Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

16. april 2013

Det ligner vist sig selv

Filed under: Blandet — Tags: , — Henny Stewart @ 17:55

Har flyttet hele molevitten væk fra UnoEuro. Det var vist på tide, at vore veje skiltes. Heldigvis er det ikke svært at flytte et WordPress site til en ny udbyder. Man skal bare ind i MySql og tage et backup af databasen. Når man så har lavet en ny database hos den nye udbyder, kan man importere den gamle database, og så skal sitet helst se præcis ud som før. Med alle indlæg, kommentarer, widgets, billeder og det hele.

Jeg har nu næsten alt samlet hos Gigahost. Jeg håber, at de holder standarden. Ellers må jeg på jagt efter en anden udbyder. Men faktisk har jeg efterhånden haft min Gigahostkonto i flere år, og jeg har ikke haft noget at klage over.
Flyttekasse

7 Comments »

  1. Håber du bliver glad for dit nye hjem. Min erfaring er (desværre), at man får nogenlunde det, man betaler for. Man kan så altid diskutere, om man betaler for meget eller alt for meget.

    Comment by Eric — 16. april 2013 @ 18:29

  2. Set herfra er der ingen ændringer.. 🙂 Håber du bliver tilfreds med dit nye hotel.

    Comment by Inge — 16. april 2013 @ 18:45

  3. @Eric: UnoEuro har været godt. Men den nuværende support er åbenbart en flok næsvise, faktafornægtende konfirmander. Jeg ville stadig være hos dem, hvis de bare ville indrømme det, når der er problemer. Jeg har en gang haft konto hos e-navn. Den var dyr OG dårlig.

    @Inge: Nu har jeg haft dem i årevis. Det er sådan en konto, hvor man kan have alle de domæner, man lyster. Hvis de bare holder nuværende standard, skal jeg være glad.

    Comment by Henny Stewart — 16. april 2013 @ 19:17

  4. Tillykke med den vellykkede flytning! Dejligt at det gik så nemt.

    Comment by Madame — 16. april 2013 @ 19:47

  5. @Gitte: Tak skal du have. Ja, når skidtet virker, som det skal, er det nemt. Og det gjorde det heldigvis.

    Comment by Henny Stewart — 16. april 2013 @ 19:50

  6. Bare det var så nemt for mig. Jeg har mit eget domæne og ville gerne køre WorePress på det, men jeg skal helt sikkert have en, der er bedre end mig, siddende ved siden af mig, holde mig i hånden og kunne tørre min svedige pande med en kølig klud, inden jeg tør kaste mig ud i det …

    Comment by Ellen — 16. april 2013 @ 21:07

  7. @Ellen: Du kan formodentlig gå ind under værktøjer i selve WordPress og lave en eksportfil. Den indeholder så ikke dine widgets og øvrige opsætning, men derimod nok dine indlæg og kommentarerne hertil.

    Så skal du bare lave en ny installation af WordPress på dit domæne og importere – igen under værktøj.

    Det smarte ved at have direkte adgang til databasen er, at man kan få fat i sine widgets og hele øvrige opsætning, sådan at man kan flytte alt, uden at der lader til at være flyttet et komma.

    Comment by Henny Stewart — 16. april 2013 @ 22:39

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment