Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

19. juli 2013

Wtf?

Filed under: Blandet — Tags: , — Henny Stewart @ 12:36

Lille Rotary chronograph
Mens jeg vadede gennem dagens spam, blev mit øje fanget af følgende overskrift: “Få en biopsi i stilrent design!” Som en, der har fået foretaget massevis af biopsier, må jeg indrømme, at jeg ikke anede, at de var designede, eller at de kunne være mere eller mindre stilrene. Nærmere læsning afslørede da også, at der ikke var tale om en biopsi, men derimod en biopejs, hvad hulen sådan et dyr ellers er. Men sådan en skal jeg ikke have, så kære spammer, du kan godt holde op med at forsøge at få mig i gyngen. Af princip køber jeg aldrig noget, som spammere sælger. Helt uanset, hvor fordelagtigt det ellers måtte være.