Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

2. august 2013

Hund, kat og ærteblomster

Filed under: Blandet — Tags: , , , — Henny Stewart @ 18:26

Farlig angrebskat
Mens diverse ryffere stadig bliver aflivet efter en kursorisk dom fra tilfældige politibetjente, glæder det mig, at der ikke er nogen lov, der tilsiger drab på farlige angrebskatte. Hvis der var sådan en lov, er det ikke godt at vide, hvordan det ville gå her på lav. Men tilbage til den der hundelov: Jeg er ret overbevist om, at der ikke findes dårlige hunde. Kun dårlige hundeejere! Jeg er med på, at en hund der bevisligt har skambidt et andet levende væsen, bør aflives. Men hvorfor man skal aflive hunde på en tilfældig mistanke om, at de måske har nogle bestemte gener, selvom hundene er fredelige og velopdragne og aldrig har gjort en flue fortræd, fatter jeg ikke, og det er bare ikke i orden! Jeg synes sagtens, man kunne pålægge ejere af store hunde en pligt til at gå til træning med dem. Det er selvfølgelig ejerne og ikke hundene, der trænes, men det er der mange hundeejere, der aldrig opdager. Fred med det!

Så skulle det ellers have været årets hidtil varmeste dag. Heldigvis har vi ikke været i nærheden af de 30 grader her. Det kan også være det samme! Haven er noget afsvedet efterhånden, men vi har stadig ærteblomster. De har lagt sig ned. De skulle nok have været bundet op eller viklet rundt om et eller andet, men det blev de altså ikke.
Lathyrus

8 Comments »

  1. Hvad søren er ‘ryffere’?

    Jeg kender nogen, der havde en rottweiler og på er tidspunkt begyndte den at snappe efter andre mennesker. De fik den aflivet, fordi de var bange for, om det kunne udvikle sig og at den måske en dag ville gå til angreb på et barn. De var selvfølgelig rigtig kede af at skulle af med hunden, men de så ikke andre muligheder.

    Jeg er enig i, at man skal gå til træning med de store hunde og pyt med om det i realiteten er ejeren, der trænes mest.

    Smukke ærteblomster!

    Comment by Stegemüller — 2. august 2013 @ 19:04

  2. Det er da hunde, Hanne – troede du, det var mennesker, man sådan lige afliver? 😉
    Henny, du ved jo så nu, at jeg holder meget af ærteblomster 🙂 I Sverige har vi en vildrose, der kun får lov at blive stående, fordi den udgør et nydeligt klatrestativ til de rygsvage blomster.
    Det er med hunde som med børn: der findes ikke ‘dårlige’ børn, men der findes desværre masser af forældre, der ikke er egnede til at opdrage børn. Eller hunde …

    Comment by Ellen — 2. august 2013 @ 19:29

  3. @Stegemüller: “Ryffere” er da hunde.

    Hvis ejerne selv mener, at deres hund er blevet farlig, så har de nok ret. Hvis de ikke skulle vide det, hvem skulle så?

    Comment by Henny Stewart — 2. august 2013 @ 19:31

  4. @Ellen: Ja, der findes heller ikke dårlige børn, kun dårlige forældre. Desværre nedarves den slags over mange generationer. Glæder mig, at du godt kendte ordet “ryffere”. Var begyndt at være lidt bange for, om det monstro var et udtryk, man kun kender i min familie eller nærmeste omgangskreds.

    Comment by Henny Stewart — 2. august 2013 @ 19:33

  5. Den hundelov er tåbelig, ansvalige hundeejere har styr på deres hunde, og ved også om og hvornår det er tid til at få aflivet deres hund.

    Comment by Inge — 3. august 2013 @ 6:34

  6. Jeg er også ret overbevist om, at der ikke findes dårlige hunde, kun dårlige hundeejere, som du skriver. Og jeg er helt enig med Inge – den hundelov er tåbelig.

    Comment by Madame — 3. august 2013 @ 6:56

  7. Hmmm. Jeg må desværre skuffe dig med, at jeg ikke kendte ordet, men konteksten efterlod mig overhovedet ikke i tvivl: det kunne ikke være andet end hunde, du kunne mene her.
    😀
    Og så siger de mindre hunde jo ofte “ryf-ryf” i stedet for noget, der minder mere om en gøen 😉

    Comment by Ellen — 3. august 2013 @ 7:46

  8. @Inge: Ansvarlige hundeejere, ja. Dem kan en “hundelov” ikke erstatte.

    @Gitte: Vi er helt enige.

    @Ellen: Ja, det er vist et lydmalende ord, og så skulle det jo også gerne fremgå af sammenhængen, hvad “ryffere” er for nogle størrelser.

    Comment by Henny Stewart — 3. august 2013 @ 11:50

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment