Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

5. juni 2013

Grundlovsdag

Filed under: Blandet — Tags: , , — Henny Stewart @ 13:06

… og ingen mere eller mindre spændende aftaler ud af huset.
De betaler husleje i år
Så man kunne jo passende benytte lejligheden til endnu en havevandring. Rododendronerne betaler virkelig husleje i år. De er blevet meget store, og jeg tror aldrig, de har givet så mange blomster før. Jeg kunne godt tænke mig nogle flere rododendroner, men så i andre farver. F.eks. en hvid og en mørklilla. Efter nogle år fylder de godt, og man kan ikke se det græs eller ukrudt, der måtte gro under dem. Selvom vores jord er let og sandet, går det altså fint med at dyrke rododendron. De skal bare have et par sække spagnum en gang i mellem. Så er de glade.

Politisk indspark:
Jeg tager ingen væddemål om, hvor mange af grundlovstalerne, der kommer til at handle om den såkaldte “offentlighedslov”, der er newspeek for “mørklægningslov”.

10 Comments »

  1. Sikke nogle smukke billeder, Henny! Her har vi også rododendroner i blomst i øjeblikket, men kun i to farver. Jeg har kørt gennem Nordsjælland i dag og set de mest utrolige rododendronbuske i blomst.

    Comment by Madame — 5. juni 2013 @ 14:20

  2. @Gitte: Ja, jeg er også ret begejstret for dem og forbløffet over, hvor lidt krævende, de egentlig er.

    Comment by Henny Stewart — 5. juni 2013 @ 14:22

  3. Pudsigt – det må være rododendronår i år. Vi har en i Sverige og har aldrig set så mange blomster som i år.

    Comment by Ellen — 5. juni 2013 @ 15:27

  4. @Ellen: Jamen Ellen, er du allerede sluppet ud af sygehuset igen! Ja, jeg tror du har ret, jeg ser også usædvanligt flotte rodoer over alt. De har nok været rigtig pint her i den lange vinter, så derfor sætter de nu alle sejl til.

    Comment by Henny Stewart — 5. juni 2013 @ 15:55

  5. Som vanligt smukke, smukke blomster fra det nordjyske.

    De løver, dem kender jeg godt ☺ ☺ ☺ (når vi er hjemme er vi som regel på besøg i Hjørring).

    Har de sagt noget til dig om at vægten måske kommer krybende på igen? Da jeg begyndte at injicere insulin, sneg de 8 af de 20 kg., som jeg tabte, sig langsomt snigende på igen. Diætisten sagde, at mange kom sig alle de tabte kilo igen og synes, at det var fint at jeg kun var kommet mig 8 kg. Men specialisten på sygehuset (den bryske polak) klagede over de 8 kg. Jeg okser rundt på cyklen i disse dage, fordi der var sneget sig et par ekstra kg. på ud over de 8 og jeg orker ikke, at han skal brokke sig over det ☺ ☺ ☺. Men ingen tvivl om, at du har tabt dig meget.

    Comment by Annette (Holland) — 5. juni 2013 @ 17:01

  6. @Anette: Jeg regner med, at mit vægttab især skyldes min mave/tarmoperation efter hvilken jeg ikke har kunnet spise normalt, eller i hvert fald ret meget. Jeg er en lidt atypisk diabetespatient, der får skæld ud (af nogle andre læger) fordi jeg har tabt 30 kg.

    Jeg har bestemt ingen ønsker om at nå op på min gamle kampvægt, og jeg tør godt sige, at jeg vil gøre en del for, at det ikke sker. Jeg får ikke insulin (endnu). Min læge skal lige høre den anden træsko falde, før vi skal prøve med det.

    Ham den bryske polak skal du give igen med samme mønt. Østeuropæiske læger har ikke ry for den bedste “bedside manner”. Jeg har selv et par stykker, jeg går og opdrager på. Men en af dem er vist uden for pædagogisk rækkevidde!

    Comment by Henny Stewart — 5. juni 2013 @ 17:07

  7. Mørklægningslov er ordet…

    Comment by Naja — 5. juni 2013 @ 19:24

  8. @Naja: Yep. Det er sørgeligt.

    Comment by Henny Stewart — 5. juni 2013 @ 19:25

  9. rododendronerne står så flot lige nu.. Det er en fornøjelse at se.

    Comment by Inge — 6. juni 2013 @ 6:04

  10. @Inge: Det er det nemlig, og de to jeg har i forhaven gør sit for at trække opmærksomheden væk fra de ting, der sådan set ikke burde være der!

    Comment by Henny Stewart — 6. juni 2013 @ 9:18

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment