Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

30. august 2013

Underholdende spam

Filed under: Blandet — Tags: , , , — Henny Stewart @ 18:38

Kommentarspam kan også have en vis underholdningsværdi. Den er jo som oftest skrevet på udenlandsk, og indholdsmæssigt passer den overhovedet ikke til det indlæg, den kommer under. Men denne her kunne da godt være rigtig. Det sker vel, at det smutter, det skidt.

naturally like your web site but you have to check the spelling on several of your posts. Several of them are rife with spelling issues and I find it very bothersome to tell the truth then again I will certainly come back again.

Så den her personage, der hedder noget i retning af Luisvuittontasker@yahoo.pl, vil helst ikke komme tilbage til min blog, før jeg begynder at stave ordentligt. Fair nok, det kan vi godt sige.

På vores indkøbstur i dag tabte jeg min skridttæller, og tænk, det var jeg ked af. Vi gik tilbage, og det viste sig, at jeg havde tabt den i Rema. Der fik jeg den udleveret igen. Nu har jeg tøjret den forsvarligt, for det går da virkelig ikke! Pedometret er blevet min ven.

Ovenpå min fadæse med cyklen i går er knæet holdt op med at gøre ondt. Til gengæld har jeg ondt i siden. Jeg har nok trykket et ribben lidt.

Efter intervention af det Stewartske finansministerium, har vi vedtaget, at der ikke skal købes ny, billig cykel til at erstatte den gamle, billige cykel. Vi satser på, at den kan laves. Måske endda af den residerende cykelsmed/urmager/pc-reparatør/generel mr. Fix-it. Trods alt er sommeren ved at være forbi, og måske vil jeg ikke cykle så meget. Jeg ved i hvert fald, at jeg aldrig mere vil cykle på sneglatte veje, eller veje med sammenpresset is/sne med dybe furer, med mindre det er bydende nødvendigt. Jeg skal helst ikke vælte på cyklen for mange gange. Jeg er nok sluppet heldigt fra den slags i det omfang, man sådan kan forlange.

8 Comments »

  1. Godt du har det nogenlunde fint efter uheldet i går.
    Nu synes jeg ikke ligefrem, at dine indlæg er spækket med stave- eller trykfejl, så det er et godt eksempel på, hvordan de bare skyder med spredehagl.
    De er jo meget ens og kopierede, de spamkommentarer – jeg får med jævne mellemrum en, der spørger, hvorfor i alverden jeg ikke krydrer mine indlæg med lidt billeder, da dette ville gøre dem mere interessante …

    Comment by Ellen — 30. august 2013 @ 21:07

  2. @Ellen: Jeg fik engang en spamkommentar, hvor de roste min video. Der var selvfølgelig ingen video i indslaget! 😀

    Comment by Henny Stewart — 30. august 2013 @ 21:12

  3. Man kan få sig et billigt grin ind imellem. Godt du ikke døjer med knæet,men man bliver da forskrækket efter sådan et styrt. God bedring og pøj pøj med gåture og cykelture 🙂

    Comment by Lene — 30. august 2013 @ 23:20

  4. @Lene: Ja, et grin er godt ind i mellem. Det får de hængende mundvige til at vende rigtigt igen. Og tak skal du have!

    Comment by Henny Stewart — 30. august 2013 @ 23:43

  5. Det er dejligt, at pedometret er blevet din ven. Jeg synes, der går helt sport i at bruge sådan et. Ja, det lyder klogt at få cyklen repareret – det kan ikke være så dyrt som at købe en ny.

    Comment by Madame — 31. august 2013 @ 7:51

  6. @Gitte: Desværre er det lige før, det kan være lige så dyrt at reparere som at købe nyt, når vi taler om discountcykler. Man kan få en ny cykel til 1500-2000 i dag, og man får ikke mange håndværkertimer for de penge. Når man dertil lægger, at delene til det gearsæt, jeg gerne vil have, koster over 800 kr. Så er det stærkt på vej til at tippe. Min cykel har godt nok kostet ca, 3000, men det er samme “kvalitet”, som de, der nu sælges for 1500-2000 kr.

    Comment by Henny Stewart — 31. august 2013 @ 10:32

  7. God at der ikke skete noget med dit knæ ved styrtet.

    Spamkommentarer er generet morsomme og hænger slet ikke sammen med indlæggene. For selvfølgelig kan spammerne ikke læse dansk. Jeg undrer mig over hvilken glæde de kan af at sidde og skrive dem.

    Comment by Stegemüller — 2. september 2013 @ 19:57

  8. @Stegemüller: Jeg tror, spamkommentarer kun bliver skrevet en gang. Derefter bliver de sendt igen og igen af robotter. Nogle kommentarer ser også ud, som om de er genereret automatisk. De giver ingen mening overhovedet. Men der er links i dem, og hvis man følger disse links, har spammeren opnået det, h/n ville.

    Comment by Henny Stewart — 2. september 2013 @ 21:09

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment