Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

8. oktober 2013

Aftaler og løfter

Filed under: Blandet — Tags: , , — Henny Stewart @ 18:01

8. oktober
Det var så i dag, jeg havde en “kontrolsamtale” med lægerne i Aalborg. Det er snart ved at være totalt grotesk. Da vi sad og ventede i det lille konsultationsrum, hvem valsede så ind? Det gjorde såmænd den læge, jeg havde bedt om at få fjernet fra mit forløb. Den anden læge var ikke på arbejde, og den tredje var “anderswo engagiert”. Hvad skulle det være, ville jeg gennemføre samtalen med den læge, jeg har fyret, eller ville jeg gå med uforrettet sag og få en anden aftale? Vi skal jo ligesom køre godt 100 km hver gang, det her circus skal holde forestilling, så jeg gik med til at gennemføre med dr. Knapsågod. Men det kunne de fandeme godt have skrevet i brevet!

Dr. K kom ikke alene til konsultationen. Der var også en sygeplejerske, en sygeplejestuderende og en ekstra læge. Man havde vel et behov for vidner. Godt så. Jeg repeterede, for the record, hvad der er gået galt mellem mig og sygehuset, siden jeg blev udskrevet:

  • Der stod ikke i mine udskrivelsespapirer, at jeg skulle have rehabilitering efter operationen. Derfor fik jeg ingen rehabilitering den gang. Det skal stå i udskrivelsespapirerne. Det hjælper ikke, at man senere skriver det i journalen. Det hjælper heller ikke, at egen læge henviser. Hvis det ikke står i udskrivelsespapirerne, sker der ikke en dut. Det er for sent at gøre noget ved det for mit vedkommende, men for Guds skyld, husk at skrive det i fremtidige patienters udskrivelsespapirer. Så kan de forhåbentlig få den hjælp, de har brug for.
  • Der var 4 faktuelle fejl i den første journal, der blev skrevet, efter at jeg slap ud. Dr. K mener stadig, at han har skrevet notatet korrekt. Det står altså ord mod ord.
  • Jeg har ingen klager over min indlæggelse. Alt forløb forbilledligt, mens jeg var på sygehuset. Også når der stødte komplikationer til, var bagstopperne klar. MEN – jeg føler mig totalt svigtet, efter at jeg er kommet hjem.

Lægen forsøgte at tørre min manglende rehabiliteringsplan af i den anden afdeling. Selv om det var en mave-tarmoperation, jeg fik lavet, lå jeg på hjerteafdelingen. Så det er altså, iflg. dr. Dittendatten hjerteafdelingens ansvar at lave den plan. Forstå det bare på en gang: Det rager mig en høstblomst. Det er HOSPITALETS ansvar, at sætte prikker over alle i’er og streg i alle t’er. Det er mig aldeles lige meget, hvordan hospitalets forskellige afdelinger fordeler ansvaret mellem sig.

Jeg fik iøvrigt bekræftet, at overlevelsesprocenten 5 år efter min diagnose er godt 30. Hvis jeg ikke er blandt dem, synes jeg egentlig at det er spild af min kostbare tid, at jeg skal ud og søge ikke-eksisterende jobs om ikke særlig længe.

Så fik jeg en ny tid til om 6 måneder. Jeg tror næppe, jeg kommer til at holde den aftale. Hvis jeg skal, skal det i hvert fald gøres klart for mig, hvilke fordele der er i det for mig. Som jeg ser det, skal vi betale for og bruge tid på godt 100 km, samt sidde gennem en konsultation, der sådan set er en fornærmelse fra ende til anden. Det er slet ikke muligt at få bare en lille smule ret i det system, eller – endnu mere vigtigt – noget vejledning i, hvordan de problematiske ting i min dagligdag kunne blive lidt bedre. Jeg fik bare at vide, at det aldrig bliver normalt, og at jeg bare skal lære at leve med det.

Dette sammenholdt med en utryg og udfaldstruet fremtid får mig til at spørge: Jeg har overlevet, men til hvad?

10 Comments »

  1. Det skal selvfølgelig aldrig være dig, der som patient skal crosse rundt mellem hospitalets forskellige afdelinger, og sørge for, at det er den rigtige afdeling, der skriver i dine papirer. Den slags må hospitalet selv styre, alt andet er bureaukrati af værste skuffe.

    Det burde have stået i dine udskrivelsespapirer, at du havde behov for genoptræning. Du har ret i, at det ikke hjælper senere at tilføje det til journalen.

    Jeg synes, du er oppe mod hårde odds.

    Comment by Stegemüller — 8. oktober 2013 @ 18:20

  2. Nej, jeg synes heller ikke, det er passende, når denne læge forsøger at tørre en mangel af i en anden afdeling. Det KAN altså ikke interessere mig.

    Ja, jeg oplever også et vist pres. Måske er det derfor, jeg har følt behov for at splitte min blogidentitet. 🙂

    Comment by Henny Stewart — 8. oktober 2013 @ 18:39

  3. Pyha, Henny, jeg ved slet ikke hvad jeg skrive, men det er som om, du skal have hjælp til at tackle systemet. Findes der ikke en uvildig instans, hvor du kan få hjælp, måske ‘Patientombuddet’?

    Comment by Madame — 8. oktober 2013 @ 20:19

  4. @Gitte: Jeg tror hellere, jeg afbryder samarbejdet. Jeg har spildt nok tid på det nu.

    @Eric: Jeg er begyndt at tro, at jeg skal komme til de samtaler, for at de kan lave deres statistik. Der er ikke noget konstruktivt at hente for mig, åbenbart. Jeg luftede dette synspunkt for min psykiater, men hun mener, at jeg er ved at ryge i den paranoide grøft. Hun siger nemlig, at det ikke er de samme læger, der laver statistik, som har med patienter at gøre. I bedste fald er disse samtaler del af den “kræftpakke”, jeg får.

    Comment by Henny Stewart — 8. oktober 2013 @ 21:06

  5. Det var vist begrænset, hvad du fik ud af det. Er det overhovedet meningen, at patienten skal have noget ud af det, eller er “kontrolsamtalen” = de spørgeskemaer på nettet, jeg altid siger nej til, selvom de “kun” konsumerer 5-10 for evigt uerstattelige minutter af min tilværelse?

    Det er sejt, at du ikke lægger fingrene imellem. Ydmyghed er stadig for udbredt.

    Comment by Eric — 8. oktober 2013 @ 20:54

  6. Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive, du har svære odds at kæmpe mod.

    Comment by Inge — 8. oktober 2013 @ 21:16

  7. Det der er aldeles uacceptabelt, men det behøver du jo ikke andre til at fortælle dig. Jeg håber, du på en eller anden måde finder frem til det sted/den instans, der kan gøre noget ved det. For det MÅ være muligt. Men det kan jeg jo sagtens sige …

    Comment by Rasmine — 8. oktober 2013 @ 21:27

  8. @Inge: Jeg kan godt forstå, at det er svært at sige noget om det. Der er ikke meget fornuft i procedurerne heller.

    @Rasmine: Ja, uacceptabelt er det. Jeg diskuterede lige med gemalen, hvorvidt jeg skal lave en formel, skriftlig klage. Vi blev enige om, at det får jeg nok ikke noget ud af, så det gør jeg ikke.

    Comment by Henny Stewart — 8. oktober 2013 @ 21:48

  9. For fanden da også. Udtrykket “at det er som at bokse på en dyne” er vist meget rammende lige her.
    Jeg tror stadig på, at der findes gode læger, og jeg tror stadig på, at ‘systemet’ generelt virker, men jeg er slet ikke i tvivl om, at det sommetider ikke virker – det er bare hamrende uretfærdigt, at det lige skulle ramme dig, synes jeg nok.
    Alle gode tanker sendes herfra … ved godt, at du ikke kan bruge dem til noget som helst, men jeg sender dem alligevel.
    Og mener stadig det med at låne vores svenskerhus til en lille og velfortjent ferie væk fra de vante omgivelser, når (hvis?) du må rejse udenlands. Det er så bare ikke den optimale årstid vi nærmer os, men det kommer vel igen an på, hvor meget man trænger til at flygte …

    Comment by Ellen — 8. oktober 2013 @ 21:58

  10. @Ellen: Jamen jeg er sikker på, at positive tanker virker! I hvert fald meget bedre end det modsatte.

    Ja, det er som at bokse i en dyne. Det er jo ikke rimeligt, at man skal være nødt til at kæmpe mod det system, der er sat der til at hjælpe.

    Comment by Henny Stewart — 8. oktober 2013 @ 22:10

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment