Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

2. april 2015

God påske!

Filed under: Blandet — Tags: , , — Henny Stewart @ 17:20

Så er det officielt: Jeg mener helt bestemt, at iPad er bedre at skrive blogindlæg på end Samsung Tablet. Den vigtigste grund til dette har egentlig ikke det helt store med iPad selv at gøre. Men det er sådan, at iPad bor i et cover med et Blutoothtastatur, og det gør Samsung Tablet ikke. Altså skal jeg på sidstnævnte gnatte rundt på selve skærmen for at skrive. Og selv om den efterhånden bliver ret god til at gætte, hvad man mener, så er det ikke ideelt at skulle skrive med en finger. Den gætter iøvrigt også tit forkert, og da jeg notorisk er dårlig til at læse korrektur på min egen tekst, havner vi tit i noget træls noget …
Det obligatoriske påskebillede
Billedet herover repræsenterer den anden grund til, at iPad er bedre at skrive blogindlæg på. Selv om det er umådelig kompliceret, kan det lade sig gøre at bruge ftp fra iPad. Skønt jeg har udfoldet utrolige anstrengelser for at få Samsung Tablet til at gøre det samme, er det ikke lykkedes. Billedet er i øvrigt taget med Samsung Tablet. Jeg måtte sende det til mig selv på mail for at overføre det. Jeg forsøgte først at sende det med Bluetooth, men det gik ikke. Apparaterne ser hinanden, og der skulle ikke være nogle problemer i det, men Apple og Android taler åbenbart lige så dårligt sammen, som Apple og Microsoft gør, og det er meget dårligt. I øvrigt har vi haft mange udfald på Stofanet i dag, og det var derfor ikke helt nemt at bruge mail heller… Det undrer mig, at Stofanet ikke tager sig sammen til at blive noget mere stabilt, nu hvor Wauu eller vadetnudethedder er udrullet til hele byen. Det kunne være fristende at skifte, især hvis man også får højere hastighed til en billigere pris. Men især stabilitet ville jeg sætte pris på. Det er lige før, jeg fortryder, at jeg ikke fik en iPad med simkort. Det ville jo så være yderligere et abonnement, man skulle betale for, og flere faste udgifter er ikke noget at samle på.

Men ellers går påsken vel, som den skal. Billedet er i øvrigt fra et påskearrangement på arbejdet. Kursisterne lavede gækkebreve, påskepynt og såede karse i engangskrus. På den måde får de så et indblik i, hvordan man fejrer påske på disse kanter, forhåbentlig.

God påske.

7 Comments »

  1. I lige måde med påsken.Det med FTP har jeg svært ved at forholde mig til. Jeg har et godt helbred uden tabletter og bruger i stedet computer, som ikke volder problemer.

    Comment by Eric — 2. april 2015 @ 20:10

  2. Jeg vil da bare sige rigtig god påske herfra.
    Og bare sige, at jeg slet ikke kunne undvære min pc til at skrive blogindlæg på, fordi jeg der kan bruge Windows Live Writer 🙂

    Comment by Ellen — 2. april 2015 @ 20:33

  3. @Eric: Jeg har brugt computer i alle
    årene, og nu både har jeg og tager jeg tabletter. Hverken pc eller tablets duer pt. Stofa er atter gået i koma. Men så er det da godt, man har en telefon.
    @Ellen: Ja den har jeg aldrig kunnet se
    fidusen med, men nu har jeg også selv brug for at bestemme, hvordan filstrukturen bliver på webstedet. Jeg mener i øvrigt heller ikke, mit websted tillader den at uploade billeder.

    Comment by Henny Stewart — 3. april 2015 @ 10:43

  4. Det er godt nok længe siden, det var påske, men jeg håber, du kan huske, om/at den var god.

    Lige for tiden er jeg sørme glad for min iPad tablet. Jeg ville ikke ane, hvad jeg skulle gøre uden den. Jeg kan være nogenlunde opdateret på mine mailkonti, jeg kan spille “Quizkampen” (vil du være med?), jeg kan tjekke, hvad de skriver om mig i e-jorunalen på sundhed.dk

    Jeg bruger Live Writer, hvis der skal billeder i indlægget, ellers kan jeg ikke helt se det fantastiske ved dette program.

    Comment by Stegemüller — 23. april 2015 @ 16:58

  5. @Stegemüller: Jeg er blevet så doven til at skrive blogindlæg, at jeg til tider glemmer, at jeg har en blog, og derfor også glemmer at checke, om der skulle være nogle kommentarer at svare på. “Live writer” kunne være løsningen på billedproblemet, sådan rent praktisk, men nu har jeg i 8 år lavet en anden filstruktur på mine billeder, end den WordPress foreslår, og jeg er vant til selv at indskrive stien til mine billeder, så jeg tror nok, at jeg fortsat vil være ftp-bruger. Nu er det nærmest kun for “sportens” skyld, jeg har insisteret på, at hele indlægget skulle laves på iPad’en, ellers ville der jo intet være i vejen for at uploade billeder med en Windowsmaskine eller en Linuxmaskine, hvor det er virkelig nemt at have med gøre.

    Comment by Henny Stewart — 25. april 2015 @ 7:15

  6. For mig at se, er stabilitet det allervigtigste for en udbyder af netværk, og jeg betaler gerne et par kroner ekstra for det. Selv har jeg YouSee, og de tilbyder høj hastighed og høj stabilitet. Jeg har nu haft dem vistnok et par år, og jeg husker ikke, at de har været nede. De tilbyder fx 100 Mbit download, som jeg har. Det er ret fedt.

    Comment by Stegemüller — 16. maj 2015 @ 14:06

  7. @Stegemüller: Jo, stabilitet er vigtigt. Men pris er også et vigtigt parameter. Vi vil ikke samle på høje, faste udgifter, for det giver mangel på fleksibilitet. Hvis alle pengene går til abonnementer, så er der jo ikke mulighed for at gøre noget andet, end det man plejer. Med Stofanet er det sådan, at det faktisk er stabilt i lange perioder. Ingen udbydere har 100% oppetid.

    Comment by Henny Stewart — 16. maj 2015 @ 15:02

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment