Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

18. juli 2014

Når sandheden skal frem …

Filed under: Blandet — Tags: , — Henny Stewart @ 23:04

On the internet, no one knows that you’re a dog.
Hund
Tilbage i ’98 tegnede jeg ovenstående, scannede det og printede åbenbart ud igen. Nu har jeg så fotograferet det for at kunne bruge det i dette indlæg.

At det er gammelt og tredjehånds, bliver det ikke mindre sandt af.

Nå, dette indlæg er en teknisk øvelse. Jeg er ved at lære Linux Mint med de begrænsninger, det nu en gang medfører. WordPress er naturligvis det samme, uanset hvilket styresystem, man bruger. Men det er grafikprogrammerne ikke. Den der “Gimp” er da virkelig en gimpe! Ikke det mindste intuitiv. Bare at skalere et billede er virkelig svært.

Billedet kan jo tjene som en gentagelse af, at det er meget godt at møde folk på nettet, men hvis det skal føre til noget, er det hensigtsmæssigt at mødes IRL (In Real Life) inden forventningerne er skruet for højt op. Det er jo desværre stadig muligt at lægge et konfirmationsbillede på nettet, selv om der er gået meget lang tid siden konfirmationen. Selvfølgelig er jeg klar over, at hvis folk gør sådan noget, er det fordi de er pinagtig klar over, hvor rædselsfuldt overfladisk verden er, og hvor meget folk går efter udseendet. Det er selvfølgelig dumt, for det holder jo ikke. Der er da heller ikke nogen her på matriklen, der benyttede den model. Men der i januar ’98 har jeg åbenbart haft nogle tanker omkring denne problematik! 😉

3 Comments »

  1. Nej, det holder ikke, men det er da også skrækkeligt, så dårlig kvaliteten altid er på billederne af mig 😉
    Ditte kunne i går fortælle mig, at en eller anden havde hugget hendes [smukke] datters facebook-profilbillede og lagt ud som sit eget. De opdagede det ved et tilfælde, men det er sgu da noget underligt noget at gøre, synes jeg nok.

    Comment by Ellen — 19. juli 2014 @ 11:04

  2. @Ellen: Jeg var jo nærmest begejstret over kvaliteten på mit nyligt udførte pasbillede. De havde hverken fået rynker, vorter eller “ghostly pallor” med, så jeg sad jo og ventede spændt på, om det nu også blev godt i selve passet. Det gjorde det faktisk ikke. Billedet skal være på en side, der er maskinlæsbar. Til det formål har de sat det i sort hvid og det på en måde, så jeg tror selv min mor vil have svært ved at kende mig. Nå, dem om det. Men tilbage til den egentlige pointe: Man kan lige så godt få afsløret de store klumper af levet liv inden første date IRL, som jeg så anbefaler, at man skal have inden for uger, efter at interessen er opstået. Her taler jeg selvfølgelig ud fra et fornuftssynspunkt, som jeg især i mine yngre dage ikke altid har efterlevet.

    Du ser da godt ud på billeder. Det, du bruger nu, er vel fra den gang, du var i stråler og kemo og hvad har vi. Kan man se så godt ud under de omstændigheder, jamen så er the sky the limit, når man er blevet rask. Du har sikkert også fået hår nok til en fiks lille sommerfrisure. Mon ikke det var på tide, du fik John til at tage nogle nye billeder af dig eller begik et par selfier? 🙂

    Comment by Henny Stewart — 19. juli 2014 @ 11:24

  3. Jeg har smidt parykken, jo, men jeg er nok selv den der har sværest ved at vænne mig til mit nye udseende med fåreuldshåret, så det varer lige et stykke tid endnu, inden der kommer et nyt billede på. 🙂
    Surt med dit gode pasbillede og tak for de pæne ord til mig!

    Comment by Ellen — 19. juli 2014 @ 16:41

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment