opgave at sørge for at du modtager informationen, det er de professionelles. Og der kommer nok flere samtaler, hvor I sammen kan finde frem til hvad der er godt for dig, og fløde er det ikke, det får dig jo til at blive skidt tilpas.Og jeg kan godt forstå at psyken halter bagefter, hvornår får man lige tid til at mærke efter og få psyken med, når der først er operation og bagefter eftervirkninger af sådan en operation? Godt du har fået sat billede på den lille djævelske cancercelle.

    Comment by Lene — 15. marts 2013 @ 21:29

  16. @Lene: Det kunne jo være, at jeg fik mulighed for at møde diætisten igen. Jeg fik hele to gode nyheder i dag: Jeg får en ny konktaktperson til mine kontrolbesøg, OG jeg er blevet inviteret til at deltage i noget kommunal genoptræning. 2 gange ugentlig i 8 uger og med samtaler og tests under medvirken af fysioterapeut, inden det går i gang. Det er både træning og undervisning. Jeg tror, det bliver godt!

    Comment by Henny Stewart — 15. marts 2013 @ 21:46

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment