Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

12. juli 2013

Glimmerfredag!

Filed under: Blandet — Henny Stewart @ 16:27

RElAx Cellini Orchid
Når man nu holder nøje øje med tossekassen, undtagen alt, hvad der vedrører et vist cykelløb, så opdager man et bestemt tema. Deres udsendte føler, at det er hendes pligt at gøre opmærksom på dette tema. Temaet har meget med Anders Agger og Anne Hjernøe at gøre. Så er de på slotte, så er de på diverse turistmål, og så er de på øer. Konceptet er det samme, uanset hvor de er. De ankommer, ser hvad der er, laver mad og spiser den. Men er man godt underholdt? Tjah, mht. mad, så er det sådan, at jeg er mere interesseret i at spise end i at lave mad, og når jeg først er mæt, er jeg ret ligeglad med, hvad jeg har spist. Specielt nu, hvor jeg kun må spise ganske små portioner ad gangen, er jeg blevet så ganske uinteresseret i madlavning. Hvor er meningen i at rulle hele ens kulinariske beredskab (such as it is) ud, når man knap må smage maden til, før man har overskredet sin kvote? Måske er det der, tiltrækningen ligger: Man får ikke dumpingsyndrom af at spise med øjnene.

Nå, men altså, der genudsendes Anders og Anne-udsendelser en masse. For at udnytte konceptet yderligere uden at udvande det for meget, har DR1 klonet det og ladet Puk og Hermann besøge øer og lave mad. De har udvidet det en anelse, idet de hver gang inviterer en betragtelig del af øens beboere på middag.

Alt i alt ville en god Agatha Christie være bedre underholdning, men desværre har konen kun skrevet et finit, stort men dog finit, antal bøger. Mange af disse bøger er blevet bearbejdet til tv-film, og i mange tilfælde har man taget sig store friheder, som f.eks. at installere Poirot eller Miss Marple i historier, hvor de slet ikke hører hjemme. Men selv om disse manøvrer har tjent til at forøge mængden af Agatha Christie-tv-film, så har jeg set dem alle sammen, eller næsten alle, og de historier, der pt. kører, er genudsendelser af genudsendelser. Historierne er velkendte, og plottene giver ingen overraskelser.

Ku’ være, man skulle give sig til at se cykelløb.
Heinrichssohn Daytona

8 Comments »

  1. Jeg har det omtrent som dig med madlavning og madprogrammer. Det var allerede for meget, før mit fjernsyn gik i stykker for et par år siden.

    Der er jo også grænser for, hvor mange gange man gider se en mere eller mindre forvansket filmudgave af de gode, gamle krimier. Jeg kan faktisk læse dem om og om igen, men de der mere eller mindre forvanskede tv-udgaver gider jeg ikke at se flere gange, ikke engang dem med Joan Hickson.

    Comment by Rasmine — 12. juli 2013 @ 17:28

  2. @Rasmine: Mine blogindlæg afslører nok, at jeg ikke ville kunne klare mig ret længe uden tv. Jeg har også en vis irritation over de forvanskede Agatha Christie’er. Fx historierne om Tommy og Tuppence, om jeg da kan forstå, hvorfor man skal have syltet Miss Marple eller Poirot ind i dem.

    Comment by Henny Stewart — 12. juli 2013 @ 17:31

  3. Nu blev jeg jo nysgerrig og fandt et afsnit om Samsø på nettet! Men så blev jeg lidt irriteret allerede i starten – fordi den indledende stemme (er det Anders Agger?) er den samme som i Sømanden og Juristen og så tænker jeg jo hospice og ikke turisme?

    Men jeg vil nu alligevel give det en chance som aftenens underholdning inden kuffert lukkes.

    Tak… måske?

    PS! Men dopingløb gider ingen vel længere at se?

    Comment by Nille — 12. juli 2013 @ 19:00

  4. @Nille: Næh, dopingløb kan være det samme. Og efterhånden, som der slipper mere og mere ud, kan man se, at det næsten altid har været dopingløb. Anders Agger er også manden bag Sømanden og Juristen. Han laver ellers gode dokumentarfilm.

    Comment by Henny Stewart — 12. juli 2013 @ 19:03

  5. Uhm, jeg elsker madudsendelser af næsten enhver art, men jeg forstår såmænd udmærket, hvorfor du synes, at fornøjelsen er temmelig behersket.
    Jeg ville sagtens kunne abstrahere fra Sømanden og Juristen, hvis ikke det lige var fordi Hr Agger har valgt det samme musiktema som den dødsserie – i hvert fald er det skåret over præcis den samme læst, for jeg kommer til at tænke på den dokumentarserie, så snart jeg bare hører et par strofer af musikken. Det synes jeg ikke, er særlig heldigt tænkt.

    Christie kan jeg (også) læse igen og igen, men jeg har det lidt svært med de filmatiseringer, hvor jeg overhovedet ikke kan genkende en oprindelig historie – og jeg har læst alt, hvad AC har skrevet.

    Comment by Ellen — 12. juli 2013 @ 21:35

  6. @Ellen: Sjovt nok fik jeg aldrig set udsendelsen om sømanden og juristen. Jeg så en udsendelse, hvor han besøgte et kursus, hvor mennesker, der for nylig havde mistet deres mand eller kone, skulle lære at leve med det. Jeg har også set en udsendelse, hvor han var “indenfor” hos Jehovas Vidner. Begge programmer var fremragende. Jeg synes nok, at Anne og Anders-programmerne er noget lette i det i sammenligning.

    Comment by Henny Stewart — 12. juli 2013 @ 21:40

  7. Jeg hører til dem, der ikke kan få nok af Anders Agger 😉 Men at klone programmer og nu lade Puk og Hermann besøge øer og lave mad er måske lige at stramme den … Og brødrene Price har jeg i den grad fået nok af.

    Comment by Madame — 13. juli 2013 @ 10:09

  8. @Gitte: Brødrene Price er vi da også blevet overfodrede med! Der har jo nærmest ikke været et madprogram i DR i flere år, som de ikke har været involveret i.

    Comment by Henny Stewart — 13. juli 2013 @ 12:57

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment