Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

22. december 2014

Gul strøm, jeg hader jer!

Filed under: Blandet — Tags: , , — Henny Stewart @ 14:40

Som det vil fremgå af overskriften har julefreden ikke indfundet sig her endnu. Enten er jeg mere irritabel og har kortere lunte end sædvanligt, meget muligt, eller også er phonerne mere aggressive på denne tid, end de plejer at være. Også muligt. Deres julegavebudget er måske overskredet, og de vil gerne kratte lidt ekstra for føden.

Nu er jeg tre gange på to dage blevet ringet op af et foretagende, der kalder sig “Gul strøm“. Hver gang har jeg givet udtryk for mit mishag over, at min højst private telefon skal bruges som medium for sådan noget pis. Ja, undskyld venner, med et navn som “Gul strøm” har I sq selv været ude om det. Jeg har bedt “Gul strøm” om at slette mit nummer fra den liste, de sidder og arbejder ud fra. Nogen større tiltro til, at det kommer til at virke, det har jeg ikke.

For ca. en måned siden fik jeg gemalen overtalt til, at vi kunne få en “Reklamer, nej tak” sticker på vores postkasse. Til min store glæde og overraskelse virker det sq, næsten. Der er åbenbart nogle fra Jehovas vidner, der ikke læser så godt, og en enkelt af medarbejderne hos Nordjysk Distribution kunne nok trænge til et sprogkursus, eller måske en lommelygte, jeg tror de arbejder meget tidligt nogle gange, men ellers er mængderne af junkmail svundet ind til næsten ingenting. Yeaahh!

Således opmuntret gav jeg mig til at forske i, om der ikke skulle findes en “Reklamer, nej tak” til telefonen. I den forbindelse fandt jeg frem til “Robinsonlisten“, som er et kommunalt administreret foretagende, idet det er hægtet op på CPR-registret. Jeg har dog ikke de store forhåbninger til, at det vil virke. For det første er kommunen åbenbart ikke en for borgeren udpræget effektiv indretning. Se de forrige indlæg her på bloggen. De handler ganske vist om noget helt andet, men I kan sikkert se, hvor jeg vil hen. For det andet siger tilmeldingssiden selv, at ordningen sikkert ikke vil træde i kraft før om tre måneder. For det tredje, og vigtigste, blev der ikke på noget tidspunkt i tilmeldingsproceduren spurgt om, hvilket/hvilke telefonnumre, man ikke ønsker udnyttet til mere eller mindre klamme reklametilbud. Til gengæld skulle tilmeldingen til Robinsonlisten vare i 100 år. Det skulle række for mit vedkommende, vil jeg tro.

Tilbage til “Gul strøm“. Bette venner, har I tænkt ordentligt på det navn? Der er jo fx også noget, der hedder “gule fagforeninger“, altså sådan nogle foreninger, der opkræver kontingent fra sine medlemmer og samtidig snylter på de overenskomster, der indgås af rigtige fagforeninger. Jeg tror ikke, jeg er særlig ene om at mene, at ingen ordentlige mennesker vil nøjes med en “gul fagforening“. OK, måske nogle få naive individer uden ondt i sinde kan findes i gule fagforeninger, men naiv, det er jeg altså ikke. Alene af den grund er det uheldigt at hedde “Gul strøm“. I andre dele af verden lider man hyppigt af såkaldte “brown-outs“, hvilket er perioder hvor udbuddet af strøm er ringere end efterspørgslen. Der er lidt strøm, for hvis det var helt væk, ville man kalde det “black-out“. Ingen af delene er ønskværdige. Rent bortset fra de eskatologiske associationer man får fra både “Gul strøm“, “brown-out” osv.

Nu skal det ikke hedde sig, at jeg bærer nag til evig tid. Derfor har jeg lavet et forslag til et logo, som I kan bruge kvit og frit, bare jeg bliver fri for at høre mere på jeres p**!
Pis

Mens jeg sad og skrev dette indlæg, fik jeg atter et opkald fra “Pis Strøm“. Atter en gang bad jeg om, at mit nummer blev slettet fra deres database. Jeg skulle være så heldig.

20. december 2014

Praktik i praksis

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , — Henny Stewart @ 16:49

… er sørme godt nok.

Da jeg skulle i praktik, kendte jeg heldigvis stadig nogle af mine forhenværende kolleger, der kunne hjælpe mig med en praktikplads, der hvor de nu arbejder. Der startede jeg så i april måned, og har været der lige siden. Indtil sommerferien var det forrevalidering. Efter sommerferien revalidering til revalideringsydelse. I praksis ingen stor forskel. Men der var en anelse af et problem. Man kunne ikke tilbyde mig fuld tid, og det har jeg brug for, hvis A-kassen skal acceptere mig som stående til rådighed for et arbejdsmarked, der i teorien er helt vildt efter at ansætte mig, og det skal A-kassen jo på et tidspunkt, så jeg dels kan modtage dagpenge, dels søge efterløn, når den tid kommer.

Nu er det sådan, at der er aktivering mandag og tirsdag for stort set den samme gruppe kursister, som jeg hjælper med at undervise onsdag, torsdag og fredag. I praksis var det faktisk overhovedet ikke svært for mig at få lov til at møve mig ind på denne mandag-tirsdags-aktivering og på den måde komme op på fuld tid. Det kommer dog først til at ske i januar, februar og marts, idet jeg fra midten af november har deltaget om tirsdagen, plus selvfølgelig deltaget i sprogundervisningen onsdag, torsdag og fredag. På den måde arbejder jeg mig op på fuld tid, forhåbentlig. Jeg forsøger at tage maven i ed, men den er ikke sådan at handskes med.

Men hvis maven ellers samarbejder er jeg teknisk set fuldt revalideret pr. 1 april. Fint nok, skulle man synes. Men når jeg har snakket med medarbejdere fra min hjemkommune, skulle man tro, at de havde været nødt til at ud til praktikkommunen med deres egne, personlige guldbarrer på en trillebør og aflevere dem for at få ordningen i stand.
Guldtransport?
Faktisk har de kun skullet sørge for at få lidt papirer i orden. Det kan, sammenlignet med hvad folk ellers skal yde for en lønindtægt, i bedste fald kun kaldes lettere arbejde. Noget andet ville være, hvis jobkonsulenter og lignende havde skullet arbejde i døgndrift for at skaffe mig en praktik. Se, det ville have været svært. Med mindre, selvfølgelig, de havde tyet til deres “default-løsninger”: Køkken, rengøring eller grønne områder. Min fornemmelse siger mig, at det er hvad deres talent og motivation i mit tilfælde ville have rakt til.

Imidlertid har mine kolleger, mig hidtil vildt fremmede mennesker og jeg selv arbejdet på at strikke en ordning sammen, så kommunens arbejde med at skaffe mig i praktik har som sagt udelukkende bestået i at udfylde og fremsende nogle fortrykte formularer.

Når det så svigter, det lille nummer med at udfylde og sende papirerne, bliver jeg sq harm. Kald det at være hysterisk, utaknemlig, arrogant – ja, lige hvad du vil. Men sådan forholder det sig!

18. december 2014

Forklaring følger

Filed under: Blandet — Tags: , , — Henny Stewart @ 19:24

Måske til oktober næste år. Foreløbig har jeg i hvert fald planlagt indlægget til udgivelse den første oktober 2015. Der er noget, jeg har stærkt brug for at give udtryk for, men omstændighederne tvinger mig til at lade være indtil videre.
I klemme
Så fulgte forklaringen hurtigere, end jeg oprindelig havde forestillet mig det. Den kan læses i indlægget herunder.

Ældre indlæg »