Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

1. april 2013

Ud med marts, ind med april

Filed under: Min kræftsygdom — Tags: , — Henny Stewart @ 20:07

Stilleben på væg
Der kommer ikke noget aprilsnarsindlæg her. Næsten ligegyldigt hvad man ville finde på at digte oven på tidens aktuelle problemstillinger, og ligegyldigt hvor grotesk, man laver det, så kan virkeligheden vise sig at overgå fantasien, og det ikke i nogen fjern fremtid, men allerede i næste uge …

Som før nævnt skal jeg til en undersøgelse, som jeg hader af et godt hjerte og tillige er meget bange for på torsdag. Hvis jeg overlever det (det er kun til en vis grad en joke!), skal jeg i gang med noget kommunal genoptræning. Det ser ud til, at jeg er blevet accepteret på kommunens KOL-hold. Jeg skal ganske vist til nogle undersøgelser, bl.a. nok en spirometri, og nogle samtaler, før jeg kan gå i gang for alvor. Men ellers er det undervisning og træning 2 gange om ugen i 8 uger. Det skulle så gerne kunne hjælpe mig, så jeg om ikke andet kan økonomisere med det vejr, jeg trods alt har. Jeg har stadig et (lille) håb om, at min dårlige lungefunktion ikke er kronisk. Men lad os nu se. Foreløbig skal torsdag den 4. april overstås. Den fylder mere, end godt er.

13 Comments »

  1. De bedste ønsker, Henny. Det ændrer næppe på faktuel status, men kan forhåbentlig varme lidt.

    Comment by Eric — 1. april 2013 @ 20:34

  2. @Eric: Jo, det varmer. Tak skal du have!

    Comment by Henny Stewart — 1. april 2013 @ 21:08

  3. Ønsker det bedste for dig;-)

    Comment by Lissi — 1. april 2013 @ 21:11

  4. Tak, Lissi!

    Comment by Henny Stewart — 1. april 2013 @ 21:14

  5. Ventetid er grum tid, håber alt går godt og at genoptræningen kommer i gang.

    Comment by Lene — 2. april 2013 @ 6:36

  6. Jeg håber, alt går godt, Henny, og at genoptræningen vil hjælpe dig. Men jeg forstår også godt, at ventetiden indtil torsdag er hård.

    Comment by Madame — 2. april 2013 @ 7:44

  7. Uhhh, jeg forstår godt din angst og både håber og ønsker det bedste for dig.

    Comment by Ellen — 2. april 2013 @ 9:05

  8. Just keep the title of your blog in mind.
    Det ender forhåbentlig med at gå altsammen.

    Comment by Anna Marie — 2. april 2013 @ 10:12

  9. @Lene: Ja, det håber jeg jo også. Tak skal du have!

    @Gitte: Ja, ventetiden er hård. Jeg kunne godt finde på at vende i døren, hvis der er noget, jeg ikke føler mig helt tryg ved.

    @Ellen: Tak skal du have!

    @Anne Marie: Ja, det er jo nok det, man skal gøre …

    Comment by Henny Stewart — 2. april 2013 @ 13:42

  10. Ja, virkelighedens groteskerier overgår (igen, igen!) fantasien… Skal vi ikke satse på, du overlever på torsdag og håbe, at det bli’r et vendepunkt… ikke i døren, men mod lysere tider med mere og bedre vejr!

    Comment by Naja — 2. april 2013 @ 17:38

  11. @Naja: Jeg lover ikke noget!

    Comment by Henny Stewart — 2. april 2013 @ 18:49

  12. Jeg håber sådan, at det er gået dig godt i dag torsdag – fortæl fortæl

    Comment by Stegemüller — 4. april 2013 @ 20:22

  13. @Stegemüller: Jeg overlevede, men det var en barsk omgang.

    Comment by Henny Stewart — 4. april 2013 @ 20:44

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment