Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

16. august 2016

Lidt bagud

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , — Henny Stewart @ 14:30

What else is new? Jeg havde tænkt mig at blogge lidt hver dag fra 15. august og en måned frem, bare sådan for at se, om der er mere i det for mig, eller rettere om jeg kan finde på mere at putte i det. Jeg sad og tænkte over, hvad jeg skulle finde på i går, da min elektroniske kalender pludselig gav en grim lyd fra sig.

Jeg skulle være hos tandlægen om 30 minutter! Jeg havde glemt alt om det. Hmm. Så havde jeg da ikke gået rundt og været ræd for det i flere dage. Det var, som det plejer at være hos tandlægen. Ikke decideret nogle huller, men en splint slået af, flere dybe lommer, der skulle renses op og observeres på, en fæl masse tandsten. Hvad er der egentlig sket med: “Hurra! Ingen huller!”???

Nå, det er altsammen collateral damage af at leve mere end 25-30 år, velsagtens.

Moi
Efter er man noget flad, og det er blevet en del lettere at få udgifterne til at slå til. Man har ændret tilskudsreglerne sådan, at folk med en lille smule paradentose skal betale lige så meget som folk, der har en masse. Nå, det skal jo til. Der er ikke andet at gøre end at betale ved kasse 1. Det hjælper ikke at spekulere eller ærgre sig.

6 Comments »

  1. Det er rigtig dejligt at høre fra dig igen. Jeg troede, du havde opgivet det helt.

    Tandbehandling er forbistret dyrt, og jeg forstår ikke, hvorfor det skal være sådan. Det afholder folk med små indkomster fra at gå til tandlæge – herunder mig selv. Derfor har jeg i dag været nede på kommunen med en ansøgning om støtte til tandbehandling. Efter min opfattelse burde det betales over skatten.

    Comment by Stegemüller — 16. august 2016 @ 14:42

  2. @Hanne: Ja, det er også noget af et under for mig. En ting er dog helt sikker: Det betaler sig ikke at udsætte tandlægebesøg. Det gjorde jeg selv, fx mens jeg læste. Da jeg så endelig havde råd/ikke kunne holde det ud mere, blev det en forfærdeligt stor regning og en meget voldsom behandling. Det er selvfølgelig nemt at sige, men der er en del, jeg godt vil undvære for at kunne få råd til at betale tandlægeregningerne.

    Comment by Henny Stewart — 16. august 2016 @ 14:50

  3. Fint, nu kan du bide tænderne sammen og fortsætte. “En tandsten kan ikke flyve, Mutter kan ikke flyve, ergo er Mutter en tandfe.”

    Comment by Eric — 16. august 2016 @ 17:11

  4. @Eric: Ja, det kunne man jo gøre, hvis man ikke kunne finde på andet. Jeg får jo lattergas under proceduren, så tandlægen spurgte mig, da hun var ved at være færdig, om jeg var svimmel eller ved siden af mig selv. Jeg svarede, at det vidste jeg ikke, før jeg havde prøvet at stå på mine ben. Hun syntes åbenbart, at dette ikke var et helt klart svar, så jeg fik lige et par minutter mere med ren ilt. Så fik jeg da noget for de penge. Hun kunne jo heller ikke vide, at det er aldeles typisk for mig at svare på den måde. Jeg behøver hverken være fuld eller stenet for at have det take på verden. Og jeg har skvattet på røven tit nok til at vide, at jeg sommetider tror, at den hellige grav er vel forvaret, når den faktisk ikke er det. 🙂

    Comment by Henny Stewart — 16. august 2016 @ 17:29

  5. Jeg har heller aldrig helt forstået, hvorfor man skal betale for tandlæger. Gebisser skal folk betale for i dyre domme, men briller og høreapparater kan fås. Jeg synes egentlig, at det er vigtigere at kunne spise end at kunne høre …

    Comment by Ellen — 17. august 2016 @ 11:25

  6. @Ellen: Der findes heller ikke nogen fornuftig forklaring på det. Det fortaber sig vel i tradition. Når man ikke skynder sig at ligeberettige tænderne, er det nok kun, fordi riget fattes penge, og det ville være en ekstra udgift. Jeg kan snarere frygte, at en eller anden finder på at sige: OK vi gør vilkårene ens: I skal betale for alle former for sundhed ved kasse 1. Så vil vi virkelig få ulighed at se.

    Comment by Henny Stewart — 17. august 2016 @ 12:10

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment