Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

30. marts 2013

En “hemmelig” last …

Filed under: Blandet — Tags: , — Henny Stewart @ 20:25


Ja, det er ikke meget, jeg dyrker den i denne periode med underskud på betalingsbalancen. Helt idiot er man jo trods alt ikke. Helt så stor diversitet som Weird Al Yankovic har jeg heller ikke haft i mine indkøb. De har begrænset sig til ure, ringe og nogle få andre smykker. Kun meget få brugte ting er det blevet til, men derimod masser af 10 cent-ure. Ebay fungerer jo som en auktion. Hvis man “vinder” en 10-cents auktion, kan man være sikker på, at forsendelsen koster omkring 20 dollars. Ingen herregård, og et eller andet sted skal pengene jo komme fra. Min samling er altså intet værd, men da den er temmelig stor, har den alligevel været dyr. Men altså, man skal jo have lidt fornøjelser her i livet. Som før nævnt, er det ikke nok at irritere de andre, man skal også huske at glæde sig selv.

Men som sagt: Nu for tiden kigger jeg på min samling og udvider den (næsten) ikke. Er der andre, der vil være ved, at de har en lignende last? 😉

6 Comments »

  1. Nej, det vil jeg ikke være ved. Basta! Og selvom jeg ville, kunne jeg ikke 🙁

    Kan man få nogen til at stå brast uden last?

    Comment by Eric — 30. marts 2013 @ 21:39

  2. @Eric: The Gentleman doth protest too much, methinks … lettere omskrevet efter Shakespeare’s Hamlet, 3. akt, 2. scene.

    Nu har du jo også afsløret, at du er tilskuer til skakpartier. Det er sådan set rigeligt!

    Comment by Henny Stewart — 30. marts 2013 @ 21:43

  3. Jeg har aldrig prøvet Ebay, kun lauritz.com. Glæder mig til t læse om en masse hemmelige laster her i kommentarfeltet. Jeg kan kun komme på min egen lakridslast, og den er jo ikke så sjov …

    Comment by Madame — 31. marts 2013 @ 6:58

  4. Ikke ebay, men YouTube: interviews med operasangere – levende og døde. Det er absolut ikke nok at se dem én gang.

    Comment by Rasmine — 31. marts 2013 @ 8:40

  5. @Gitte: Jeg har været inde og kigge på laurit.com. Prisniveauet er noget over det, jeg plejer at kaste mig ud i. Lakrids elsker jeg, og nu er det for alvor en last, idet jeg slet ikke må få det p.gr. af hypertension … Men jeg spiser nu lidt af det en gang i mellem.

    @Rasmine: Youtube er også en af mine laster, men den belaster jo heldigvis ikke betalingsbalancen. Jeg finder også interviews. Også BBC udsendelser, musik, film osv. Jeg uploader også selv film til YouTube. En genial måde at dele videoindhold på uden at belaste egne servere.

    Comment by Henny Stewart — 31. marts 2013 @ 9:24

  6. […] måske nok lidt forforståelse. Det vil jeg da gerne bidrage med. For det første skrev jeg jo indlægget her. For det andet er der et meget dyrt urmærke, som består af et enkelt græsk bogstav, der ikke er […]

    Pingback by Kinesisk urkomik « Hverken fyrre, fed eller færdig! — 23. juni 2013 @ 18:08

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment