Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

23. september 2014

Så går vi i gang, ja

Filed under: Blandet — Tags: — Henny Stewart @ 6:59

Jeg kan vel ligeså godt skyde den her fødselsdag i gang, siden jeg alligevel vågnede kl 4 og ikke kan falde i søvn igen. Jeg blev vækket af en kat, der i stedet for at sove ved siden af mig, hvad den har lov til, var klatret op på min mave, hvilket både gjorde ondt og var for varmt. Jeg lempede ham forsigtigt ud af kanen, idet der var tale om Stoffer, min yndlingskat. Havde det været en af de andre, havde jeg nok bare hvæset ad den og sovet videre. Men Stoffer er lidt speciel. Da jeg hentede ham på kattehjemmet, havde han siddet der og bare siddet i et par måneder. Nu har jeg altid syntes, at Stoffer er en sød og dejlig kat, men når han ikke var blevet videreformidlet før, var det fordi konkurrencen fra 12 ugers killinger var for stor. Stoffer var godt et halvt år, og han sad der og blev overset og deprimeret. Men jeg vidste straks, at ham skulle det være. Han er meget kærlig, når han er i det hjørne, men han gider ikke sidde på skødet. Man har vel sin værdighed. Ellers er han den blideste, sødeste kat, man kan forestille sig. Sømmene kommer kun ud af poserne ved meget sjældne lejligheder, fx når han er bange eller blevet truet af et andet dyr. Eller skal kravle i kassen for at komme til dyrlægen. Det er vi ikke meget for og har komponeret en sang til lejligheden. Stoffer er en strawberryblonde, dvs. en gul kat med mørkere striber, der går over i det rødlige. Så har han et hvidt skjortebryst og hvide poter. Kunne sikkert ikke have været finere, hvis vi havde bestilt ham sådan.
Jeg bringer her er ældre foto af Stoffer,men han er mindst lige så flot nu:
Stofer
Da jeg altså havde fået yndlingsmissen (ja, jeg siger det til ham, men kun når de andre ikke lytter) lempet ud af sengen, ville yngstemand også være med i festen. Yngsten har jeg skrevet om før. Ham fik vi for to år siden, og da var han bare en lille killing. Lille er han i øvrigt slet ikke mere. Han vejer mere end stoffer (6-8 kg), men ellers ser de ud til at være meget ens af størrelse. Han har til gengæld ingen fine fornemmelser angående ikke at sætte sømmene i underlaget, lige meget om dette underlag er madras, hud, eller parketgulv. Og at blive punkteret af neglene på en aldrig så sød kat på sin 60 års fødselsdag, det kan man da virkelig ikke finde sig i. Hvis de får lov til hvad som helst, så ender det vel med at de begynder at overtage administrationen her på matriklen. Det skal de ikke. De skal holde deres mordofre udenfor, deres toiletbehov også helst udenfor. Kan det sidste ikke lade sig gøre på grund af vejrlig, har vi passende indendørs faciliteter, hvor øvelsen så meget gerne skal foregå indenfor kassen. Imidlertid var jeg jo ikke blevet færdig med at sove, og det har man ret til på sin 60 års fødselsdag. Om ikke hver dag, så i hvert fald den!
Punktum a.k.a Bimse er ikke så nem at fotografere, men også af ham har jeg et foto af ældre dage. Det er et, hvor Pushkin tillader ham at soignere sig. Det gør han ikke mere. Skønt Pushkin er ældst, vejer han nok kun det halve, af hvad Bimse gør. Men Bimse er stadig noget af en ballademager, så han blev verfet ud. Man skulle jo være færdig med at sove.
Bimse
Men så ringede det på døren, og der stod en glad gemal med blomster, chokolade og en islagkage (Det med islagkage er hans egen tradition, som vi nu også bruger på min fødselsdag. Det har jeg ikke noget imod. Den varer flere dage, fordi jeg kun kan tåle små portioner af den ad gangen.)
blomster
Siden ringede det på døren igen. Minsandten, om det ikke var blomster igen! Denne gang fra mine mentorer og kolleger i Pandrup, på min praktikplads. En meget fin buket:
blomster2
Og alle gode gange 3, det ringede på døren igen. Atter en smuk buket, denne gang fra min mor og min søster.
blomster3
Desuden har september indtil nu været noget af en gaveregn. Vi har nok færre møbler, end folk har flest, men vi risikerer næppe at gå ned på gadgets foreløbig. Vi har en pc hver, kattene inclusive, selv om de dog ikke bruger dem. Dertil kommer diverse tablets, som jeg ikke skal kede jer med, og kameraerne og telefonerne. Men nu tager vi også en pause med den slags anskaffelser. Lad mig lige understrege, at vi ikke har noget med æbler på. Vi kører Windows 7, Windows 8, Linux Mint og Android. Der er noget af en indlæringskurve med ethvert styresystem, og jeg føler mig pt. især udfordret af tablets og smartphones. Jeg mener, de er nemme nok at betjene, dvs. Android er. Windows 8 sucks, med mindre man kan bruge det med en mus. Jeg føler mig også noget udfordret af Linux. Det er uhyre let at bruge til almindelige ting, men jeg synes, jeg mangler noget, når det kommer til filhåndtering og grafikprogrammer. Jeg ved godt, at folk synes “the gimp” er helt fantastisk, men den virker altså helt anderledes end andre grafikprogrammer, jeg kender. Selv de simpleste ting, som f.eks at beskære og rette op på et billede, er som at bestige et bjerg. Og næste gang, man skal gøre det, har man selvfølgelig glemt alt.

Det var den 60-års fødselsdag. Fest skal der ikke være noget af. Måske, en gang, hvis jeg kommer til at føle mig stærkere, atter får overblik over, hvad vi har af filthy lucre, og ellers kan samle folkene, så inviterer jeg dem måske på kineserrestaurant, eller noget andet.

Den 23. september er trods alt kun en dato, ældre bliver vi jo under alle omstændigheder, ca. den samme mængde hver dag, så længe vi husker at trække vejret.

Og så sidder jeg med lidt bitterhed over, at hvis det ikke havde været for de skide politikere, så kunne jeg have hævet efterløn fra i dag. Jeg håber så sandelig, at jeg vil være i stand til at hæve den om et år. Træls at have betalt ind til noget i årevis uden at få noget ud af det.