Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

18. december 2014

Forklaring følger

Filed under: Blandet — Tags: , , — Henny Stewart @ 19:24

Måske til oktober næste år. Foreløbig har jeg i hvert fald planlagt indlægget til udgivelse den første oktober 2015. Der er noget, jeg har stærkt brug for at give udtryk for, men omstændighederne tvinger mig til at lade være indtil videre.
I klemme
Så fulgte forklaringen hurtigere, end jeg oprindelig havde forestillet mig det. Den kan læses i indlægget herunder.

Nu siger jeg sq snart som en hel Olsen-bande!

Filed under: Blandet — Tags: , , , — Henny Stewart @ 18:05

Med svumpukler, skidesprællere, møgsengøjserere og hvad har vi …

Dette indlæg planlægges til udgivelse første oktober 2015, hvad enten jeg er levende eller død til den tid. Det skrives 18. december 2014. Grunden til forsinkelsen skal findes i indlæggets materie. Det er nemlig en kritik af Hjørring Kommunes sagsbehandling. Til oktober næste år er jeg forhåbentlig på efterløn, men i øjeblikket er jeg på revalideringsydelse og underkastet Hjørring kommunes noget vilkårlige rutiner eller mangel på samme. At klage på nuværende tidspunkt vil kun betyde, at jeg bliver behandlet værre fra nu af, mens de stadig har magten. De inkompetente medspillere går derimod bare fri. De har ikke gjort noget forkert, andet end at iagttage et problem, der kom rullende hen imod dem hver dag sidste uge. I en erkendelse af, at der nok ikke er ret mange, der læser denne blog alligevel, og at de, der gør, anstændigvis bør have en forklaring, har jeg besluttet trods alt bringe dette indlæg nu.
I klemme
I sidste uge, 11. december for at være præcis, sendte jeg en email til min sagsbehandler. Det var en delvis sygemelding, idet jeg havde fået det skidt og var blevet nødt til at holde fri noget tidligere end planlagt. Samtidig mindede jeg min sagsbehandler om, at min revalideringskontrakt skulle forlænges, idet den udløber med årets udgang, men er aftalt forlænget med 3 måneder. Min sagsbehandler takkede mig for påmindelsen, idet hun faktisk havde været tilbøjelig til at glemme, at min kontrakt skulle forlænges. Godt så, næste dag sendte hun mig en mail i eboks med en vedhæftet fil. Iflg. mailen skulle den vedhæftede fil være min forlængede kontrakt. Filen så ud til at være en pdf-fil, men den kunne ikke åbnes. Jeg svarede straks, i eboks, at jeg desværre ikke kunne åbne filen. Kunne hun være så venlig at gensende, eller sende pr. snailmail?

Jeg hørte ikke noget. Mandag sendte jeg en email til sagsbehandleren, men udenom eboks. Den fik jeg ikke noget svar på. Tirsdag ringede jeg til kommunen, men fik at vide at min sagsbehandler var sygemeldt. Onsdag ringede jeg igen og fik at vide, at hele revalideringsteamet var på kursus, og kunne jeg ringe igen i dag, torsdag. Jo, det kunne jeg godt, og det gjorde jeg. Endelig fik jeg kontakt med en medarbejder, der sagde, at de bare ville sende mig kontrakten og så kunne jeg underskrive den i næste uge. Igen godt så. Jeg fortsatte med min mere eller mindre hektiske aktivitet på praktikstedet. Pludselig ringede min telefon. Det er jeg ikke vant til, at den gør i undervisningstiden, og jeg tabte telefonen og den gik i flere dele. Jeg fik telefonen samlet igen og ringet tilbage. Det var en medarbejder, der sagde, at jeg skulle klikke på linket med pdf-filen en gang til, for der var ikke problemer med den iflg. kommunens it-afdeling. Hogwash! Jeg har åbnet masser af pdf-filer i eboks uden problemer. Jeg har været digital, længe før kommunen blev det. Nå, men jeg henviste til den tidligere aftale om, at de skulle udskrive og sende til mig.

Så ringede min telefon igen, og denne gang lykkedes det mig at besvare opkaldet uden at ødelægge noget hardware. Nu var det en medarbejder fra ydelseskontoret, der sagde, at med mindre den kontrakt blev underskrevet i dag, ville hun ikke kunne overføre min næste revalideringsydelse! Goddaw, do! Så gjorde jeg altså opmærksom på, at jeg hver dag, siden jeg modtog den elendige fil, har gjort mere end hvad man med rimelighed kan forvente for at gøre forvaltningen opmærksom på problemet. Men medarbejderen fra ydelseskontoret fastholdt, at hun ikke kunne udbetale min ydelse, med mindre kontrakten blev underskrevet. Jeg bad så om et forslag til, hvordan problemet kunne løses. Det blev så til, at hvis jeg indfandt mig på Jobcentret inden kl. 5, ville de lægge det famøse dokument frem til underskrivelse i receptionen.

Normalt er jeg hjemme kl. 4. om torsdagen, og så begyndte gode dyr at blive rådne. Heldigvis skulle en af mine kolleger i modsat retning af hvad hun plejer om torsdagen efter arbejde, så hun kunne droppe mig uden for Jobcentret tidsnok. En god ting, så jeg ikke igen skulle være nødt til at tage en taxa fra Pandrup til Hjørring, sådan som jeg måtte gøre i tirsdags, da jeg igen blev dårlig midt på dagen. 677 kr. kostede den tur mig, og den var hver en øre værd, for at slippe for at sidde og hænge i bus 71 i en times tid med stærke mavesmerter. Men det er en helt anden historie.

Tilbage til kontraktsagen: Der var blevet lagt et mystisk dokument ud i receptionen på Jobcentret til min underskrift. Jeg fik dog ikke lejlighed til at læse det igennem. Jeg lagde mærke til, at side to var nogle kæmpestore stregkoder. Guderne må vide, hvad det er jeg har skrevet under på i dag. Men det ved jeg sikkert, inden dette indlæg offentliggøres.

Det ved jeg så ikke alligevel, idet jeg har fremskyndet udgivelsen af dette famøse indlæg. Men jeg har sendt en ikke videre venlig mail til Jobcentret, ridset op efter de ovennævnte kendsgerninger. I den mail har jeg udbedt mig en kopi af det papir, jeg underskrev under så meget hast. Får jeg ikke sådan en kopi, vil jeg klage. Det kommer så ikke til at gøre godt under den fortsatte sagsbehandling, men faktisk ville det jo være egoistisk af mig ikke at lave noget ud af dette her. Mange mennesker er ikke i stand til at formulere en klage, når de bliver trådt over tæerne. Jeg er i stand til det, og derfor bør jeg også gøre det. Så får vi se, hvordan det går. Verden går vel ikke under, hvis en sagsbehandler eller to får en ekstra grund til ikke at kunne lide mig.

Det var såmænd det hele. Katten er ude af sækken.