Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

26. september 2013

Mañana

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , — Henny Stewart @ 16:32

Her til formiddag fik vi indkøbt et styk ny damecykel. Sådan en cykel leveres i en flad papkasse, som blev fragtet hjem på taget af bilen. Ganske vist har vi ikke nogen tagbagagebærer, men der er sådan et par håndtag i siderne, hvor man altså åbenbart kan anbringe bagage imellem og tøjre samme bagage til.

Der er en lille smule “assemblage”, som skal udføres, når man altså en gang har fået kassen åbnet. Det er det projekt, der starter i morgen. Mañana. At åbne kassen altså. Det er så ikke godt at vide, hvornår cyklen vil være klar til brug.

Til næste gang på diabetesrehab skal vi alle sammen have taget fat på én forandring i vores livsførelse. Det kan være motion, kost og sikkert andre ting også. Men den må der lige tygges på. Nej, det skal nok snarere være i motionskategorien. Det med at ændre kostholdet endnu en gang bliver for svært lige nu.

7 Comments »

  1. One step at the time.
    Altid en god filosofi 🙂

    Comment by Ellen — 26. september 2013 @ 16:48

  2. Tillykke med din nye cykel! Jeg håber, det ikke er hele cyklen, der skal samles, men bare styret og sadlen, der skal sættes på.

    Comment by Madame — 26. september 2013 @ 18:03

  3. Tillykke med det nye dyr:-D. Glæder mig til at se billed. Kh

    Comment by Lissi — 26. september 2013 @ 18:07

  4. Der er da sikkert ikke ret meget, der skal gøres på cyklen. Jeg gætter på, at det handler om styr, sadel og pedaler. Du må lægge nogle billeder op, når I har fået samlet dyret. Hvad måtte I af med?

    Comment by Stegemüller — 26. september 2013 @ 18:22

  5. @Ellen: Ja, det er jo det. Men man kan nu godt blive noget bekymret, når man ved, at der skal mange skridt til, og når tempoet er dalet til tæt ved et om dagen.

    @Gitte: Tak. Det er vist forhjulet, kurven, låsen og pedalerne, så vidt jeg forstod på det unge menneske i butikken. Jeg kunne godt have fået deres “demonstrationsmodel”, men dels er den ikke længere helt ny, og dels ville den koste 300 kr. ekstra. Ikke så meget for de 300, men de to fakta passede ikke sammen.

    @Lissi: Tak. Indtil videre ved jeg jo ikke, hvad der er i kassen. Det kunne godt være en plæneklipper fx. Men en gang kommer den vel ud af kassen. Så skal jeg nok tage et billede af den. Den er sort, men ligner ellers den gamle cykel.

    @Stegemüller: Det skulle ikke være så farligt med det der samling. Den kom op i 2300 med det hele. Men prisen var lige sænket med 500 kr, og det er sandt. Ikke bare salgsgas, for jeg har fulgt med.

    Comment by Henny Stewart — 26. september 2013 @ 18:25

  6. Tillykke med dit nye transportdyr.. 🙂

    Comment by Inge — 27. september 2013 @ 7:29

  7. @Inge: Tak. Nu er kassen åbnet, og det lader til, at der faktisk er en cykel dernede.

    Comment by Henny Stewart — 27. september 2013 @ 13:53

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment