Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

20. august 2013

De er ikke rigtig kloge

Filed under: Min kræftsygdom — Tags: , — Henny Stewart @ 15:00

Den 20. august
De personer, der hævder, at man skal gå mindst 10.000 skridt om dagen. Her ved 2-tiden lagde jeg mærke til, at jeg ikke en gang havde 1000 skridt på måleren, så jeg besluttede mig for at gå rundt om blokken. Det er godt en kilometer. For lige at vise, hvordan sådan en ser ud, har jeg taget et billede af et meget langt fortov:
Et meget langt fortov
Gang lige det med to og læg så to gange det kortere fortov, der forbinder de to lange, til. Jeg mener, det er sq da noget af et stykke vej. Ikke desto mindre så skridttælleren sådan ud, da jeg kom hjem igen:
Få skridt
I min surfen på internettet har jeg fundet ud af, at man regner med, at folk går 3-4000 skridt bare sådan, når de passer deres daglige pligter. Det gør jeg så ikke, må jeg konstatere. Nu er jeg også stået af på huslige pligter for længst. I sin tid var det jo nok, fordi jeg ikke kunne passe dem og så lukkede jeg bare øjnene i stedet. Men det er nok ved at være på tide at lukke dem op igen. Og så gå rundt om blokken en to tre gange hver dag.

Jeg læste her forleden, at ca. 12 % af kvinder, der får min kræftdiagnose, stadig er i live 5 år efter. Dem skulle jeg sådan set gerne være i mellem.

14 Comments »

  1. Kære Henny. Hvis jeg skulle gå din rute ville jeg opgi’ ;-). DET ser godt nok kedeligt ud ;-). Jeg går tur i skoven hver dag om morgenen. Det er ture jeg nyder …ig då ved 7-tiden. Så når du altså hurtigt op på de mange dkridt. Prøv det 😀

    Comment by Lissi — 20. august 2013 @ 15:33

  2. Ih altså alle de trykfejl…..jeg går ved 7-tiden. Prøv det:-D

    Comment by Lissi — 20. august 2013 @ 15:34

  3. @Lissi: Jeg arbejder på det med søvnhygiejnen, men da jeg sjældent kan sove før ved 4-tiden, sover jeg som regel stadig ved 7-tiden. De træbevoksninger, der er i nogenlunde nærhed af vores hus, er sådan nogle, man er bange for at gå alene i, så det er fortovet, er jeg bange for.

    Comment by Henny Stewart — 20. august 2013 @ 15:48

  4. Jeg er sikker på at genoptræning og skridtmåler sammen nok skal få dig op på de 10000 skridt. Eller du kunne jo så prøve et forslag jeg en gang så til hvordan man fik mange skridt på tælleren: gå med bukserne nede om knæene, så tager man automatisk små og mange skridt 🙂

    Comment by Lene — 20. august 2013 @ 16:44

  5. @Lene: Ja, den metode ville da have en vis underholdningsværdi, om ikke andet, men jeg tror lige, jeg springer over!

    Comment by Henny Stewart — 20. august 2013 @ 16:47

  6. Kan I ikke køre ud og gå et sted, hvor der er smuk natur? Du bør langsomt træne dig lidt op og begynde med den strækning, du gik her, og udvid længden lidt hver dag.
    10.000 skridt er langt at gå – jeg har målt det til at være 1½ times gang i et raskt tempo.

    Comment by Madame — 20. august 2013 @ 17:07

  7. @Gitte: Jo, det burde vi nok kunne somme tider. Men gemalen var ved at arbejde i haven i dag, og det skal han ikke forhindres i. 1½ times rask gang i et hug kan jeg ganske rigtigt ikke klare endnu.

    Comment by Henny Stewart — 20. august 2013 @ 17:20

  8. Rolig, rolig nu … De 10.000 skridt ligger langt ude i fremtiden, når man tænker på dit sygdomsforløb. Det vigtige er at lægge stille og roligt ud – og lad dig ikke presse af andre på holdet, der ser ud som om, de kan det hele. Alle er forskellige.
    Det skal nok blive godt, når du er kommet længere ind i forløbet.
    Jeg kan forstå, introduktionen er foregået i en noget formynderisk tone. Det er træls, når man er et voksent menneske – eller for den sags skyld også, hvis man er et barn.
    Jeg har selv stået med den slags hold og ærget mig over, der ikke lige blev plads til et par stykker mere fra ventelisten. Så meget mere ærgerligt er det, når to tre stykker holder op efter kort tid.

    Comment by betty — 20. august 2013 @ 17:46

  9. Jeg kommer sjældent op på 10000 skridt. Da jeg gik på arbejde, blev det gerne til omkring 7000, og i min pensionisthverdag bliver det til mellem 5- og 7000. Jeg skal virkelig arbejde for at komme op på 10000. I øvrigt anbefaler man i UK 7500 skridt om dagen, så det retter jeg mig efter – så er samvittigheden lidt renere 😉
    De siger ogå fem (stk. frugt) om dagen i stedet for vores seks, men der tror jeg, at de seks er valgt pga. det pikante ordspil på seks om dagen.

    Comment by Ellen — 20. august 2013 @ 18:26

  10. @Betty: Jeg opfattede det nu ikke som formynderisk, og jeg er lidt ked af, hvis det jeg har skrevet kan opfattes sådan. Jeg synes faktisk, det er OK at stille krav til folk, især når man giver dem et gratis tilbud. Det med de 10.000 skridt har jeg jo heller ikke fra kurset, det er noget, jeg selv har fundet på nettet. Vi fik simpelthen overrakt skridttælleren som gave, uden kommentarer. De folk, der leder kurset, er meget obs på, at vi har individuelle behov, og at det ikke er nogen konkurrence mellem deltagerne. 🙂

    @Ellen: Nå, men så vil jeg da også bare køre efter de engelske anbefalinger. Det danske “seks om dagen” er i øvrigt ikke frugt. Det er frugt og grøntsager. Som diabetiker ville jeg få problemer, hvis jeg forsøgte at køre så meget frugt ind. For mange kulhydrater!

    Comment by Henny Stewart — 20. august 2013 @ 18:30

  11. 10.000 skridt om dagen er et overbudskrav til folk i din situation, så tag det bare roligt. Din daglige motion kombineret med træningen i motionscenteret i otte uger skal nok få dig ind i en rolig og stabil rytme, hvor du langsom kan bygge dig selv op til større og større belastning.

    Hvilken kræftsygdom er det du har med den relativt dårlige prognose set i et fem-årigt perspektiv?

    Comment by Stegemüller — 20. august 2013 @ 21:35

  12. @Stegemüller: Jeg er godt klar over, at det ikke kan opnås over natten. Men jeg er i hvert fald blevet mere motiveret.

    Min diagnose lød på kræft i cardia og i nederste del af spiserøret. Min personlige prognose burde dog være bedre end statistikken, idet jeg blev opereret, og kræften blev fjernet. Så hvis den bare ikke kommer tilbage, den satans cancer, skulle jeg i princippet kunne blive 100 år, men ikke hvis jeg fortsætter som couch potato.

    Comment by Henny Stewart — 20. august 2013 @ 22:03

  13. Tak for forklaringen! Det var aldrig lykkedes mig helt at finde de rigtige af dine gamle poster, hvor du skriver om din kræftsygdom.

    Hvor er det dejligt, at du er blevet mere motiveret. Det betyder garanteret en hel masse. Vi mennesker kan jo en masse, hvis vi sætter os i hovedet, at vi VIL, og det virker det som om du har. Held og lykke med din rehabilitering, det skal nok gå godt!

    Comment by Stegemüller — 20. august 2013 @ 22:09

  14. @Stegemüller: Derfor ikke! Og tak skal du have!

    Comment by Henny Stewart — 20. august 2013 @ 22:12

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment