Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

18. juni 2013

Kender I det?

Filed under: Blandet — Tags: , , , — Henny Stewart @ 17:34

Irrelevant blomst

  • Når man står nede på apoteket og føler sig som en junkie, der er ude på noget, når man har sagt, at der ligger en recept fra dr. ditten og datten, og der så ikke er nogen recept?
  • Når man bliver lammetævet i Ruzzle af MommerEllen og ikke for al te i Kina kan regne ud, hvad det er, man skal gøre for at finde mere end ca. 30 ord?
  • Når man skal CT-scannes og skal drikke en og en halv liter vand på lidt under en time, og næsten ikke kan presse det ned?
  • Når man skal have lagt en Venflon til “indgivelse” af kontraststof før samme CT-scanning, og sygeplejersken må ringe til en ven, der må ringe til en ven, som det så endelig lykkes at tæve en åre frem på ens tommelfinger?
  • Når man så næste dag kommer på apoteket efter at have ringet og dobbeltchecket hos hele to doktorer for at sikre sig, at de nu har sendt recepterne, at det så ikke er den samme apotekerinde, og at det så slet ikke nytter at sige “hvad sagde jeg?”??

13 Comments »

  1. Den med Ellen og Ruzzle kender jeg alt for godt 🙂 Og apotekerdamer, som man ikke kan finde de rigtige ord til, før næste gang, hvor hun ikke er der, JA 🙂

    Godt at scanningen er over nu.

    Comment by Lene — 18. juni 2013 @ 18:10

  2. CT-scannere og kontraststoffer er væmmelige sager… Apotekerinder kender jeg kun for det gode…

    Comment by Naja — 18. juni 2013 @ 18:23

  3. @Lene: Det kan være, at hun er en Ruzzle-hustler, hende MommerEllen! 😉

    @Naja: Selve undersøgelsen er ikke slem, det er mere de resultater, der kan komme ud af den, man kan frygte.

    Comment by Henny Stewart — 18. juni 2013 @ 18:31

  4. Åh, sikke en dag, Henny, men i det mindste har I da moret jer med Ruzzle. Hvornår får du svar på CT-scanningen?

    Comment by Madame — 18. juni 2013 @ 19:03

  5. Nej, og det tror jeg, at jeg skal være glad for! Ellers er jeg bare nøjsom og glæder mig over det smukke vejr, vi har haft. Håber, at du også har haft en chance til at nyde det.

    Comment by Eric — 18. juni 2013 @ 19:17

  6. Jeg kender til nogle af de ting du nævner her – også at blive tævet i Ruzzle … desværre … men jeg kender skam udmærket følelsen, når man står der med alt for få ord. Eller point 😉
    Jeg krydser alt tænkeligt for et godt udfald af CT-scanningen.

    Comment by Ellen — 18. juni 2013 @ 19:38

  7. @Gitte: Det ved jeg faktisk ikke, en gang i næste uge velsagtens.

    @Eric: Jeg har lige for så vidt lagt mærke til vejret, men ikke ret meget, er jeg bange for.

    @Ellen: Er der nogen, der har tævet _dig_ i Ruzzle, det har jeg dog svært ved at tro! Ja, nu må vi se, hvad scanningen viser. Iflg. lægerne i Aalborg er det mindre vigtigt, selv om det er lidt vanskeligt at forstå.

    Comment by Henny Stewart — 18. juni 2013 @ 19:42

  8. Jeg fatter heller ikke at nogen kan nå at lægge så mange ord i Ruzzle, jeg lærte det aldrig og gav op.. 🙂

    Comment by Inge — 18. juni 2013 @ 20:48

  9. @Inge: Det maksimale antal ord, som spillet selv opgiver, tror jeg ikke en døjt på. Men det ændrer ikke noget ved, at jeg ikke har vundet et eneste spil endnu. Jeg ender gerne med ca. 30 ord, og det lader til at være mit niveau.

    Comment by Henny Stewart — 18. juni 2013 @ 20:50

  10. Jeg er så heldig ikke at kende til noget som helst af det, men man kan jo ikke lade være med at føle med dig – og ønske dig en ekstra god dag i morgen 🙂

    Comment by Rasmine — 18. juni 2013 @ 20:54

  11. @Rasmine: Jamen, tak i lige måde! Dagen i morgen er, så vidt jeg ved, fri for aftaler af nogen slags, så jeg må prøve at nyde en fridag.

    Comment by Henny Stewart — 18. juni 2013 @ 21:08

  12. Ja, det med Ruzzle og Ellen, det er hårdt at sluge, jeg forstår jeg så godt.

    Apoteket! Jeg havde sidste år i Hjørring en anderledes oplevelse på det smukke apotek i hovedgaden, som jeg ikke lige pt. kan huske hvad hedder. Jeg skulle have et eller andet for begyndende meget ondt i halsen og foreslog et mærke. Det eksisterede ikke længere og jeg forklarede, at jeg ikke har boet i DK de sidste 12 år, så jeg var ikke helt up to date med udviklingen. Den unge dame bag disken sagde, hvor snakker du godt dansk til at du ikke bor her!!!!! Hedder den i øvrigt ikke Bispensgade?

    Kære Henny, jeg har lige kigget på den sidste uges indlæg og tænker igen, der skal saftsusemig et godt helbred til at være syg og bøvle med hospitalsvæsenet. Men heldigvis er det mit indtryk, at du orker kampen mod systemet.

    Hav det rigtig godt helt deroppe nordpå.

    I øvrigt tak for billedet af bonderosen, den også hortensia er mine absolutte yndlinge.

    Comment by Annette (Holland) — 19. juni 2013 @ 10:35

  13. @Anette: Hjørring har hele to apoteker, Svaneapoteket, som ligger i Strømgade, og Løveapoteket, som ligger i Østergade. De ligger ca. 3 minutter fra hinanden… Normalt er de da flinke nok, men det er sådan en væmmelig stemning, der opstår, når man selv mener, at der ligger en recept, og det så viser sig, at det gør der ikke.

    Ja, der skal et godt helbred til at være syg. Visse dage minder det betænkelig meget om arbejde, dog uden den tilfredsstillelse som arbejde af og til kaster af sig. I morgen skal jeg til møde på Jobcentret. Guderne må vide, hvordan det kommer til at spænde af. De har da i hvert fald ikke lov til at slå en ihjel på stedet, trøster jeg mig med.

    Jeg kan også godt lide hortensia, men jeg har nu slået dem ihjel, som jeg har haft indtil nu, så det er nok ikke gensidigt. 😉

    Comment by Henny Stewart — 19. juni 2013 @ 10:43

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment