Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

14. juli 2013

Og programmet fortsætter

Filed under: Blandet — Tags: , , — Henny Stewart @ 14:36

Morse og Lewis, Oxford
Nå, men jeg sætter farten lidt ned med hensyn til ursjovet. Man kan jo aldrig vide, om en eller anden shit-for-brains skulle få øje på dem og tro, at de var noget værd og derefter sætte sig for at komme at hente dem.

I hvert fald fortsætter mit hårde program foran fjernsynet. I går var det Lewis, i dag Morse. Der er for øvrigt noget, der altid har undret mig ved den serie: John Thaw, som spillede Morse, var under hele seriens forløb godt og vel halvgammel. Hen mod slutningen ville det ikke være nogen fornærmelse at kalde ham “ældre”, lige som vi i dag gør med dem, der bor på plejehjemmene. Ikke destomindre skulle han i hvert afsnit partout forsøge sig som “romantic interest” for en yngre dame. I det virkelige liv ville man sige, at han ikke havde så meget som en chance. Men som fjernsynsseer skal man altså tro på det. Mon det var i forlængelse af Hollywoodtraditioner, eller fordi John Thaw faktisk var for gammel til at spille Morse? Jeg har aldrig læst Colin Dexters romaner, der lå til grund for serien.