Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

19. august 2013

If there’s no picture …

Filed under: Blandet — Tags: , , — Henny Stewart @ 15:55

Den nittende august
It didn’t happen! Ja, det ordsprog kan vi godt glemme, når det gælder mine møder med rehabiliteringsvæsenet. Vi blev bedt om at overholde tavshedspligt, og det er en fornuftig og helt igennem god idé.

Men selvfølgelig må man gerne fortælle om, hvad man oplever til rehab. Det er jo bare de andre deltageres oplysninger, som man tilfældigvis får kendskab til, man ikke skal udsprede på torve og veje. Derfor kan der heller ikke komme billeder. Ingen er interesseret i at blive foreviget, mens ens deller er ved at gå i selvsving, slet ikke jeg, og rent bortset fra det, så havde jeg altså heller ikke tid til at fotografere. Jeg skulle jo motionere!

Da det var første gang, blev vi først trakteret med kaffe, te, sandwichboller og frugt. Det skal vi så ikke have de andre gange! Vi fik reglerne læst og påskrevet. Man skal ringe og melde sig syg senest en time før start, hvis det virkelig er nødvendigt. Man skal nemlig være meget vag, for at man ikke får det bedre af at møde op! Sådan! Holdet består af 12 personer, tror jeg, på min alder eller lidt ældre. Hvis man har fire ganges fravær, er man ikke mere på holdet. Der er nemlig kun 16 mødegange i alt, og over en fjerdedels fravær bedømmes altså til at være for meget, til at man kan få udbytte af det i øvrigt gratis kursus.

Vi fik også en mappe og en gave, en skridttæller, som er sponsoreret af et medicinalfirma, der ikke skal nævnes her. Jeg har nemlig ikke regnet ud, hvordan den maskine virker endnu.

Men så skulle der ellers varmes op, med rask gang, jogging, gadedrengehop, fejesving og jeg skal komme efter dig. Jeg tror ikke, jeg træder nogen over tæerne, hvis jeg siger, at jeg var tæt på at være den, der klarede det dårligst.

Derefter skulle vi have alle torturinstrumenterne demonstreret: Cykel, løbebånd, armstem og pres, benpres, romaskine, crosstrainer og ? – Det har jeg glemt. Vi fik at vide, hvor meget man skal på hver maskine for at have fået en ordentlig workout. Jeg klarede de 10 minutter på cyklen. Armstem og pres var ikke noget for mig. Løbebåndet er decideret skræmmende. Så prøvede jeg ikke mere. Jeg havde lige ansats til en besvimelse, som heldigvis ikke blev til noget. Så var tiden også ved at være gået. Denne fysiske træning fortsætter på torsdag. Så må vi se om jeg kan klare mere til den tid.