Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

1. maj 2013

Er det i orden at buhe?

Filed under: Blandet — Tags: , — Henny Stewart @ 18:22

Politiskindlæg
Normalt synes jeg ikke, at det er i orden at forhindre en taler i at udøve sin ytringsfrihed, og jeg synes måske nok, at de tilhørere, der ønskede at udtrykke deres utilfredshed med tidens magthavere, kunne have fundet en anden metode. Det var der så også ganske mange, der havde. Fx i form af sure smileys, Ctrl-alt-delete = De’en ommer-bannere, “vi-vender-ryggen-til-regeringens-politik“-t-shirts osv. Og så var der nogen, der buhede og piftede. Der var endda nogle, der kastede en røgbombe, og der var nogle, der sprøjtede med vand.

Buhen og piften er ikke fysisk vold, mens røgbomber og uønskede brusebade erFor mig går der en helt tydelig grænse ved fysisk vold. Den grænse ønsker jeg på ingen måde overskredet. Buhen og piften er ikke fysisk vold, mens røgbomber og uønskede brusebade er. Man kan med statsministeren sige, at det er ærgerligt for dem, der kom for at høre talen, at de ikke kunne komme til det. Man kan også sige, at der i dag var nogle, der er virkeligt utilfredse med den førte politik, som for første gang kom til “orde” overfor statsministeren. Det er ikke alle, der er i stand til at skrive læserbreve! Jeg håber, at hun lægger sig det på sinde, og at hun virkelig husker dagens begivenheder, også på en sådan måde, at det får lov at farve den fremtidige politik.

Som det er, er Socialdemokraterne ved at destruere sig selv. De vil aldrig blive et rigtigt “blåt” parti, det har vi andre folk til. Om SF kan man sige noget lignende. Med de to partier ude af spillet, er vi mange, der får problemer til det næste folketingsvalg. Hvor skal vi sætte vores kryds? Jeg har personligt overvejet Enhedslisten, men er sq ikke interesseret i revolution! Men jeg genovervejer og tager chancen!