Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

3. september 2013

I gear igen …

Filed under: Blandet — Tags: , , , — Henny Stewart @ 17:06

Nyt håndtag

Det lykkedes den residerende cykelsmed/altmuligmand at finde delene her i byen og også at få dem monteret. Nu har min cykel atter 3 gear, og de funker faktisk bedre end nogensinde. Et nyt håndtag og et nyt kabel var, hvad der skulle til.

Dokumentation!

Jeg benyttede jernhesten til et ærinde på apoteket, og alt gik som smurt, bortset fra, at de mente, at der var nogle af mine piller, der ikke var på lager. Det undrede jeg mig højlydt over, for jeg mente, at der var tale om et ganske ordinært middel. Ved nærmere undersøgelse viste det sig, at der fejlagtigt stod “smeltetabletter” på recepten. Dette har jeg aldrig fået, og så var tabletterne alligevel på lager, og jeg kan motionere et andet sted hen i morgen. Det er så kedeligt at køre samme vej hver gang.

Hjørring Løveapotek

Apoteket residerer i en forloren renaissancebygning. Det har åbenbart været på mode. Bygningen skråt overfor apoteket lader intet tilbage i stilen. Man kan formode, at der har været en vis konkurrence om, hvem der kunne den her stil bedst på et tidspunkt.

Renaissancebygning

Ellers gik turen uden noget at rapportere. Jeg må indrømme, at hver gang, der sker et eller andet, der ikke er lige efter min bog (vælte på cyklen, gå alvorligt sukkerkold), så giver det anledning til en vis utryghed, som jeg er nødt til at bekæmpe.

15 Comments »

  1. Jeg kan nu godt forstå at både sukkerkulde og væltemanøvre efterlader dig lidt utryg..

    Comment by Inge — 3. september 2013 @ 17:35

  2. @Inge: Ja, og det er derfor, det er så vigtigt, hvordan jeg reagerer på det, long term. Mine instinkter tilsiger mig, at jeg skal smide mig på fifaen, men det er lige præcis det, jeg ikke skal, hvis jeg vil gøre fremskridt.

    Comment by Henny Stewart — 3. september 2013 @ 17:38

  3. Det er dejligt, at din cykel er i tip-top stand igen! Jeg tror, du er ved at få smag for motion?

    Comment by Madame — 3. september 2013 @ 17:52

  4. @Gitte: Smag for og smag for … det er nok lige stærkt nok. 😎

    Comment by Henny Stewart — 3. september 2013 @ 18:00

  5. Det skulle være så ubehageligt med hypoglycæmi, godt at du fik ringet.

    Comment by Lene — 3. september 2013 @ 18:34

  6. @Lene: Ja, det var godt. Jeg forstod ikke umiddelbart, hvad der var galt, men jeg forstod, at jeg ikke var i stand til at fortsætte på cyklen.

    Comment by Henny Stewart — 3. september 2013 @ 18:38

  7. Hvor er det godt, at din cykel kunne laves med forholdsvis små midler. Det er også godt, at du kommer ud og motionere hver dag, kun sådan vil du blive stærkere og fit for fight igen.

    Comment by Stegemüller — 3. september 2013 @ 19:10

  8. @Stegemüller: Ja, det var jo meningen, at man skulle blive fit for fight igen. Man skulle dog nødig tildrage sig yderligere handicap i processen! 😀

    Comment by Henny Stewart — 3. september 2013 @ 19:19

  9. Tabletter, der smelter på tungen? Dt var sådan nogle, vi producerede i mit firma, men det var nok en trykfejl her …
    Jeg synes, at mange apoteker landet over ligger i tilsvarende bygninger. Underligt, ikke?

    Comment by Ellen — 3. september 2013 @ 21:20

  10. @Ellen: Faktisk har jeg fået smeltetabletter en gang, men det var et helt andet produkt. Det er egentlig nok ikke så underligt, at apoteker ligger i dyrt udseende, gamle bygninger. Indtil for nylig har det været en af de mest lukrative beskæftigelser i kongeriget. Medicinalfirmaerne har vist taget det meste af gevinsten i vore dage, selv om jeg ikke mener, der er nogen grund til at foranstalte en indsamling til fordel for apotekerne(personerne). 😀

    Comment by Henny Stewart — 3. september 2013 @ 21:35

  11. Du er da en brav kriger – eller hvad man nu skal kalde sådan en som dig? Jo, du går i krig med udfordringerne og kæmper bravt. Jeg ved ikke, hvorfor den metafor lige falder mig ind, jeg går ellers ikke ind for krig. Men det jeg vil sige er, at det er flot og imponerende, som du har gang i cykling og træning.

    Comment by betty — 4. september 2013 @ 10:21

  12. @Betty: Først og fremmest, tak skal du have. Det er lidt af en krig nogle gange. Måske krigen mod ens egen inerti og lyst til at give op.

    Comment by Henny Stewart — 4. september 2013 @ 11:43

  13. Dejlig cykel. Jeg selv tør desværre ikke vove mig ud på en sådan men må nøjes med jernhesten på motionscentret.

    Comment by Anna Marie — 5. september 2013 @ 16:52

  14. @Anna Marie: Ja, min jernhest har jo smidt mig af, her på det sidste, men det vil jeg nu ikke lade mig slå ud af. Ikke endnu. Det er nu engang ikke det samme med en motionscykel.

    Comment by Henny Stewart — 5. september 2013 @ 16:53

  15. […] ser det ud til, at jeg alligevel må have mig en ny cykel. Der er problemer med den nye gearanordning, eller rettere med dets samarbejde med hele baghjulet. […]

    Pingback by Ikke det helt store at berette herfra « Hverken fyrre, fed eller færdig! — 25. september 2013 @ 18:55

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment