Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

25. august 2013

Videre, ud over stepperne

Filed under: Blandet — Tags: , , — Henny Stewart @ 15:29

Plakater
Min vej faldt i dag forbi den lokale skole, hvor et par af ofrene for forårets lærerlockout har hængt plakater med deres syn på sagen op på hegnet.

Videre gik det, hen ad Bispensgade, nej faktisk er vi så langt ude på prærien, at den hedder Aalborgvej. På et tidspunkt har jeg ambitioner om at gå så langt, at jeg kommer igennem Folkeparken, Svanelunden og Christiansgave, men det blev ikke i dag.
Bispensgade
Her følger den obligatoriske, snerrende (smilende) selfie. Bygningen i baggrunden var en gang sodavandsfabrikken “Mineralkilden”. Jeg havde et værelse der, i mine unge dage, mens jeg arbejdede på Lee Cooper. Jeg blev der ikke særlig længe. Det var vist min socialisering, der ikke var helt fremskreden nok til at leve så tæt på andre mennesker. Jeg syntes, og synes stadig ikke, der er noget galt med det. Der er noget, der hedder det personlige rum og urørlighedzonen, og de begge længe leve!
Mig og Mineralkilden
Videre gik det, nu gennem skovkvarteret, hvor alle vejene har trænavne. De har lidt flere træer end os. Det er ikke nogen ubetinget fordel, IMHO. Vi har skaffet os af med en del af de træer, der voksede på vores grund, og det er jeg faktisk glad for. Ellers ligner det sig selv, med livsfarlige fortove og det hele. Fy, Hjørring Kommune!
Skovkvarteret
Og Blågranvej, mere af det samme:
Blågranvej
Der er noget med, at man kan vurdere et kvarter på de butikker, der findes i det. Denne butik er sådan set den eneste nu om stunder. Da vi flyttede ind, var den en cykelhandel, og kvarteret bød også på en døgnkiosk, så man havde et sted at gå hen, hvis man skulle gå tør for citronhalvmåner. Kiosken var ejet af en indvandrer, og om det nu var derfor, ved jeg ikke, men nogen brændte den i hvert fald ned. Cykelhandlen blev derefter til en “Sports- og fiskeriforretning”. Mao., et sted man kunne købe våben! Nu er ringen sluttet, idet Hjørrings tredje bedemandsforretning er rykket ind.
Bedemand
Således opmuntret gør jeg mig klar til at afslutte gåtur nr. 1 i dag. Vi skal huske, at vi skal dø. Lige meget, hvad vi gør, så skal vi dø. Vi kan, med sund levevis, hjælp fra kirurger og medicinalindustri, udsætte tidspunktet lidt, men vi skal dø! Alle sammen. Derfor skal vi også huske, at vi skal leve, mens vi er her.

6 Comments »

  1. Dejlig opløftende læsning :-D. Du oplever da meget på dine gåture :-D. Skøn læsning

    Comment by Lissi — 25. august 2013 @ 16:02

  2. @Lissi: Tak skal du have. Jeg er nok mere tilbøjelig til at mene, at det er lidt kedeligt, og derfor associerer jeg noget ud fra de ting, jeg sådan kommer forbi.

    Comment by Henny Stewart — 25. august 2013 @ 16:05

  3. Dit villakvarter er vist lige så spændende som de fleste andre. Få kan dog bryste sig af en bedemandsforretning. Så kan man i det mindste få taget mål til en kiste, når det nu kniber med modebutikker.

    Comment by Eric — 25. august 2013 @ 16:54

  4. @Eric: Det er nemlig rigtigt, og som gemalen siger: “It’s a huge succes! People are dying to get in!”. Og det er jo så sandt, som det er sagt.

    Comment by Henny Stewart — 25. august 2013 @ 18:18

  5. Det er vel nok flot, at du får gået så meget. Jeg gik en tur ud til stranden og var helt paf, da skridttælleren viste 11.400 skridt. Her går det også strygende for bedemændene – der er 3 i nærheden.

    Comment by Madame — 25. august 2013 @ 19:21

  6. @Gitte: Det kniber lidt for mig at nå over de 10.000 de dage, hvor der ikke er træning, men i dag lykkedes det nu meget godt. Hvordan motivationen vil være, når vejret bliver surt, ved jeg ikke. Vi får se!

    Comment by Henny Stewart — 25. august 2013 @ 19:26

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment