Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

17. oktober 2014

Kan man nu også det?

Filed under: Blandet — Tags: — Henny Stewart @ 20:08

Sådan omdefinere sig selv til noget nyt og attraktivt for arbejdsmarkedet. Hvilke trick kan jeg komme i tanker om, der kan bringe mig ud af den situation, jeg nu er i? Denne situation er, at der mangler nogle få måneder i, at jeg er færdig i et revalideringsforløb, hvorefter jeg så formodes at være rask nok til at kunne søge en fuldtidsstilling inden for det område, hvor jeg er i revalidering eller i et helt andet fag, fx som skolesekretær, selv om jeg ikke er det ringeste kvalificeret indenfor det. Nå, men det var det bud, jeg fik fra en rådgiver fra A-kassen, og det er måske  noget, de er i stand til at sætte i værk. Hvem ved.

I mellemtiden har jeg tilskrevet min kommunale sagsbehandler, både med almindelig e-mail og noget i e-boksen. Lige meget har det hjulpet, fordi jeg, da jeg godt utålmodig ringede derud i dag, blev belært om, at sagsbehandleren er på ferie til og med tirsdag i næste uge. Den havde jeg ikke lige set komme. Jeg havde også forestillet mig, at jeg skulle have været hos egen læge i denne uge, men hun er også taget på efterårsferie. Ikke at disse mennesker ikke skal have ferie, selvfølgelig skal de det, men behøver vi alle sammen holde ferie samtidig? Det forekommer en kende upraktisk. Vi har vel ikke alle sammen børn og børnebørn, som vi skal passe i vores ferie. Og nogle af dem, der har, ville måske i virkeligheden hellere være fri.

Jeg ville  med min henvendelse forske lidt i, om sådan noget revalidering mon kunne forlænges en 3-6 måneder. Jeg har bevisligt haft en del sygdom. Også mere end jeg troede, jeg ville få, men sådan er det gået. Men lad os nu antage, at A-kassen trods dette accepterer mig som arbejdssøgende på dagpenge fra begyndelsen af næste år? Så skal jeg altså skrive så mange ansøgninger, som det nu forventes af mig, og ellers skal jeg bare sidde og sidde og ikke lave ret meget andet? Hvis jeg sådan skal til at være hjemme hele tiden, så varer det ikke længe, inden gemalen skrider på vildmarksferie og efterlader mig og kattene her i et hus, der er så utæt, at både østen- og vestenstorme kan få gardinerne til at stå vandret ind i stuen og sænke temperaturen til under 17 grader.

Enten det, eller vi bliver her begge og irriterer skindet af hinanden.

Der ind i mellem kommer disse andre tanker: Kan jeg omdefinere mig selv til at se ud og virke 15-20 år yngre, kan jeg få en idé, der, sammen med min arbejdskraft, kan være attraktiv for en arbejdsgiver, at han alligevel glemmer, at jeg er 60 år og forker en anstændig hyre over til mig? I et stykke tid. Jeg garanterer nemlig på ingen måde, at jeg ikke vil afhente mit efterlønsbevis, så snart det bliver muligt.

Skulle jeg komme så langt, der er jo også det evige helbred at tage hensyn til, så vil der være en lang række beskæftigelser, jeg vil være nødt til at tage op igen, om ikke andet, så for at konstatere, at det ikke er noget ved mere. Fx er det nok ved at være 7 år siden, at jeg har åbnet min guitarkasse. Ved faktisk slet ikke, om der stadig er en guitar i kassen, og hvis der er, hvilken stand, den er i. På nogle tidspunkter har jeg købt garn, strikkepinde, hæklenåle og jeg skal komme efter dig. Det eneste, jeg har fået strikket, er nogle hatte, jeg ikke just er stolt af. Der er også indkøbt læssevis af tomme lærreder, masser af tuber med diverse farver med samt pensler. Men den slags aktiviteter har det også ligge meget tungt med. Det kniber med så vel lyst som evner.
Hatten og den lort, den sad på
På en slig baggrund  kunne jeg jo ligeså godt have et normalt arbejde, hvis det ellers var til at fremtrylle sådan et. Men jeg skal nok til at omdefinere min garderobe og min krop for overhovedet at have en chance. Sådan en type, der ser ud som jeg pt. gør, er vist blevet stemt hjem lidt for mange gange. En makeover, se det er nok lige det, jeg har brug for. Og så at spilde kaffe ud over mit personnummer, hver gang det dukker op.

Folkeviddet havde det en gang, at når man var nået til min alder, så faldt der ro på. Det var anerkendt, at man ikke levede ret meget mere en 3 snese + 10, og der var også koncensus om, at de sidste 10, man kunne være så heldig at få, dem bestemte man selv over.

Det siger så jeg, der ikke er blevet ofret det mindste lille mindfullhedskursus, fuglekursus eller “Bliv direktør i dit eget liv kursus” på. Vor Frue til hest!

5 Comments »

  1. Der dukker nogen frem en gang imellem og hævder, at miraklernes tid ikke er forbi.
    Det tyder på, at det er i den retning, du skal vende dine ønsker for den nære fremtid.
    Sikke en trøst jeg er, hvad?
    Jeg kan dog godt blive lidt bekymret over, at du frygter, I vil slide skindet af hinanden, hvis ikke du vender tilbage til arbejdsmarkedet … uanset at det er kommet før du ønsker det, ville pensionisttilværelsen formentlig være kommet om ikke så lang tid alligevel?

    Comment by Ellen — 17. oktober 2014 @ 21:52

  2. Hej Henny

    Ikke just lette/nemme tanker du går med.

    Jeg fandt denne: http://vidensnetvaerket.dk/ordninger/revalidering “Der er mulighed for at forlænge revalideringens varighed. Det kan fx være, hvis årsagen til forsinkelsen er sygdom, pasning af syge børn, egen eller børns nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne, manglende børnepasningsmulighed, eller andre særlige sociale forhold.” Om du falder ind under disse muligheder ved du bedst selv.

    Efterårsferien har udviklet sig til noget meget stort næsten på linie med julen. Det er usædvanligt, hvis man ikke holder fri. Før i tiden var det lige omvendt.

    Den “omdefinition”, du skriver om, lyder til at være et svært anliggende. Er det ikke godt nok bare at være dig selv?

    Comment by Stegemüller — 17. oktober 2014 @ 21:57

  3. @Ellen: Jo pensionsalderen er ikke så langt henne, uanset hvordan vi vender det. Hvis det så bare var det, jeg skulle tage fat på nu, så ville det være nemmere at tage stilling til end sådan et 9-måneders arbejdsløshedslimbo. Det giver ikke rigtig nogen mening.

    @Stegemüller: Det er på baggrund af mine sygedage, at jeg har bedt min sagsbehandler undersøge, om revalideringen kan forlænges. Men det kan jeg så ikke få svar på, før efterårsferien er godt og vel forbi. Nej, sådan at omdefinere sig selv til en yngre og bedre model, det er nok halsløs gerning, eller rettere, man narrer nok ikke nogen.

    Comment by Henny Stewart — 18. oktober 2014 @ 6:14

  4. Hvad med at prøve at finde et job som it- og lektie-tutor på en af sprogskolernes studieværksteder. Da jeg selv gik på flexibel efterløn, var jeg heldig at få sådan et job på Sprogcenter Randers. Det er et både interessant og fredsommeligt job, og med dine mange kompetencer skulle der vel være nogle muligheder – og nu strømmer det ind med flygtninge. God weekend!

    Comment by Anna Marie — 18. oktober 2014 @ 11:06

  5. @Anna Marie: Idéen er god nok, faktisk så god, at de allerede har sådan nogle ansat på Sprogcenter Aalborg, som nok er det eneste sted, der er i realistisk nærhed af mig. Jeg har også selv arbejdet med de ting i Hjørring. Om det var fredsommeligt, var det sådan lidt op og ned med, alt afhængigt af, om kursisterne fik skemalagte timer i studiecentret eller ej.

    Comment by Henny Stewart — 18. oktober 2014 @ 14:31

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment