Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

28. juni 2013

Solskin, langt om længe!

Filed under: Blandet — Tags: , , , — Henny Stewart @ 12:47

Kun hvide blomster
Nogen, ikke mig, her i huset, har fødselsdag og må have opført sig rigtig godt i det forløbne år, når vejret bliver så fint. Nu tror jeg ikke, det holder resten af dagen, men det er fint nu, og det er det, der tæller.

I haven er der ikke mange blomster tilbage, og dem, der er, har ikke meget farve. Men svagt rosa og hvide blomster har også deres charme. Og så er der “de kønne planter”, kattene, der heldigvis stadig har den farve, sådan nogle bør have.

I går fik jeg resultatet af min ct-scan: Der er masser af cyster, fibromer, mulige dit, mulige dat – en ct-scan viser alt – , og i min alder må man forvente, at der er nogle ting, men den viser ikke noget cancer, hvilket er et megadejligt resultat for mig. I næste uge skal jeg have lavet en gastroskopi og en koloskopi samme dag. Hvad end de måtte finde ved de undersøgelser, bør altså være håndterligt.

Alt i alt er jeg begyndt at tro på, at jeg bliver rask om ikke så længe. Jeg får også noget ny medicin, som virkelig hjælper mig. Nu skal jeg passe på, at jeg ikke bliver helt euforisk. Men måske er eufori “the Henny way”, når man ikke ser hele verden i hundrede procent sort.

Det eneste, der er godt i en høj procentdel af sort, er en lille kat, der ikke er så helt lille mere:
Katten er 97% sort

23 Comments »

  1. Tillykke Henny – sikke en dejlig besked du har fået om, at der ikke er noget cancer! Og tillykke også med ‘nogen’, som jo nok er din mand. Meget smukke billeder …
    Her øser det ned.

    Comment by Madame — 28. juni 2013 @ 13:24

  2. @Gitte: Tak skal du have! Der er også flere skyer på himlen her nu, og det lugter af regn. Mærkelig sommer, vi holder os i år!

    Comment by Henny Stewart — 28. juni 2013 @ 13:29

  3. Det var da verdens bedste nyhed! Der må være faldet en sten på størrelse med Ayers Rock fra dit hjerte nu – og i sådan et tilfælde behøver man altså ikke medicin for at blive euforisk, vil jeg påstå 😀
    Tillykke – både med nyheden og din mand!

    Comment by Ellen — 28. juni 2013 @ 13:34

  4. @Ellen: Tak skal du have! Iflg. lægerne i Aalborg skal man ikke slappe for meget af i forhold til resultatet af en enkelt ct-scanning, men jo, jeg tillader mig at være glad!

    Comment by Henny Stewart — 28. juni 2013 @ 13:37

  5. Hvor er det bare god læsning, Henny :-D. Også vejret er godt. Det er det ikke her. Her er efterår: regn og rusk :-D, men skij mæ’æ…..:-D

    Comment by Lissi — 28. juni 2013 @ 14:18

  6. @Lissi: Tak skal du have. Vejret er ikke så pænt her længere. Det handler virkelig om at nyde det, mens det er godt, for det er det kun i korte øjeblik ad gangen i år. 🙂

    Comment by Henny Stewart — 28. juni 2013 @ 14:21

  7. Dejligt med de gode resultater, tillykke med både dem og mandn. 🙂

    Comment by Inge — 28. juni 2013 @ 15:20

  8. @Inge: Tak skal du have. Ja, det er dejligt. 🙂

    Comment by Henny Stewart — 28. juni 2013 @ 15:23

  9. Sikke en lettelse! Til lykke med det 🙂

    Comment by Rasmine — 28. juni 2013 @ 15:34

  10. @Rasmine: Tak skal du have! 🙂

    Comment by Henny Stewart — 28. juni 2013 @ 15:58

  11. Somme tider er news så altså også good news! Tillykke! Også til den unævnelige anden i din husstand, som har fødselsdag 🙂

    Comment by Naja — 28. juni 2013 @ 16:15

  12. @Naja: Ja, news kan godt være good news! Og tak skal du have! 🙂

    Comment by Henny Stewart — 28. juni 2013 @ 16:17

  13. Tillykke! Både med solen og det gode skannerresultat. Det er bare super.

    Comment by Eric — 29. juni 2013 @ 11:37

  14. @Eric: Tak skal du have! Solskinnet fik jo hurtigt en ende, men sådan skal det åbenbart være på disse breddegrader.

    Comment by Henny Stewart — 29. juni 2013 @ 11:44

  15. HIP, HIP HURRA
    Apropos den forestående koloskopi:

    Stakkels, stakkels frøken Kolibri
    fik foretaget en koloskopi.
    Uheldigvis af doktor T.Umpe
    som just nu førte kikkerten op i tøsens rumpe.
    Lidt efter jublede han: “Jeg er igennem venner,
    for jeg kan sgu se bagsiden af damens tænder.”

    Comment by Rimkogeren — 29. juni 2013 @ 14:47

  16. Du er uforlignelig, Hr. (?) Rimkoger!

    Comment by Naja — 29. juni 2013 @ 18:21

  17. @Rimkoger: Ja, den er god med dig! 🙂 Ham dr. T.Umbe er forhåbentlig gået på pension, for ham har jeg ingen lyst til at møde!

    @Naja: Jo, Rimkogeren er skam en herre!

    Comment by Henny Stewart — 29. juni 2013 @ 20:11

  18. Hvor var det dejligt at læse 🙂

    Comment by Esther — 30. juni 2013 @ 7:23

  19. @Esther: Tak skal du have!

    Comment by Henny Stewart — 30. juni 2013 @ 11:25

  20. Hjerteligt tillykke med det fine resultat, ingen cancer – jamen det er da helt fantastisk at læse. Du må gerne være bare lidt euforisk.

    Comment by Stegemüller — 30. juni 2013 @ 20:54

  21. @Stegemüller: Tak skal du have! Ja, det var en stor lettelse, må jeg indrømme.

    Comment by Henny Stewart — 30. juni 2013 @ 20:55

  22. Dejligt resultat, hvilken lettelse. I givet fald er et ingen sag at få fjernet nogle godartede cyster.

    Comment by Anna Marie — 1. juli 2013 @ 12:41

  23. @Anne Marie: Sikkert ikke det store med sådan nogle cyster, men så længe de ikke giver yderligere problemer, får de bare lov at være. Ja, det var en lettelse!

    Comment by Henny Stewart — 1. juli 2013 @ 16:55

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment