Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

8. juli 2014

Rekapitulation

Filed under: Min kræftsygdom — Henny Stewart @ 21:48

Helbredssituationen. Jeg har siddet og læst nogle af mine gamle indlæg igennem, hvorfor ved jeg egentlig ikke. Måske fordi jeg ikke har haft bedre ting at tage mig til. Men jeg kan se, at jeg for et års tid siden var meget utilfreds med, hvordan det gik med mit helbred. Jeg klagede over smerter, manglende kontrol over systemet mm. For min egen skyld kan det måske være interessant at mærke efter, hvordan det så går nu.

For et år siden efterlyste jeg “normale tilstande”, det jeg mente var, at jeg gerne ville være fri for smerter, dumpingsyndrom, afhængighed af at skulle være i nærheden af et toilet osv. – jeg behøver ikke skære det ud i pap. Nu er jeg ikke just nået til disse “normale tilstande”, selv om det er blevet noget bedre. Man kan snarere sige, at jeg er ved at lære at omdefinere normalitet.

Jeg er i live. Betingelserne synes at være, at jeg ind imellem har smerter, at jeg somme tider får dumping, også selv om jeg tager mine forholdsregler, disse er mine “vilkår”.

I dag har det styrtregnet. Her er et billede fra i går:
En plads i Hjørring

4 Comments »

  1. I live, ja. Det er herligt, og især når vejret er godt. Sært som det dybe og væsentlige spiller med det banale her og nu.

    Comment by Eric — 8. juli 2014 @ 22:08

  2. @Eric: Ja, det er nok sådan, det er. “Nu” er sagen i en nøddeskal.

    Comment by Henny Stewart — 8. juli 2014 @ 22:11

  3. Det unormale går gradvist hen og bliver normalt. Jeg fatter ikke i dag, hvordan jeg slap igennem kemohelvedet, men jeg synes faktisk ikke det var så slemt, da jeg var i det – det er mest set i bakspejlet, at det var noget rigtig skidt.
    Du har været igennem en meget værre tid end mig, men man forsøger formentlig altid at være, hvor man er, hvis denne floskel ellers giver mening, og så er man taknemmelig for hver en lille bedring, der måtte være.
    Jeg tænkte ofte på, at alternativet var at dø alt for ung, så “dette.her.skal.bare.overstås.så.vi.tager.en.dag.ad.gangen”.
    Du lyder også lidt mere optimistisk nu. Det værste må trods alt også have været smerterne. Man kan tåle utroligt meget, men smerter er noget lort for at sige det rent ud. Du har forhåbentlig fået medicin, så du er helt smertedækket, eller hvad?

    Comment by Ellen — 8. juli 2014 @ 22:47

  4. @Ellen: Jeg er sikker på, at jeg besvarede det her kort tid efter, at du havde kommenteret. Men jeg ryger somme tider i spamfolderen, hvis jeg ikke er logget ind, når jeg kommenterer. Skøre WordPress. Men ellers har du ret: Man bider sammen om de ting, man skal og også noget, der bestemt ikke er sjovt. Det er så tit, når det er overstået, at man giver sig selv lov til at have en “normal” reaktion. Evt. pive lidt. Hvilket jeg synes, vi skal have lov til, bare det ikke tager overhånd! 😉

    Comment by Henny Stewart — 16. juli 2014 @ 22:09

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment