Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

17. august 2016

Hvad kan egentlig interessere?

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , — Henny Stewart @ 12:35

Ja, hvad kan egentlig interessere andre mennesker, og hvor meget tager man hensyn til det, når man blogger?

Det spørgsmål har meldt sig på banen, nu hvor jeg har besluttet mig at tage bloggeriet op igen. Det er ikke fordi, det sådan har trykket mig noget videre før i tiden, det spørgsmål, hvis jeg ellers husker ret.

Min egen fornemmelse er, at jeg har skrevet voldsomt meget om sygdom og andre forhold, som jeg ikke var tilfreds med. På et tidspunkt blev jeg træt af, at det altid var på den måde, og hvis jeg er blevet træt af at skrive det, skal andre nok være blevet trætte af at læse det for længst.

Som jeg husker det, har jeg dog tidligere blogget, simpelthen for at få noget ud af systemet, og ikke under særligt hensyn til læsværdigheden. Det kunne godt være, at jeg skal tilbage til det, for overhovedet at være motiveret for at skrive.

Selvom jeg har skrevet om nogle ting, der bestemt ikke kommer en større kreds ved, så mener jeg stadig, at jeg har holdt en kerne af ting, som var private, og som ikke skulle skriges ud over alverden, for mig selv. Den distinktion, den mellem det private, der skal holdes for mig selv, og det personlige, der godt kan deles, skal opretholdes, selvom grænser er til for at kunne flyttes. Fx, mener jeg, kan den enes private forhold godt beskrives på en måde, som har almen betydning for den anden. Jeg kan dog ikke garantere, at der altid vil være sådanne ophøjede motiver bag.

Der kommer nok et eller flere indlæg om sygdom. Det er nemlig ikke noget glemt kapitel, desværre. Men i øjeblikket er jeg dog mere interesseret i, at vores bil er ved at stå af, ifølge manden. Jeg har ingen forstand på biler, men når han siger det, skal det nok passe. Samtidig er vaskemaskinen begyndt at sige meget mærkeligt, og manden har haft den skilt ad her til morgen. Han plejer nok at kunne få tingene sat sammen igen, når han har skilt dem ad, men det plejer gerne at være et dårligt tegn, når det er nødvendigt at skille den slags ad. Jeg skal undlade at underholde om den plastictandstikker, han fandt inde i maskinen, og om hvordan maskinen nu lyder ganske normalt.

Samtidig kan det vel heller ikke interessere nogen, at jeg selv kun bruger trætandstikkere, som jeg ikke kunne finde på at putte i lommen.

På et tidspunkt troede vi, at det var pumpen, den var gal med. Sådan en kan man formodentlig købe på nettet, hvis man ved, hvad den hedder. Derfor skulle den fotograferes. Ingen af os kan nemlig læse sådan noget småt noget, hverken med eller uden briller, men med et foto får man en god forstørrelse:
Pumpe

9 Comments »

  1. Jamen hvis du sigerdet, må man vel overveje at komme i gang igen.

    Comment by Anna Marie — 17. august 2016 @ 15:29

  2. Du har helt ret, der er en distinktion mellem det private og det personlige. Jeg har tænkt meget over begge dele. Min blog er jo meget personlig, fordi jeg bruger den om en art terapeutisk øvelse og til at få afløb for tanker. Faktisk tror jeg ikke rigtig, jeg har noget, der kan kaldes privat, men jeg er lidt i tvivl.

    Det lyder dyrt med både bil og vaskemaskine. Jeg håber ikke, I er nødt til at fare lige i nyanskaffelser.

    Comment by Stegemüller — 17. august 2016 @ 16:18

  3. @Anna Marie: Ja, det synes jeg da bestemt, du skal. Jeg ser, at du er en del på FaceBook, som jeg også er selv, men jeg mener faktisk stadig, at blogging kan nogle ting, som FaceBook ikke kan. Fx det der med indlæg på mere end 15 ord …

    @Hanne: Jeg har jo også selv rykket grænsen for, hvad jeg synes er privat. For mig hænger dette en del sammen med min kræftsygdom og min indlæggelse. Der var en syv-otte forskellige former for blufærdighed, der røg sig en tur der. På din blog synes jeg kun, det er forfriskende, at du holder en knap og saglig tone med alt det, du gennemgår og har gennemgået. Det er bestemt noget, man kan lære noget af at læse. Hvis det så også er terapeutisk for dig, er det jo ren win-win. Jeg mener stadig, jeg kan mærke det, hvis jeg er ved at skrive noget, jeg hellere vil holde for mig selv. Jeg antager, at det samme faktisk er tilfældet for dig. 🙂

    Comment by Henny Stewart — 17. august 2016 @ 17:27

  4. Tak for dit svar Henny!

    Jeg tror, at man, hvis man bliver ramt af alvorlig sygdom, har mange tanker og en stor del af dem er eksistentielle, som man på en eller anden måde er nødt til at bearbejde. Det handler jo ofte om forskellen på liv og død.

    Det at skrive er en god “bearbejdningsmetode”, fordi det går lidt langsomt, man har sig selv med, og der kan gå lidt sport i at finde de helt rigtige ord, som skal gøre andre i stand til at forstå essensen og dybden i det man skriver.

    (Her kom vist lidt mange indskudte sætninger – jeg håber, du hænger på alligevel.)

    Comment by Stegemüller — 17. august 2016 @ 17:45

  5. Hov – glemte:

    Jo jeg kan også mærke, hvis jeg er på vej over i det private, som der jo så ikke er så meget af.

    Comment by Stegemüller — 17. august 2016 @ 17:46

  6. Jeg siger – bare kom i gang! Jeg har savnet dine indlæg.

    Comment by Anni — 17. august 2016 @ 21:55

  7. @Anni: Nu er jeg så i gang. Så må vi se, hvor længe, bolden bliver ved med at rulle,

    Comment by Henny Stewart — 18. august 2016 @ 9:27

  8. Hvis det er en god formidler – og det er du – så har stort set alt interesse!
    En god formidler kan få mig til at være interesseret i møntsamleri eller sågar bilmotorer, hvis det bliver fortalt på den rigtige måde, så gå du bare til den, Henny – dine læsere er her 🙂

    Comment by Ellen — 18. august 2016 @ 15:01

  9. @Ellen: Tak skal du have! Jamen, jeg er vist i gang med at gå til den allerede. 🙂

    Comment by Henny Stewart — 18. august 2016 @ 15:59

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment