Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

1. september 2016

Sygdom osv.

Filed under: Min kræftsygdom — Tags: , , , — Henny Stewart @ 17:47

Selvom jeg nu er på efterløn, så betyder det ikke, at jeg er rask og frisk som en fisk hver eneste dag. Selvom jeg var rask og i arbejde, da jeg gik på efterløn, er der i selve den kendsgerning ikke gemt noget om, hvor stor en del af min fritid, der gik med at restituere mig på en meget lidt aktiv måde, for nu at udtrykke det pænt.

Det ville kun vanskeligt have kunnet fortsætte på den måde. Jamen, hvad fejler du så, vil folk typisk tænke. Jeg har ikke kræft mere, formoder jeg, selvom man aldrig kan være helt sikker. Det, jeg til stadighed har størst besvær med, er senfølger, ikke så meget af kræften, men af operationen, der fjernede den. I det hele taget er kuren mod kræft, hvad enten den så består i operation, stråler, kemo eller en kombination af 2 eller alle tre dele, ikke nogen skovtur, og vil i mange tilfælde efterlade én med symptomer af den ene eller den anden art. Bevares, det kan da være, at man bliver frisk nok til at kunne sendes på arbejde, men skulle vi nu ikke se at komme væk fra den indstilling, at netop det er den eneste måde at måle succes på?

Jeg har stadig episoder med smerter, hvor jeg er nødt til at tage medicin og i nogle tilfælde må lægge mig og blive liggende. Det gjaldt, da jeg gik på arbejde, selv om jeg på besynderlig vis kunne få det til at træffe sammen med min fritid, og det gælder nu, hvor jeg har fri døgnet rundt. Faktisk tror jeg, at det er sundere for mig nu, hvor jeg ikke behøver udsætte mit eventuelle kollaps til sidst på eftermiddagen. Selvfølgelig kunne jeg godt tænke mig det, hvis disse episoder var i aftagende, men det kan jeg ikke påstå, at de er. Det er nok prisen, jeg skal betale for stadig at være her, hvilket mere eller mindre også er den besked, jeg fik fra lægerne i Aalborg, mens jeg stadig gik til “kontrol” der. Det var før, min kræftpakke af sparehensyn blev afsluttet tre år før tid, men fred nu være med det. Jeg var ikke videre tilfreds med de kontrolbesøg alligevel. Blev aldrig helt kvit fornemmelsen af, at de foregik til ære for en eller anden statistik, mere end for at sikre sig, at det gik, som det skulle med mig.

Det er så mit eget job at sikre mig det. Det gør jeg ikke særlig godt, idet jeg har en naturlig tendens til at blive væk fra lægen så meget som muligt. Men jeg har et par tider en gang i oktober, og de er vist delvis sat op med det formål. Vi får se.

Jeg kan godt forstå, hvis folk bliver trætte af det her emne. Det er jeg også selv.

8 Comments »

  1. Jeg er ikke træt af emnet. Det fylder meget hos os, der har haft kræft. “Vi står på en anden perron”, som en eller anden sagde. Det er et glimrende udtryk, for selv om vi alle går i samme retning, er det med to forskellige tog.
    Du er langt hårdere ramt end jeg af senfølgerne, så derfor er det så let for mig at sige, at jeg accepterer mine uden de store sværdslag, for alternativet = ingen behandling ville have været, at jeg nu sandsynligvis ville have været død – og det passer mig særdeles godt at være i live.

    Comment by Ellen — 1. september 2016 @ 19:32

  2. @Ellen: Ja, man accepterer senfølger, men det er jo, fordi man ikke har andet valg. Jeg er også blevet fortalt, at jeg ikke ville have været her uden min “kur”, men jeg må indrømme, at jeg nogle gange har tænkt, at jeg er blevet behandlet efter en salamimetode, qua kræftpakken. I forbindelse med DRs “Sygdom søges”, har visse eksperter udtalt, at nogle patienter er blevet overdiagnosticerede og overbehandlede. Da jeg hørte det, gav det genlyd i mit hoved.

    Comment by Henny Stewart — 1. september 2016 @ 19:38

  3. Jeg ved ikke om det betyder noget for dig, men jeg er bestemt ikke træt af dine beskrivelser af emnet (selv om jeg ikke selv kan bidrage med egne oplevelser)

    Comment by Anni — 1. september 2016 @ 22:18

  4. @Anni: Jo, du kan tro, det betyder noget. En ting er, at jeg får noget ud af systemet ved at skrive om det, men en anden er, at folk faktisk læser det, og at de har et eller andet ud af det.

    Comment by Henny Stewart — 1. september 2016 @ 23:17

  5. Jeg læser med alvor og interesse de overvejelser, du og andre har efter eller under et behandlingsforløb. Meget populært kan man jo kalde det en slags forbrugeranmeldelse, og er den seriøs, er den meget mere værd end “reklamerne”.

    Comment by Eric — 1. september 2016 @ 22:34

  6. @Eric: Det er jo også det, jeg håber lidt på, at jeg kan yde en eller anden form for indirekte vejledning. Måske i form af, at folk sætter spørgsmålstegn ved nogle af de ting, de selv oplever i sundhedssystemet.

    Comment by Henny Stewart — 1. september 2016 @ 23:20

  7. Det er godt du skriver om emnet! Det har betydning for mange af os. Jeg tror, alle med alvorlig sygdom gør sig eksistentielle overvejelser – fx om liv og død. Skal jeg være ger eller ej?

    Der er senfølger og bivirkninger ved alting. Man må så spørge sig selv, hvad der er værst, den lidelse der udløste det hele eller bivirkningerne. Mon ikke de fleste tager bivirkninger og senfølger med i købet så at sige?

    Comment by Stegemüller — 3. september 2016 @ 12:08

  8. @Hanne: Jo, man må tage senfølgerne med, der er ikke så meget andet at gøre. Det er prisen for at være her stadigvæk. Men man kan gå “all in” på sin accept, og der er jeg ikke helt, eller man kan spilde sin energi på at stritte imod. Fx ved jeg udmærket godt, hvad det kan betyde for mit velbefindende, hvis jeg ikke spiser efter de regler, der er blevet udstukket for mig, men jeg kan godt finde på at bryde dem, vel vidende, at der så skal betales ved kasse 1. Det er ikke helt på det rationelle plan, det foregår, det her. Men alt i alt er det vel tegn på, at man er menneske, ikke maskine.

    Comment by Henny Stewart — 3. september 2016 @ 16:44

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment